Millioner tager denne medicin – men at stoppe den pludseligt kan være farligt

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Mange lægemidler påvirker kroppen i en sådan grad, at de skal udfases gradvist.

Mange mennesker har prøvet det – man tager en medicin i en periode, og når symptomerne aftager, vælger man at stoppe.

Men hvad hvis kroppen reagerer kraftigt på fraværet af medicinen? Nogle kan give voldsomme bivirkninger ved pludseligt stop, og i værste fald kan de føre til, at sygdommen vender tilbage i en endnu værre form.

Tre typer medicin, der kræver forsigtig nedtrapning

En britisk læge, Dr. Asif Ahmed, har sat fokus på tre medicintyper, der kan være særligt problematiske at stoppe for hurtigt.

Disse lægemidler er almindeligt anvendte, men mange patienter ved ikke, at de kræver en langsom nedtrapning for at undgå ubehagelige og potentielt skadelige bivirkninger.

Læs også: Nyt studie: Svære luftvejsinfektioner kan øge risikoen for lungekræft

  • Antidepressiva (SNRI’er, fx venlafaxin)
    Denne type medicin påvirker hjernens kemiske balance, og pludseligt stop kan føre til svimmelhed, angst, hjertebanken og influenzalignende symptomer. Mange oplever desuden en voldsom humørændring og kan få det værre, end før de startede behandlingen.
  • Benzodiazepiner (angst- og sovemedicin)
    Disse lægemidler bruges til at behandle angst, søvnproblemer og stressrelaterede lidelser. De er effektive, men kan hurtigt føre til afhængighed. Hvis man stopper brat, kan kroppen reagere med abstinenser, herunder søvnløshed, panikanfald og i alvorlige tilfælde kramper.
  • Protonpumpehæmmere (syreneutraliserende medicin, fx omeprazol og lansoprazol)
    Disse lægemidler bruges til behandling af mavesyreproblemer og refluks. Mange tror, at de kan stoppe fra den ene dag til den anden, men i virkeligheden kan det føre til en “rebound-effekt”, hvor maven producerer endnu mere syre end før, hvilket kan forværre symptomerne markant.

Hvorfor er en gradvis nedtrapning nødvendig?

Når kroppen vænner sig til en medicin, tilpasser den sig kemisk og fysiologisk. Hvis medicinen pludselig forsvinder, kan kroppen reagere voldsomt.

Det er derfor, læger anbefaler en gradvis reduktion, hvor dosis langsomt sænkes over uger eller måneder afhængigt af præparatet.

Hvis du tager en af disse medicintyper og overvejer at stoppe, bør du altid rådføre dig med din læge først. En veltilrettelagt nedtrapning kan gøre en stor forskel og forhindre ubehagelige bivirkninger.

Artiklen er baseret på informationer fra Medical Daily

Læs også: 10 ultraforarbejdede madvarer mange danskere spiser hver dag

Læs også: Så meget styrketræning har du brug for efter 50-årsalderen

Andre Artikler

Nyt studie: Svære luftvejsinfektioner kan øge risikoen for lungekræft

Ny forskning undersøger, hvad der sker i lungerne efter alvorlige luftvejsinfektioner.

Dit drikkevand kan afsløre en skjult risiko for Parkinsons

Ny forskning antyder, at forhold dybt under jorden kan have større betydning for vores helbred, end mange forestiller sig.

10 ultraforarbejdede madvarer mange danskere spiser hver dag

Mange danskere vil gerne spise mindre ultraforarbejdet mad, men har svært ved at gennemskue, hvad de egentlig bør...

Så meget styrketræning har du brug for efter 50-årsalderen

Mange taler om motion som nøglen til et sundt liv, men hvor meget styrketræning har man egentlig brug for efter de 50?

Nyt studie: Svære luftvejsinfektioner kan øge risikoen for lungekræft

Ny forskning undersøger, hvad der sker i lungerne efter alvorlige luftvejsinfektioner.

Dit drikkevand kan afsløre en skjult risiko for Parkinsons

Ny forskning antyder, at forhold dybt under jorden kan have større betydning for vores helbred, end mange forestiller sig.

10 ultraforarbejdede madvarer mange danskere spiser hver dag

Mange danskere vil gerne spise mindre ultraforarbejdet mad, men har svært ved at gennemskue, hvad de egentlig bør...