En ny dansk metode kan vende kampen mod en af de farligste infektioner

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Nu har danske forskere udviklet en banebrydende metode, der kan identificere de farlige bakterier i blodet meget hurtigere end før.

Når man bliver syg og mærker, at kroppen forværres time for time, kan det være svært at vide, hvad der egentlig foregår.

Men for lægerne på hospitalet er hurtig viden livsvigtig – især når det gælder blodforgiftning.

Nyt gennembrud: dna-test på rekordtid

Blodforgiftning, også kendt som sepsis, er en af de mest dødelige infektioner – især for ældre og svækkede patienter.

Den traditionelle metode til at identificere årsagen kræver dyrkning af bakterier i laboratoriet, og det tager ofte flere døgn. Det kan koste dyrebar tid.

Læs også: Forskere gør opsigtsvækkende fund: Alzheimer-test kan give misvisende svar

Men nu har forskere fra Aalborg Universitet og Aalborg Universitetshospital skabt en ny løsning.

I stedet for at vente på levende bakterier, analyserer de dna-rester fra døde bakterier i blodet. Med avanceret teknologi og præcise algoritmer kan de på få timer finde ud af, hvilken mikroorganisme der er skyld i infektionen.

Det betyder, at lægerne hurtigere kan give patienten den rigtige antibiotikabehandling – og det kan være forskellen på liv og død.

Præcis behandling – og mindre antibiotika

Fordelene stopper ikke ved hastigheden. Den nye metode gør det også muligt at undgå bredspektret antibiotika, som bruges, når læger er i tvivl om bakterietypen. Ved at målrette behandlingen mere præcist kan man:

Læs også: Så højt må dit blodtryk være: Se grænserne for din alder

  • Øge patientens chance for overlevelse
  • Forkorte indlæggelsestiden
  • Mindske unødvendig antibiotikabrug
  • Forebygge udviklingen af antibiotikaresistens

Projektet har netop modtaget 3 millioner euro i støtte fra BioInnovation Institute, så teknologien kan bringes hurtigt ud på hospitaler og hjælpe patienter i praksis.

Potentielt gennembrud for global diagnostik

Metoden er allerede testet i samarbejde med Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital, hvor man ser stort potentiale. Hvis teknologien videreudvikles og skaleres, kan det blive en ny standard for hurtig diagnostik i hele verden.

Bag opfindelsen står blandt andre ph.d.-studerende Morten Eneberg Nielsen fra Aalborg Universitet og overlæge Hans Linde Nielsen fra Aalborg Universitetshospital.

De er enige om, at denne teknologi ikke kun redder liv – men også revolutionerer måden, vi diagnosticerer livstruende infektioner på.

Læs også: Daglig aspirin forbindes med 70 procent lavere demensrisiko hos udvalgte ældre

Artiklen er baseret på en pressemeddelse fra Via Ritzau

Læs også: Brystkræft ændrer livet for altid: Her er ekspertens vigtigste råd

Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Ny forskning afslører, hvad alkohol kan betyde for din mund

Forskning peger på, at valget af drik ikke er ligegyldigt for mundens bakterieliv.

Nyt studie: Efter 10 ugers motion skete der noget bemærkelsesværdigt med hjertet

Kroppen ombygger sit eget styresystem ved regelmæssig træning, og det sker ikke på den måde, man ville forvente.

Forskere gør opsigtsvækkende fund: Alzheimer-test kan give misvisende svar

De nye blodprøver har gjort det nemmere at opspore Alzheimers tidligt, men testen har et skjult problem, som forskere i Tyskland nu mener de kan løse.

Disse almindelige grøntsager gemmer på overraskende meget kalium

Bananer er kendt for deres høje indhold af kalium, men flere grøntsager indeholder faktisk endnu mere af det...

Ny forskning afslører, hvad alkohol kan betyde for din mund

Forskning peger på, at valget af drik ikke er ligegyldigt for mundens bakterieliv.

Nyt studie: Efter 10 ugers motion skete der noget bemærkelsesværdigt med hjertet

Kroppen ombygger sit eget styresystem ved regelmæssig træning, og det sker ikke på den måde, man ville forvente.

Forskere gør opsigtsvækkende fund: Alzheimer-test kan give misvisende svar

De nye blodprøver har gjort det nemmere at opspore Alzheimers tidligt, men testen har et skjult problem, som forskere i Tyskland nu mener de kan løse.