Når man bliver syg og mærker, at kroppen forværres time for time, kan det være svært at vide, hvad der egentlig foregår.
Men for lægerne på hospitalet er hurtig viden livsvigtig – især når det gælder blodforgiftning.
Nyt gennembrud: dna-test på rekordtid
Blodforgiftning, også kendt som sepsis, er en af de mest dødelige infektioner – især for ældre og svækkede patienter.
Den traditionelle metode til at identificere årsagen kræver dyrkning af bakterier i laboratoriet, og det tager ofte flere døgn. Det kan koste dyrebar tid.
Læs også: Uplanlagt lægebesøg vækker spørgsmål om Trumps helbred
Men nu har forskere fra Aalborg Universitet og Aalborg Universitetshospital skabt en ny løsning.
I stedet for at vente på levende bakterier, analyserer de dna-rester fra døde bakterier i blodet. Med avanceret teknologi og præcise algoritmer kan de på få timer finde ud af, hvilken mikroorganisme der er skyld i infektionen.
Det betyder, at lægerne hurtigere kan give patienten den rigtige antibiotikabehandling – og det kan være forskellen på liv og død.
Præcis behandling – og mindre antibiotika
Fordelene stopper ikke ved hastigheden. Den nye metode gør det også muligt at undgå bredspektret antibiotika, som bruges, når læger er i tvivl om bakterietypen. Ved at målrette behandlingen mere præcist kan man:
Læs også: Dit ansigt kan afsløre dine chancer for at overleve kræft
- Øge patientens chance for overlevelse
- Forkorte indlæggelsestiden
- Mindske unødvendig antibiotikabrug
- Forebygge udviklingen af antibiotikaresistens
Projektet har netop modtaget 3 millioner euro i støtte fra BioInnovation Institute, så teknologien kan bringes hurtigt ud på hospitaler og hjælpe patienter i praksis.
Potentielt gennembrud for global diagnostik
Metoden er allerede testet i samarbejde med Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital, hvor man ser stort potentiale. Hvis teknologien videreudvikles og skaleres, kan det blive en ny standard for hurtig diagnostik i hele verden.
Bag opfindelsen står blandt andre ph.d.-studerende Morten Eneberg Nielsen fra Aalborg Universitet og overlæge Hans Linde Nielsen fra Aalborg Universitetshospital.
De er enige om, at denne teknologi ikke kun redder liv – men også revolutionerer måden, vi diagnosticerer livstruende infektioner på.
Læs også: Ny forskning undersøger mulig sammenhæng mellem kost og lungekræft
Artiklen er baseret på en pressemeddelse fra Via Ritzau
Læs også: Nyresten: sæsonmønstre og forebyggelse