Kan tatoveringer øge din kræftrisiko? Ny forskning vækker bekymring

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Tatoveringer er mere populære end nogensinde, men kan de have skjulte sundhedsrisici? En ny dansk undersøgelse antyder en mulig forbindelse mellem tatoveringsblæk og en øget risiko for kræft.

Forskere advarer om, at flere studier er nødvendige for at forstå konsekvenserne fuldt ud.

Tatoveringer og kræft: Hvad viser forskningen?

Foto Shutterstockcom

For mange er tatoveringer en kunstform eller en måde at udtrykke sig på. Men en ny undersøgelse fra Syddansk Universitet tyder på, at der kan være en bagside af medaljen.

Ifølge studiet, som bygger på data fra næsten 6000 tvillinger, har personer med store tatoveringer en markant højere risiko for både hud- og lymfekræft sammenlignet med dem uden blæk på kroppen.

Læs også: Nyresten rammer flere end før – sådan viser symptomerne sig

Blækket forsvinder ikke – det spreder sig i kroppen

Foto Shutterstockcom

Når du får en tatovering, bliver farven ikke bare i huden. Forskere har påvist, at pigmenterne bevæger sig gennem kroppen og ophobes i lymfeknuderne.

Dette kan aktivere kroppens immunforsvar og føre til øget celledeling, hvilket potentielt kan øge risikoen for kræft.

Tre gange højere risiko for lymfekræft

Foto Shutterstockcom

Undersøgelsen afslørede, at personer med store tatoveringer har op til tre gange større sandsynlighed for at udvikle lymfekræft end personer uden tatoveringer.

Hudkræft er også mere udbredt blandt dem med tatoveringer – især hvis blækket dækker store områder af kroppen.

Læs også: Britiske myndigheder undersøger forløb, hvor 54-årige kvinde blev fundet i live i kapel

Hvorfor bekymrer forskerne sig?

Foto Shutterstockcom

Kræft er en kompleks sygdom med mange faktorer, og tatoveringsblæk er blot én brik i puslespillet. Dog er det bemærkelsesværdigt, at der ses en tydelig sammenhæng i undersøgelsen.

Forskerne understreger dog, at det er for tidligt at drage en konklusion, om tatoveringer direkte forårsager kræft, eller om andre faktorer spiller en rolle.

Hvad er næste skridt i forskningen?

Foto Shutterstockcom

For at afklare den præcise sammenhæng mellem tatoveringer og kræft er der behov for yderligere undersøgelser. Forskerne vil blandt andet undersøge, om bestemte typer blæk eller bestemte kemiske forbindelser i blækket udgør en større risiko end andre.

Bør du være bekymret, hvis du allerede har tatoveringer?

Foto Shutterstockcom

Selvom resultaterne er opsigtsvækkende, understreger eksperterne, at der ikke er grund til panik. Hvis du overvejer at få en ny tatovering, kan det dog være en god idé at undersøge, hvilke typer blæk der anvendes, og hvordan de påvirker kroppen.

Læs også: Disse sunde vaner kan gøre hjernen op til otte år yngre

Kan tatoveringer forblive sikre i fremtiden?

Foto Shutterstockcom

Med den voksende tatoveringsindustri kan fremtidens blæk muligvis udvikles til at være mere biokompatibelt og mindre tilbøjeligt til at sprede sig i kroppen. Teknologiske fremskridt og strengere regulering af kemikalier i tatoveringsblæk kan spille en vigtig rolle i at gøre tatoveringer sikrere.

Hvad siger myndighederne?

Foto Shutterstockcom

Flere lande har allerede skærpet reguleringen af tatoveringsblæk, men der er stadig mange ubesvarede spørgsmål om de langsigtede helbredseffekter. Europæiske myndigheder følger forskningen nøje for at vurdere, om der bør indføres yderligere restriktioner.

En trend, der kræver omtanke

Hands Tattoo” af Matheus Ferrero/ CC0 1.0

Tatoveringer er en livsstilsbeslutning, som mange ikke fortryder. Men ligesom med mange andre kosmetiske behandlinger er det vigtigt at være opmærksom på potentielle sundhedsrisici.

Med den nye forskning i baghovedet kan det være en god idé at tænke sig om en ekstra gang, inden man fylder kroppen med blæk.

Læs også: Disse sundhedstrends forventes at vinde frem i 2026, vurderer eksperter

Artiklen er baseret på informationer fra Illusteret Videnskab

Læs også: Derfor falder humøret om vinteren – og hvordan du kan modvirke det

Andre Artikler

Disse personer har større sandsynlighed for at tro på konspirationsteorier

Et forskerhold udnyttede coronaviruspandemien til at undersøge, hvorfor nogle har svært ved at justere deres verdensbillede og tror på konspirationsteorier.

Nyresten rammer flere end før – sådan viser symptomerne sig

Et voksende antal danskere forveksler nyresten med mere harmløse problemer – og det kan få store konsekvenser, hvis man overser kroppens tidlige signaler.

Britiske myndigheder undersøger forløb, hvor 54-årige kvinde blev fundet i live i kapel

En britisk dødsfaldsundersøgelse forsøger nu at klarlægge, hvordan en kvinde fra Darlington kunne blive erklæret død, før nogen opdagede, at hun stadig viste livstegn.

Disse sunde vaner kan gøre hjernen op til otte år yngre

Ny forskning tyder på, at daglige vaner kan påvirke hjernens biologiske alder med op til otte år – selv hos mennesker med kroniske helbredsproblemer.

Disse personer har større sandsynlighed for at tro på konspirationsteorier

Et forskerhold udnyttede coronaviruspandemien til at undersøge, hvorfor nogle har svært ved at justere deres verdensbillede og tror på konspirationsteorier.

Nyresten rammer flere end før – sådan viser symptomerne sig

Et voksende antal danskere forveksler nyresten med mere harmløse problemer – og det kan få store konsekvenser, hvis man overser kroppens tidlige signaler.

Britiske myndigheder undersøger forløb, hvor 54-årige kvinde blev fundet i live i kapel

En britisk dødsfaldsundersøgelse forsøger nu at klarlægge, hvordan en kvinde fra Darlington kunne blive erklæret død, før nogen opdagede, at hun stadig viste livstegn.