Millioner tager denne medicin – men at stoppe den pludseligt kan være farligt

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Mange lægemidler påvirker kroppen i en sådan grad, at de skal udfases gradvist.

Mange mennesker har prøvet det – man tager en medicin i en periode, og når symptomerne aftager, vælger man at stoppe.

Men hvad hvis kroppen reagerer kraftigt på fraværet af medicinen? Nogle kan give voldsomme bivirkninger ved pludseligt stop, og i værste fald kan de føre til, at sygdommen vender tilbage i en endnu værre form.

Tre typer medicin, der kræver forsigtig nedtrapning

En britisk læge, Dr. Asif Ahmed, har sat fokus på tre medicintyper, der kan være særligt problematiske at stoppe for hurtigt.

Disse lægemidler er almindeligt anvendte, men mange patienter ved ikke, at de kræver en langsom nedtrapning for at undgå ubehagelige og potentielt skadelige bivirkninger.

Læs også: Forskere overraskede: Rødbedejuice og tyggegummi gav lavere blodtryk

  • Antidepressiva (SNRI’er, fx venlafaxin)
    Denne type medicin påvirker hjernens kemiske balance, og pludseligt stop kan føre til svimmelhed, angst, hjertebanken og influenzalignende symptomer. Mange oplever desuden en voldsom humørændring og kan få det værre, end før de startede behandlingen.
  • Benzodiazepiner (angst- og sovemedicin)
    Disse lægemidler bruges til at behandle angst, søvnproblemer og stressrelaterede lidelser. De er effektive, men kan hurtigt føre til afhængighed. Hvis man stopper brat, kan kroppen reagere med abstinenser, herunder søvnløshed, panikanfald og i alvorlige tilfælde kramper.
  • Protonpumpehæmmere (syreneutraliserende medicin, fx omeprazol og lansoprazol)
    Disse lægemidler bruges til behandling af mavesyreproblemer og refluks. Mange tror, at de kan stoppe fra den ene dag til den anden, men i virkeligheden kan det føre til en “rebound-effekt”, hvor maven producerer endnu mere syre end før, hvilket kan forværre symptomerne markant.

Hvorfor er en gradvis nedtrapning nødvendig?

Når kroppen vænner sig til en medicin, tilpasser den sig kemisk og fysiologisk. Hvis medicinen pludselig forsvinder, kan kroppen reagere voldsomt.

Det er derfor, læger anbefaler en gradvis reduktion, hvor dosis langsomt sænkes over uger eller måneder afhængigt af præparatet.

Hvis du tager en af disse medicintyper og overvejer at stoppe, bør du altid rådføre dig med din læge først. En veltilrettelagt nedtrapning kan gøre en stor forskel og forhindre ubehagelige bivirkninger.

Artiklen er baseret på informationer fra Medical Daily

Læs også: Ny godkendt pille kan sænke dit skadelige kolesterol med op til 60 procent

Læs også: Problematisk hud kan have rod i din tarm: her er hvad der sker i din mikrobiom

Andre Artikler

Forskere overraskede: Rødbedejuice og tyggegummi gav lavere blodtryk

Et mindre studie tyder på, at en særlig kombination kan hjælpe kroppen med at sænke blodtrykket i en kort periode.

Nyt studie: 15 minutters rask gang slår tre timers slentretur

Amerikansk kohortestudie tyder på at tempoet vejer tungere end tiden når du går for helbredet.

Æg og kolesterol: hvad hæver faktisk dit LDL – og det er ikke det du tror

Nyt randomiseret forsøg peger på, at det er mættet fedt, ikke æggene, der driver LDL-tallet op.

Sult og dårligt humør: det er ikke dit blodsukker der styrer dit sind – hvad er det så?

Nyt studie vender op og ned på "hangry"-forklaringen: Det er den bevidste sultfornemmelse, ikke blodsukkeret, der trækker humøret ned.

Forskere overraskede: Rødbedejuice og tyggegummi gav lavere blodtryk

Et mindre studie tyder på, at en særlig kombination kan hjælpe kroppen med at sænke blodtrykket i en kort periode.

Nyt studie: 15 minutters rask gang slår tre timers slentretur

Amerikansk kohortestudie tyder på at tempoet vejer tungere end tiden når du går for helbredet.

Æg og kolesterol: hvad hæver faktisk dit LDL – og det er ikke det du tror

Nyt randomiseret forsøg peger på, at det er mættet fedt, ikke æggene, der driver LDL-tallet op.