Ny AI-teknologi kan redde liv: Opdager hjerteproblemer, før det er for sent

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Hjertesygdomme er en af de største dræbere i Danmark. Hvert år rammes titusindvis af danskere af blodpropper og andre hjerte-kar-sygdomme – ofte uden advarsel.

Et nyt forskningsprojekt vil nu bruge kunstig intelligens til at opdage skjulte tegn på alvorlig hjerte-kar-sygdom, før symptomerne viser sig.

Kunstig intelligens finder de skjulte faresignaler

Mange danskere får hvert år foretaget en CT-scanning af brystet, men noget afgørende bliver ofte overset: tegn på åreforkalkning.

Dette kan være et tidligt varsel om kommende hjerteproblemer, men da scanningen primært er lavet med et andet formål, bliver denne livsvigtige information ofte ikke registreret.

Forskere fra Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet vil nu udvikle en avanceret AI-løsning, der automatisk kan analysere disse scanninger og identificere personer med alvorlig åreforkalkning – selv før de oplever symptomer.

Læs også: Natlige toiletbesøg kan have flere sundhedsmæssige forklaringer

Dette kan give lægerne mulighed for at tilbyde forebyggende behandling i tide og potentielt redde op mod 1000 liv om året.

Sådan kan AI-teknologien revolutionere hjertebehandlingen

Den nye teknologi, kaldet DETECT-AI, fungerer ved at:

  • Gennemgå CT-scanninger for at finde tegn på åreforkalkning, som normalt ikke bliver rapporteret.
  • Sammenligne data fra scanningerne med patienternes sundhedsoplysninger i nationale registre.
  • Udpege personer med høj risiko for hjerte-kar-sygdom, så de kan modtage forebyggende behandling.

Projektet har potentialet til at ændre måden, vi opdager og behandler hjertesygdomme på. Ved at udnytte AI kan man analysere langt flere scanninger, end det ville være muligt for radiologer alene, hvilket kan give en mere præcis og effektiv opsporing af risikopatienter.

Store gevinster for både patienter og sundhedsvæsenet

Hjerte-kar-sygdomme koster ikke kun liv – de belaster også sundhedsvæsenet massivt. Ved at opspore sygdomme tidligere og give målrettet forebyggelse kan projektet potentielt spare samfundet for op mod 100 millioner kroner årligt.

Læs også: Nyt studie viser, hvornår din kondition og styrke begynder at falde

Innovationsfonden har derfor investeret 15,2 millioner kroner i projektet, der skal udvikles over de næste fem år.

Hvis teknologien viser sig at være effektiv, kan den på sigt implementeres bredt og måske endda inspirere lignende løsninger i andre lande.

Med den hastige udvikling inden for kunstig intelligens er det kun begyndelsen på, hvordan teknologien kan revolutionere sundhedssektoren – og måske endda være med til at forlænge liv.

Artiklen er baseret på informationer fra Ritzau Scanpix

Læs også: Forskere analyserer sammenhængen mellem kost og autisme

Læs også: Spisepinde trækkes tilbage efter kontrol - indeholder skadelige stoffer

Andre Artikler

Natlige toiletbesøg kan have flere sundhedsmæssige forklaringer

Hyppige natlige toiletbesøg kan være et tegn på forstyrret søvn og hormonbalance snarere end problemer med blæren.

Nyt studie viser, hvornår din kondition og styrke begynder at falde

Et langt svensk studie giver ny viden om, hvilken alder kroppens styrke og kondition begynder at falme.

Forskere analyserer sammenhængen mellem kost og autisme

Et genetisk baseret studie undersøger, om langvarige spisevaner kan have biologisk betydning.

Spisepinde trækkes tilbage efter kontrol – indeholder skadelige stoffer

Et køkkenredskab til børn har fået myndighederne til at reagere. Årsagen handler om stoffer, der ikke bør komme i kontakt med mad.

Natlige toiletbesøg kan have flere sundhedsmæssige forklaringer

Hyppige natlige toiletbesøg kan være et tegn på forstyrret søvn og hormonbalance snarere end problemer med blæren.

Nyt studie viser, hvornår din kondition og styrke begynder at falde

Et langt svensk studie giver ny viden om, hvilken alder kroppens styrke og kondition begynder at falme.

Forskere analyserer sammenhængen mellem kost og autisme

Et genetisk baseret studie undersøger, om langvarige spisevaner kan have biologisk betydning.