Banebrydende forskning: Sådan kan du forebygge demens fra en tidlig alder

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

En ny undersøgelse afslører, at der findes 14 risikofaktorer for demens, som mange måske ikke er klar over. Den gode nyhed er, at nogle af disse faktorer kan påvirkes med enkle ændringer i hverdagen. 

Er demens uundgåeligt?
Ifølge en omfattende undersøgelse, som blev præsenteret af forskere ved den internationale Alzheimers-konference, kan op mod halvdelen af alle demenstilfælde forebygges eller forsinkes. Professor Gill Livingston fra University College London, som står bag undersøgelsen, udtaler: “Mange mennesker rundt om i verden tror, at demens er uundgåeligt, men det er det ikke. Vores rapport konkluderer, at du kan øge dine chancer betydeligt for at undgå demens eller forsinke sygdommen”.

Her er en liste over de 14 forskellige risikofaktorer, opdelt efter livsfaser. Forskerne har i deres undersøgelse vurderet, hvor stor en procentdel af risikoen for at udvikle demens, der kan tilskrives hver enkelt af disse faktorer.

Risikofaktorer tidligt i livet:

  • Lavere uddannelse (5%)

Risikofaktorer midt i livet:

Læs også: Du tabte dig, men din krop kan huske fedmen i op til ti år bagefter

  • Høretab (7%)
  • Højt kolesterol (7%)
  • Depression (3%)
  • Skade på hoved eller hjerne (3%)
  • Fysisk inaktivitet (2%)
  • Diabetes (2%)
  • Rygning (2%)
  • Højt blodtryk (2%)
  • Fedme (1%)
  • Overdrevet alkoholforbrug (1%)

Risikofaktorer i slutningen af livet:

  • Få sociale kontakter (5%)
  • Luftforurening (3%)
  • Synstab (2%)

Tag kontrol nu
Forskerne understreger, at selvom nogle risikofaktorer, som luftforurening og høretab, kan være svære at påvirke, er der stadig meget, man kan gøre selv. Det er aldrig for tidligt eller for sent at handle, og selv små ændringer i livsstilen kan gøre en stor forskel. Så hvorfor ikke starte med at være mere fysisk aktiv og holde hjernen i gang? Det kan måske være nøglen til et liv uden demens.

Artiklen er baseret på informationer fra The Guardian, The Lancet og Dagens.no.

Læs også: Piger med autisme venter i gennemsnit 3,4 år længere på en diagnose - her er årsagen

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Du tabte dig, men din krop kan huske fedmen i op til ti år bagefter

Nyt studie viser at immunceller bærer et molekylært aftryk af fedme længe efter vægttabet.

Piger med autisme venter i gennemsnit 3,4 år længere på en diagnose – her er årsagen

Et nyt studie peger på massiv diagnosticering blandt piger og kvinder efter 2020.

Spiser du anderledes i weekenden? Det kan øge risikoen for hjerteproblemer

Forskere har fulgt over 100.000 voksne i otte år, og fænomenet ramte kun det ene køn.

Hvad kreatin gør ved din hukommelse – og hvem der profiterer mest af tilskuddet

Ny systematisk gennemgang finder klarest gavn hos voksne i 60'erne og 70'erne.

Du tabte dig, men din krop kan huske fedmen i op til ti år bagefter

Nyt studie viser at immunceller bærer et molekylært aftryk af fedme længe efter vægttabet.

Piger med autisme venter i gennemsnit 3,4 år længere på en diagnose – her er årsagen

Et nyt studie peger på massiv diagnosticering blandt piger og kvinder efter 2020.

Spiser du anderledes i weekenden? Det kan øge risikoen for hjerteproblemer

Forskere har fulgt over 100.000 voksne i otte år, og fænomenet ramte kun det ene køn.