En ny dansk metode kan vende kampen mod en af de farligste infektioner

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Nu har danske forskere udviklet en banebrydende metode, der kan identificere de farlige bakterier i blodet meget hurtigere end før.

Når man bliver syg og mærker, at kroppen forværres time for time, kan det være svært at vide, hvad der egentlig foregår.

Men for lægerne på hospitalet er hurtig viden livsvigtig – især når det gælder blodforgiftning.

Nyt gennembrud: dna-test på rekordtid

Blodforgiftning, også kendt som sepsis, er en af de mest dødelige infektioner – især for ældre og svækkede patienter.

Den traditionelle metode til at identificere årsagen kræver dyrkning af bakterier i laboratoriet, og det tager ofte flere døgn. Det kan koste dyrebar tid.

Læs også: Barn endte på hospitalet efter leg med legetøj solgt med sprøjter og nåle

Men nu har forskere fra Aalborg Universitet og Aalborg Universitetshospital skabt en ny løsning.

I stedet for at vente på levende bakterier, analyserer de dna-rester fra døde bakterier i blodet. Med avanceret teknologi og præcise algoritmer kan de på få timer finde ud af, hvilken mikroorganisme der er skyld i infektionen.

Det betyder, at lægerne hurtigere kan give patienten den rigtige antibiotikabehandling – og det kan være forskellen på liv og død.

Præcis behandling – og mindre antibiotika

Fordelene stopper ikke ved hastigheden. Den nye metode gør det også muligt at undgå bredspektret antibiotika, som bruges, når læger er i tvivl om bakterietypen. Ved at målrette behandlingen mere præcist kan man:

Læs også: Denne type brystvæv er forbundet med højere risiko for brystkræft

  • Øge patientens chance for overlevelse
  • Forkorte indlæggelsestiden
  • Mindske unødvendig antibiotikabrug
  • Forebygge udviklingen af antibiotikaresistens

Projektet har netop modtaget 3 millioner euro i støtte fra BioInnovation Institute, så teknologien kan bringes hurtigt ud på hospitaler og hjælpe patienter i praksis.

Potentielt gennembrud for global diagnostik

Metoden er allerede testet i samarbejde med Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital, hvor man ser stort potentiale. Hvis teknologien videreudvikles og skaleres, kan det blive en ny standard for hurtig diagnostik i hele verden.

Bag opfindelsen står blandt andre ph.d.-studerende Morten Eneberg Nielsen fra Aalborg Universitet og overlæge Hans Linde Nielsen fra Aalborg Universitetshospital.

De er enige om, at denne teknologi ikke kun redder liv – men også revolutionerer måden, vi diagnosticerer livstruende infektioner på.

Læs også: Ældre fik høreapparat: To år senere viste hjernen markant forskel

Artiklen er baseret på en pressemeddelse fra Via Ritzau

Læs også: Nye salmonella-tilfælde blandt danske skolebørn: Myndighederne jagter én fælles leverandør

Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Barn endte på hospitalet efter leg med legetøj solgt med sprøjter og nåle

Et populært stykke legetøj til børn bliver nu undersøgt nærmere. Flere fund har skabt bekymring for, om produkterne er sikre for børn.

Denne type brystvæv er forbundet med højere risiko for brystkræft

Brystkræft rammer hvert år tusindvis af kvinder. Risikoen hænger sammen med flere forskellige faktorer, og én af dem kan kvinder hverken se eller mærke selv.

Ældre fik høreapparat: To år senere viste hjernen markant forskel

Et forsøg peger på en overraskende effekt af høreapparatet, men lige dér hvor forskerne håbede på mest, holdt resultatet ikke.

Lavt B12-niveau kobles til flere knoglebrud og fald efter 50

B12 kendes især for sin rolle i nervesystemet, men et nyt stort studie peger på, at mangel også kan slå igennem på knoglerne.

Barn endte på hospitalet efter leg med legetøj solgt med sprøjter og nåle

Et populært stykke legetøj til børn bliver nu undersøgt nærmere. Flere fund har skabt bekymring for, om produkterne er sikre for børn.

Denne type brystvæv er forbundet med højere risiko for brystkræft

Brystkræft rammer hvert år tusindvis af kvinder. Risikoen hænger sammen med flere forskellige faktorer, og én af dem kan kvinder hverken se eller mærke selv.

Ældre fik høreapparat: To år senere viste hjernen markant forskel

Et forsøg peger på en overraskende effekt af høreapparatet, men lige dér hvor forskerne håbede på mest, holdt resultatet ikke.