Millioner tager denne medicin – men at stoppe den pludseligt kan være farligt

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Mange lægemidler påvirker kroppen i en sådan grad, at de skal udfases gradvist.

Mange mennesker har prøvet det – man tager en medicin i en periode, og når symptomerne aftager, vælger man at stoppe.

Men hvad hvis kroppen reagerer kraftigt på fraværet af medicinen? Nogle kan give voldsomme bivirkninger ved pludseligt stop, og i værste fald kan de føre til, at sygdommen vender tilbage i en endnu værre form.

Tre typer medicin, der kræver forsigtig nedtrapning

En britisk læge, Dr. Asif Ahmed, har sat fokus på tre medicintyper, der kan være særligt problematiske at stoppe for hurtigt.

Disse lægemidler er almindeligt anvendte, men mange patienter ved ikke, at de kræver en langsom nedtrapning for at undgå ubehagelige og potentielt skadelige bivirkninger.

Læs også: Disse symptomer på hantavirus bør du kende

  • Antidepressiva (SNRI’er, fx venlafaxin)
    Denne type medicin påvirker hjernens kemiske balance, og pludseligt stop kan føre til svimmelhed, angst, hjertebanken og influenzalignende symptomer. Mange oplever desuden en voldsom humørændring og kan få det værre, end før de startede behandlingen.
  • Benzodiazepiner (angst- og sovemedicin)
    Disse lægemidler bruges til at behandle angst, søvnproblemer og stressrelaterede lidelser. De er effektive, men kan hurtigt føre til afhængighed. Hvis man stopper brat, kan kroppen reagere med abstinenser, herunder søvnløshed, panikanfald og i alvorlige tilfælde kramper.
  • Protonpumpehæmmere (syreneutraliserende medicin, fx omeprazol og lansoprazol)
    Disse lægemidler bruges til behandling af mavesyreproblemer og refluks. Mange tror, at de kan stoppe fra den ene dag til den anden, men i virkeligheden kan det føre til en “rebound-effekt”, hvor maven producerer endnu mere syre end før, hvilket kan forværre symptomerne markant.

Hvorfor er en gradvis nedtrapning nødvendig?

Når kroppen vænner sig til en medicin, tilpasser den sig kemisk og fysiologisk. Hvis medicinen pludselig forsvinder, kan kroppen reagere voldsomt.

Det er derfor, læger anbefaler en gradvis reduktion, hvor dosis langsomt sænkes over uger eller måneder afhængigt af præparatet.

Hvis du tager en af disse medicintyper og overvejer at stoppe, bør du altid rådføre dig med din læge først. En veltilrettelagt nedtrapning kan gøre en stor forskel og forhindre ubehagelige bivirkninger.

Artiklen er baseret på informationer fra Medical Daily

Læs også: 39-årig mor overså symptomerne på kræft - nu advarer hun andre

Læs også: Ny forskning kan forkorte behandlingstiden for hjertesvigt

Andre Artikler

Disse symptomer på hantavirus bør du kende

Hantavirus Cardio-Pulmonalt syndrom er en sjælden infektionssygdom, der starter med influenzalignende symptomer, men som hurtigt kan udvikle sig alvorligt.Sygdommen...

39-årig mor overså symptomerne på kræft – nu advarer hun andre

En 39-årig mor deler sin historie efter flere måneder med symptomer, som hun ikke tog alvorligt.

Ny forskning kan forkorte behandlingstiden for hjertesvigt

Et nyt studie fra Portugal viser, at patienter med hjertesvigt muligvis kan få hurtigere behandling uden større risiko for bivirkninger.

Nyt studie: D-vitamin kan sænke diabetesrisiko hos udvalgte grupper

Ny forskning peger på en mulig sammenhæng mellem D-vitamin og risikoen for type 2-diabetes.

Disse symptomer på hantavirus bør du kende

Hantavirus Cardio-Pulmonalt syndrom er en sjælden infektionssygdom, der starter med influenzalignende symptomer, men som hurtigt kan udvikle sig alvorligt.Sygdommen...

39-årig mor overså symptomerne på kræft – nu advarer hun andre

En 39-årig mor deler sin historie efter flere måneder med symptomer, som hun ikke tog alvorligt.

Ny forskning kan forkorte behandlingstiden for hjertesvigt

Et nyt studie fra Portugal viser, at patienter med hjertesvigt muligvis kan få hurtigere behandling uden større risiko for bivirkninger.