Millioner tager denne medicin – men at stoppe den pludseligt kan være farligt

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Mange lægemidler påvirker kroppen i en sådan grad, at de skal udfases gradvist.

Mange mennesker har prøvet det – man tager en medicin i en periode, og når symptomerne aftager, vælger man at stoppe.

Men hvad hvis kroppen reagerer kraftigt på fraværet af medicinen? Nogle kan give voldsomme bivirkninger ved pludseligt stop, og i værste fald kan de føre til, at sygdommen vender tilbage i en endnu værre form.

Tre typer medicin, der kræver forsigtig nedtrapning

En britisk læge, Dr. Asif Ahmed, har sat fokus på tre medicintyper, der kan være særligt problematiske at stoppe for hurtigt.

Disse lægemidler er almindeligt anvendte, men mange patienter ved ikke, at de kræver en langsom nedtrapning for at undgå ubehagelige og potentielt skadelige bivirkninger.

Læs også: Derfor får du forstoppelse på rejsen: Sådan undgår du det

  • Antidepressiva (SNRI’er, fx venlafaxin)
    Denne type medicin påvirker hjernens kemiske balance, og pludseligt stop kan føre til svimmelhed, angst, hjertebanken og influenzalignende symptomer. Mange oplever desuden en voldsom humørændring og kan få det værre, end før de startede behandlingen.
  • Benzodiazepiner (angst- og sovemedicin)
    Disse lægemidler bruges til at behandle angst, søvnproblemer og stressrelaterede lidelser. De er effektive, men kan hurtigt føre til afhængighed. Hvis man stopper brat, kan kroppen reagere med abstinenser, herunder søvnløshed, panikanfald og i alvorlige tilfælde kramper.
  • Protonpumpehæmmere (syreneutraliserende medicin, fx omeprazol og lansoprazol)
    Disse lægemidler bruges til behandling af mavesyreproblemer og refluks. Mange tror, at de kan stoppe fra den ene dag til den anden, men i virkeligheden kan det føre til en “rebound-effekt”, hvor maven producerer endnu mere syre end før, hvilket kan forværre symptomerne markant.

Hvorfor er en gradvis nedtrapning nødvendig?

Når kroppen vænner sig til en medicin, tilpasser den sig kemisk og fysiologisk. Hvis medicinen pludselig forsvinder, kan kroppen reagere voldsomt.

Det er derfor, læger anbefaler en gradvis reduktion, hvor dosis langsomt sænkes over uger eller måneder afhængigt af præparatet.

Hvis du tager en af disse medicintyper og overvejer at stoppe, bør du altid rådføre dig med din læge først. En veltilrettelagt nedtrapning kan gøre en stor forskel og forhindre ubehagelige bivirkninger.

Artiklen er baseret på informationer fra Medical Daily

Læs også: Ny bekymrende udvikling: Tarmkræft stiger for første gang i 20 år

Læs også: Ny forskning: Mobil-app kan hjælpe gravide med at undgå diabetes

Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Energidrikke koblet til 11 gange flere hjertestop: Og det rammer oftest de unge

Bag tallet gemmer sig en gennemgang af næsten 30.000 FDA-indberetninger, og mønstret er tydeligst hos én bestemt aldersgruppe.

Uden en eneste pille: Personlig hjernestimulation bremsede Alzheimers tilbagegang med 44 procent

Behandlingen er medicinfri og uden kendte alvorlige bivirkninger. Men én ting afgør, om den nogensinde når danske patienter.

Forskere har undersøgt 1.238 voksne: Denne type motion skiller sig ud

Det er ikke mængden af motion, men typen, der afgør, om kroppen begynder at bygge nyt knoglevæv.

Forskere finder mere plastik i hjerner fra personer med demens

Mange ting i hverdagen slider af små stumper plast, og nu tegner forskere et billede af, hvor i kroppen partiklerne ender.

Energidrikke koblet til 11 gange flere hjertestop: Og det rammer oftest de unge

Bag tallet gemmer sig en gennemgang af næsten 30.000 FDA-indberetninger, og mønstret er tydeligst hos én bestemt aldersgruppe.

Uden en eneste pille: Personlig hjernestimulation bremsede Alzheimers tilbagegang med 44 procent

Behandlingen er medicinfri og uden kendte alvorlige bivirkninger. Men én ting afgør, om den nogensinde når danske patienter.

Forskere har undersøgt 1.238 voksne: Denne type motion skiller sig ud

Det er ikke mængden af motion, men typen, der afgør, om kroppen begynder at bygge nyt knoglevæv.