Mand overlever 100 dage med metalhjerte – nyt håb for hjertesyge

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Hjertesygdomme er en af de mest udbredte dødsårsager i verden. Måske kender du nogen, der har ventet i årevis på et donorhjerte, eller måske har du selv oplevet frygten for en alvorlig hjertefejl.

Når hjertet svigter – hvad så?

At være afhængig af, at en anden mister livet, før man kan få en chance for at overleve, er en brutal virkelighed for tusindvis af patienter. Men hvad hvis vi ikke længere behøvede donorhjerter?

En ny banebrydende teknologi kan måske ændre alt. En australsk mand har for første gang nogensinde levet i over 100 dage med et kunstigt hjerte – og ikke nok med det, han har endda forladt hospitalet.

Det er et medicinsk gennembrud, som kan revolutionere behandlingen af hjertesvigt.

Metalhjertet, der slår for sig selv

Bag opfindelsen står den australske ingeniør Daniel Timms, som sammen med medicinalvirksomheden BiVACOR har udviklet et kunstigt hjerte, der kan erstatte begge hjertekamre. I modsætning til tidligere løsninger fungerer det ikke kun som en støtte, men tager over for hele hjertet.

Læs også: Forskere fik frosset hjernevæv bragt til live igen

Implantatet, som er lavet af metal, fungerer som en avanceret blodpumpe. Ved hjælp af magnetisk teknologi sikrer det en konstant blodcirkulation uden at bruge pumper eller klapper, som et biologisk hjerte gør.

Den australske patient, som led af alvorligt hjertesvigt, meldte sig frivilligt til at afprøve teknologien. Og nu, mere end 100 dage efter operationen, lever han stadig.

Tidligere har patienter med lignende implantater været bundet til hospitalet, men denne gang har manden faktisk kunnet forlade sygehuset og fortsætte sin hverdag – noget, der tidligere var utænkeligt.

En fremtid uden donorhjerter?

Hvert år bliver millioner af mennesker diagnosticeret med hjertesvigt, men kun en brøkdel får et donorhjerte.

Læs også: Sukkerfri snacks kan påvirke leveren, viser nyt studie

Ifølge de australske sundhedsmyndigheder er der en enorm ubalance mellem behovet og antallet af tilgængelige organer.

Med BiVACORs teknologi kan det måske ændre sig. På kort sigt er målet at bruge det kunstige hjerte som en midlertidig løsning, mens patienter venter på en transplantation.

Men forskerne bag projektet håber, at det på sigt kan blive en permanent erstatning, der kan forlænge livet for patienter, som ellers ikke ville have en chance.

Selvom teknologien stadig er i de tidlige faser, og der er mange ubesvarede spørgsmål – såsom levetiden på metalhjertet og risikoen for blodpropper – er dette et historisk øjeblik.

Læs også: Det Hvide Hus annoncerer nyt lægetjek for Donald Trump

Flere eksperter mener, at vi inden for det næste årti vil se kunstige hjerter blive et reelt alternativ til transplantationer.

Lægevidenskaben tager hele tiden nye skridt, og måske er vi tættere på en fremtid, hvor ingen behøver at dø, mens de venter på et hjerte.

Artiklen er baseret på informationer fra TV2

Læs også: Nyt studie: Hver femte kan være i øget risiko for slagtilfælde

Andre Artikler

Sådan påvirker morgenmadsprodukter dit blodsukker

En skål med morgenmadsprodukt kan være et hurtigt morgenmåltid, men også en udfordring for blodsukkeret.Valget af produkt, portionsstørrelsen...

Forskere fik frosset hjernevæv bragt til live igen

Tyske forskere har fået nedfrosset hjernevæv til at fungere igen efter optøning.

Ny forskning sår tvivl om populær knæoperation

Et stort finsk studie vækker nu alvorlig tvivl om en af verdens mest brugte operationer mod knæsmerter.

Forskere finder mulig ny måde at opdage depression på

Forskere mener, at en simpel blodprøve i fremtiden kan hjælpe læger med at opdage depression tidligere ved at måle ændringer i kroppens immunceller.

Sådan påvirker morgenmadsprodukter dit blodsukker

En skål med morgenmadsprodukt kan være et hurtigt morgenmåltid, men også en udfordring for blodsukkeret.Valget af produkt, portionsstørrelsen...

Forskere fik frosset hjernevæv bragt til live igen

Tyske forskere har fået nedfrosset hjernevæv til at fungere igen efter optøning.

Ny forskning sår tvivl om populær knæoperation

Et stort finsk studie vækker nu alvorlig tvivl om en af verdens mest brugte operationer mod knæsmerter.