En ny dansk metode kan vende kampen mod en af de farligste infektioner

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Nu har danske forskere udviklet en banebrydende metode, der kan identificere de farlige bakterier i blodet meget hurtigere end før.

Når man bliver syg og mærker, at kroppen forværres time for time, kan det være svært at vide, hvad der egentlig foregår.

Men for lægerne på hospitalet er hurtig viden livsvigtig – især når det gælder blodforgiftning.

Nyt gennembrud: dna-test på rekordtid

Blodforgiftning, også kendt som sepsis, er en af de mest dødelige infektioner – især for ældre og svækkede patienter.

Den traditionelle metode til at identificere årsagen kræver dyrkning af bakterier i laboratoriet, og det tager ofte flere døgn. Det kan koste dyrebar tid.

Læs også: Disse kropslige symptomer kan være forbundet med demens

Men nu har forskere fra Aalborg Universitet og Aalborg Universitetshospital skabt en ny løsning.

I stedet for at vente på levende bakterier, analyserer de dna-rester fra døde bakterier i blodet. Med avanceret teknologi og præcise algoritmer kan de på få timer finde ud af, hvilken mikroorganisme der er skyld i infektionen.

Det betyder, at lægerne hurtigere kan give patienten den rigtige antibiotikabehandling – og det kan være forskellen på liv og død.

Præcis behandling – og mindre antibiotika

Fordelene stopper ikke ved hastigheden. Den nye metode gør det også muligt at undgå bredspektret antibiotika, som bruges, når læger er i tvivl om bakterietypen. Ved at målrette behandlingen mere præcist kan man:

Læs også: Resultater fra 159.000 deltagere indikerer, at denne kost kan mindske risikoen for kognitiv svækkelse

  • Øge patientens chance for overlevelse
  • Forkorte indlæggelsestiden
  • Mindske unødvendig antibiotikabrug
  • Forebygge udviklingen af antibiotikaresistens

Projektet har netop modtaget 3 millioner euro i støtte fra BioInnovation Institute, så teknologien kan bringes hurtigt ud på hospitaler og hjælpe patienter i praksis.

Potentielt gennembrud for global diagnostik

Metoden er allerede testet i samarbejde med Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital, hvor man ser stort potentiale. Hvis teknologien videreudvikles og skaleres, kan det blive en ny standard for hurtig diagnostik i hele verden.

Bag opfindelsen står blandt andre ph.d.-studerende Morten Eneberg Nielsen fra Aalborg Universitet og overlæge Hans Linde Nielsen fra Aalborg Universitetshospital.

De er enige om, at denne teknologi ikke kun redder liv – men også revolutionerer måden, vi diagnosticerer livstruende infektioner på.

Læs også: 30 dage uden sukker: Sådan påvirkes din hjerne

Artiklen er baseret på en pressemeddelse fra Via Ritzau

Læs også: Forskere udvikler antistof mod virus, som 95% af alle voksne bærer

Andre Artikler

Disse kropslige symptomer kan være forbundet med demens

Demens forbindes ofte med hukommelsestab og sproglige vanskeligheder. Men sygdommen kan også vise sig gennem en række fysiske...

Langtidsstudie undersøger kostvaner og udvikling af demens

Et omfattende studie over flere årtier kaster nyt lys over sammenhængen mellem kostvaner og risikoen for at udvikle demens.

Læger advarer om sundhedsrisici ved hyppigt indtag af bubble tea

Ny forskning peger på, at den populære bubble tea kan have flere sundhedsmæssige konsekvenser ved hyppigt forbrug.

Resultater fra 159.000 deltagere indikerer, at denne kost kan mindske risikoen for kognitiv svækkelse

Ny forskning peger på, at sunde valg midt i livet kan mindske risikoen for kognitiv svækkelse senere.

Disse kropslige symptomer kan være forbundet med demens

Demens forbindes ofte med hukommelsestab og sproglige vanskeligheder. Men sygdommen kan også vise sig gennem en række fysiske...

Langtidsstudie undersøger kostvaner og udvikling af demens

Et omfattende studie over flere årtier kaster nyt lys over sammenhængen mellem kostvaner og risikoen for at udvikle demens.

Læger advarer om sundhedsrisici ved hyppigt indtag af bubble tea

Ny forskning peger på, at den populære bubble tea kan have flere sundhedsmæssige konsekvenser ved hyppigt forbrug.