Millioner tager denne medicin – men at stoppe den pludseligt kan være farligt

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Mange lægemidler påvirker kroppen i en sådan grad, at de skal udfases gradvist.

Mange mennesker har prøvet det – man tager en medicin i en periode, og når symptomerne aftager, vælger man at stoppe.

Men hvad hvis kroppen reagerer kraftigt på fraværet af medicinen? Nogle kan give voldsomme bivirkninger ved pludseligt stop, og i værste fald kan de føre til, at sygdommen vender tilbage i en endnu værre form.

Tre typer medicin, der kræver forsigtig nedtrapning

En britisk læge, Dr. Asif Ahmed, har sat fokus på tre medicintyper, der kan være særligt problematiske at stoppe for hurtigt.

Disse lægemidler er almindeligt anvendte, men mange patienter ved ikke, at de kræver en langsom nedtrapning for at undgå ubehagelige og potentielt skadelige bivirkninger.

Læs også: Ny forskning: Korn og kartofler kan ikke erstatte hinanden i kosten

  • Antidepressiva (SNRI’er, fx venlafaxin)
    Denne type medicin påvirker hjernens kemiske balance, og pludseligt stop kan føre til svimmelhed, angst, hjertebanken og influenzalignende symptomer. Mange oplever desuden en voldsom humørændring og kan få det værre, end før de startede behandlingen.
  • Benzodiazepiner (angst- og sovemedicin)
    Disse lægemidler bruges til at behandle angst, søvnproblemer og stressrelaterede lidelser. De er effektive, men kan hurtigt føre til afhængighed. Hvis man stopper brat, kan kroppen reagere med abstinenser, herunder søvnløshed, panikanfald og i alvorlige tilfælde kramper.
  • Protonpumpehæmmere (syreneutraliserende medicin, fx omeprazol og lansoprazol)
    Disse lægemidler bruges til behandling af mavesyreproblemer og refluks. Mange tror, at de kan stoppe fra den ene dag til den anden, men i virkeligheden kan det føre til en “rebound-effekt”, hvor maven producerer endnu mere syre end før, hvilket kan forværre symptomerne markant.

Hvorfor er en gradvis nedtrapning nødvendig?

Når kroppen vænner sig til en medicin, tilpasser den sig kemisk og fysiologisk. Hvis medicinen pludselig forsvinder, kan kroppen reagere voldsomt.

Det er derfor, læger anbefaler en gradvis reduktion, hvor dosis langsomt sænkes over uger eller måneder afhængigt af præparatet.

Hvis du tager en af disse medicintyper og overvejer at stoppe, bør du altid rådføre dig med din læge først. En veltilrettelagt nedtrapning kan gøre en stor forskel og forhindre ubehagelige bivirkninger.

Artiklen er baseret på informationer fra Medical Daily

Læs også: Hvor meget koffein må du indtage på et døgn ifølge eksperterne?

Læs også: Derfor fryser nogle mennesker hurtigere end andre

Andre Artikler

Ny forskning: Korn og kartofler kan ikke erstatte hinanden i kosten

En omfattende analyse af næringsindhold ændrer forståelsen af, hvordan kartofler og korn bidrager til kosten.

Hvor meget koffein må du indtage på et døgn ifølge eksperterne?

Koffein indgår i en stor del af hverdagsprodukter, men virkningen afhænger langt mere af timing og individuelle forskelle.

Derfor fryser nogle mennesker hurtigere end andre

Nye forskningsindsigter viser, at kuldefølsomhed ofte udspringer af subtile ændringer i kroppens hormoner, blodcirkulation og næringsbalance.

Disse personer har større sandsynlighed for at tro på konspirationsteorier

Et forskerhold udnyttede coronaviruspandemien til at undersøge, hvorfor nogle har svært ved at justere deres verdensbillede og tror på konspirationsteorier.

Ny forskning: Korn og kartofler kan ikke erstatte hinanden i kosten

En omfattende analyse af næringsindhold ændrer forståelsen af, hvordan kartofler og korn bidrager til kosten.

Hvor meget koffein må du indtage på et døgn ifølge eksperterne?

Koffein indgår i en stor del af hverdagsprodukter, men virkningen afhænger langt mere af timing og individuelle forskelle.

Derfor fryser nogle mennesker hurtigere end andre

Nye forskningsindsigter viser, at kuldefølsomhed ofte udspringer af subtile ændringer i kroppens hormoner, blodcirkulation og næringsbalance.