Mand overlever 100 dage med metalhjerte – nyt håb for hjertesyge

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Hjertesygdomme er en af de mest udbredte dødsårsager i verden. Måske kender du nogen, der har ventet i årevis på et donorhjerte, eller måske har du selv oplevet frygten for en alvorlig hjertefejl.

Når hjertet svigter – hvad så?

At være afhængig af, at en anden mister livet, før man kan få en chance for at overleve, er en brutal virkelighed for tusindvis af patienter. Men hvad hvis vi ikke længere behøvede donorhjerter?

En ny banebrydende teknologi kan måske ændre alt. En australsk mand har for første gang nogensinde levet i over 100 dage med et kunstigt hjerte – og ikke nok med det, han har endda forladt hospitalet.

Det er et medicinsk gennembrud, som kan revolutionere behandlingen af hjertesvigt.

Metalhjertet, der slår for sig selv

Bag opfindelsen står den australske ingeniør Daniel Timms, som sammen med medicinalvirksomheden BiVACOR har udviklet et kunstigt hjerte, der kan erstatte begge hjertekamre. I modsætning til tidligere løsninger fungerer det ikke kun som en støtte, men tager over for hele hjertet.

Læs også: Har du ADHD? Det sidder også i vejrtrækningen og kroppens tidsfornemmelse

Implantatet, som er lavet af metal, fungerer som en avanceret blodpumpe. Ved hjælp af magnetisk teknologi sikrer det en konstant blodcirkulation uden at bruge pumper eller klapper, som et biologisk hjerte gør.

Den australske patient, som led af alvorligt hjertesvigt, meldte sig frivilligt til at afprøve teknologien. Og nu, mere end 100 dage efter operationen, lever han stadig.

Tidligere har patienter med lignende implantater været bundet til hospitalet, men denne gang har manden faktisk kunnet forlade sygehuset og fortsætte sin hverdag – noget, der tidligere var utænkeligt.

En fremtid uden donorhjerter?

Hvert år bliver millioner af mennesker diagnosticeret med hjertesvigt, men kun en brøkdel får et donorhjerte.

Læs også: Energidrikke koblet til 11 gange flere hjertestop: Og det rammer oftest de unge

Ifølge de australske sundhedsmyndigheder er der en enorm ubalance mellem behovet og antallet af tilgængelige organer.

Med BiVACORs teknologi kan det måske ændre sig. På kort sigt er målet at bruge det kunstige hjerte som en midlertidig løsning, mens patienter venter på en transplantation.

Men forskerne bag projektet håber, at det på sigt kan blive en permanent erstatning, der kan forlænge livet for patienter, som ellers ikke ville have en chance.

Selvom teknologien stadig er i de tidlige faser, og der er mange ubesvarede spørgsmål – såsom levetiden på metalhjertet og risikoen for blodpropper – er dette et historisk øjeblik.

Læs også: Uden en eneste pille: Personlig hjernestimulation bremsede Alzheimers tilbagegang med 44 procent

Flere eksperter mener, at vi inden for det næste årti vil se kunstige hjerter blive et reelt alternativ til transplantationer.

Lægevidenskaben tager hele tiden nye skridt, og måske er vi tættere på en fremtid, hvor ingen behøver at dø, mens de venter på et hjerte.

Artiklen er baseret på informationer fra TV2

Læs også: Forskere finder mere plastik i hjerner fra personer med demens

Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Ny kortlægning: Over halvdelen har stadig problemer med lugtesansen fem år efter COVID

De fleste gik ud fra, at lugtesansen kom tilbage efter et par uger. Nu viser en ny opfølgning noget andet, og alderen spiller en større rolle end mange tror.

Det sker med din krop de første uger, når du holder op med at drikke alkohol

Kroppen begynder at ændre sig hurtigere end de fleste regner med, og effekterne kan måles allerede i første uge.

Hvad sker der med din hukommelse, hvis du spiser blåbær hver dag?

Blåbær er blevet et fast indslag i debatten om mad til hjernen, og nu har forskere forsøgt at finde ud af, hvor meget der er tilbage, når man lægger forsøgene oven på hinanden.

Forskere afslører: Så meget tager du på igen efter Ozempic

Nye data fra 45.000 voksne tegner et meget ujævnt billede af, hvor hurtigt vægten vender tilbage, når slankemedicinen sættes på pause.

Ny kortlægning: Over halvdelen har stadig problemer med lugtesansen fem år efter COVID

De fleste gik ud fra, at lugtesansen kom tilbage efter et par uger. Nu viser en ny opfølgning noget andet, og alderen spiller en større rolle end mange tror.

Det sker med din krop de første uger, når du holder op med at drikke alkohol

Kroppen begynder at ændre sig hurtigere end de fleste regner med, og effekterne kan måles allerede i første uge.

Hvad sker der med din hukommelse, hvis du spiser blåbær hver dag?

Blåbær er blevet et fast indslag i debatten om mad til hjernen, og nu har forskere forsøgt at finde ud af, hvor meget der er tilbage, når man lægger forsøgene oven på hinanden.