Millioner tager denne medicin – men at stoppe den pludseligt kan være farligt

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Mange lægemidler påvirker kroppen i en sådan grad, at de skal udfases gradvist.

Mange mennesker har prøvet det – man tager en medicin i en periode, og når symptomerne aftager, vælger man at stoppe.

Men hvad hvis kroppen reagerer kraftigt på fraværet af medicinen? Nogle kan give voldsomme bivirkninger ved pludseligt stop, og i værste fald kan de føre til, at sygdommen vender tilbage i en endnu værre form.

Tre typer medicin, der kræver forsigtig nedtrapning

En britisk læge, Dr. Asif Ahmed, har sat fokus på tre medicintyper, der kan være særligt problematiske at stoppe for hurtigt.

Disse lægemidler er almindeligt anvendte, men mange patienter ved ikke, at de kræver en langsom nedtrapning for at undgå ubehagelige og potentielt skadelige bivirkninger.

Læs også: Denne simple fleksibilitets-test kan afsløre din risiko for tidlig død

  • Antidepressiva (SNRI’er, fx venlafaxin)
    Denne type medicin påvirker hjernens kemiske balance, og pludseligt stop kan føre til svimmelhed, angst, hjertebanken og influenzalignende symptomer. Mange oplever desuden en voldsom humørændring og kan få det værre, end før de startede behandlingen.
  • Benzodiazepiner (angst- og sovemedicin)
    Disse lægemidler bruges til at behandle angst, søvnproblemer og stressrelaterede lidelser. De er effektive, men kan hurtigt føre til afhængighed. Hvis man stopper brat, kan kroppen reagere med abstinenser, herunder søvnløshed, panikanfald og i alvorlige tilfælde kramper.
  • Protonpumpehæmmere (syreneutraliserende medicin, fx omeprazol og lansoprazol)
    Disse lægemidler bruges til behandling af mavesyreproblemer og refluks. Mange tror, at de kan stoppe fra den ene dag til den anden, men i virkeligheden kan det føre til en “rebound-effekt”, hvor maven producerer endnu mere syre end før, hvilket kan forværre symptomerne markant.

Hvorfor er en gradvis nedtrapning nødvendig?

Når kroppen vænner sig til en medicin, tilpasser den sig kemisk og fysiologisk. Hvis medicinen pludselig forsvinder, kan kroppen reagere voldsomt.

Det er derfor, læger anbefaler en gradvis reduktion, hvor dosis langsomt sænkes over uger eller måneder afhængigt af præparatet.

Hvis du tager en af disse medicintyper og overvejer at stoppe, bør du altid rådføre dig med din læge først. En veltilrettelagt nedtrapning kan gøre en stor forskel og forhindre ubehagelige bivirkninger.

Artiklen er baseret på informationer fra Medical Daily

Læs også: Hun målte sit blodsukker i 30 dage: Disse ting overraskede hende

Læs også: Virusinfektioner kan svække immunforsvaret i lang tid, selv efter du er rask

Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Denne simple fleksibilitets-test kan afsløre din risiko for tidlig død

Kondition og styrke er veldokumenterede markører for et langt liv, men et tredje mål har indtil nu stået i skyggen af de to andre.

Hun målte sit blodsukker i 30 dage: Disse ting overraskede hende

Hvordan påvirker mad, motion, søvn og stress egentlig blodsukkeret? Det ville den 33-årige journalist Alexa Mellardo undersøge ved...

Ny forskning: Denne søvnvane forbindes med angst og depression

Et nyt studie af 23.000 voksne peger på, at denne søvnvane kan hænge sammen med angst, depression og ensomhed, uanset om du sover nok timer.

Ny forskning: Mobilspil kan lindre depression

Mange tager antidepressiv medicin uden at blive helt raske, og nu er et nyt bud på løsningen dukket op fra et overraskende sted.

Denne simple fleksibilitets-test kan afsløre din risiko for tidlig død

Kondition og styrke er veldokumenterede markører for et langt liv, men et tredje mål har indtil nu stået i skyggen af de to andre.

Hun målte sit blodsukker i 30 dage: Disse ting overraskede hende

Hvordan påvirker mad, motion, søvn og stress egentlig blodsukkeret? Det ville den 33-årige journalist Alexa Mellardo undersøge ved...

Ny forskning: Denne søvnvane forbindes med angst og depression

Et nyt studie af 23.000 voksne peger på, at denne søvnvane kan hænge sammen med angst, depression og ensomhed, uanset om du sover nok timer.