Banebrydende forskning: Sådan kan du forebygge demens fra en tidlig alder

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

En ny undersøgelse afslører, at der findes 14 risikofaktorer for demens, som mange måske ikke er klar over. Den gode nyhed er, at nogle af disse faktorer kan påvirkes med enkle ændringer i hverdagen. 

Er demens uundgåeligt?
Ifølge en omfattende undersøgelse, som blev præsenteret af forskere ved den internationale Alzheimers-konference, kan op mod halvdelen af alle demenstilfælde forebygges eller forsinkes. Professor Gill Livingston fra University College London, som står bag undersøgelsen, udtaler: “Mange mennesker rundt om i verden tror, at demens er uundgåeligt, men det er det ikke. Vores rapport konkluderer, at du kan øge dine chancer betydeligt for at undgå demens eller forsinke sygdommen”.

Her er en liste over de 14 forskellige risikofaktorer, opdelt efter livsfaser. Forskerne har i deres undersøgelse vurderet, hvor stor en procentdel af risikoen for at udvikle demens, der kan tilskrives hver enkelt af disse faktorer.

Risikofaktorer tidligt i livet:

  • Lavere uddannelse (5%)

Risikofaktorer midt i livet:

Læs også: Hele Estland fulgt efter COVID-19: Særligt én gruppe bar risikoen med sig i et helt år

  • Høretab (7%)
  • Højt kolesterol (7%)
  • Depression (3%)
  • Skade på hoved eller hjerne (3%)
  • Fysisk inaktivitet (2%)
  • Diabetes (2%)
  • Rygning (2%)
  • Højt blodtryk (2%)
  • Fedme (1%)
  • Overdrevet alkoholforbrug (1%)

Risikofaktorer i slutningen af livet:

  • Få sociale kontakter (5%)
  • Luftforurening (3%)
  • Synstab (2%)

Tag kontrol nu
Forskerne understreger, at selvom nogle risikofaktorer, som luftforurening og høretab, kan være svære at påvirke, er der stadig meget, man kan gøre selv. Det er aldrig for tidligt eller for sent at handle, og selv små ændringer i livsstilen kan gøre en stor forskel. Så hvorfor ikke starte med at være mere fysisk aktiv og holde hjernen i gang? Det kan måske være nøglen til et liv uden demens.

Artiklen er baseret på informationer fra The Guardian, The Lancet og Dagens.no.

Læs også: Kræftoverlevere i Danmark kan nu søge hjælp mod senfølger i alle regioner

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Hele Estland fulgt efter COVID-19: Særligt én gruppe bar risikoen med sig i et helt år

Hos resten faldt billedet tilbage til det normale efter de første uger.

Kræftoverlevere i Danmark kan nu søge hjælp mod senfølger i alle regioner

Mange kræftoverlevere kæmper videre med gener, som ingen hidtil har haft klart ansvar for at behandle.

Mænd rammes langt oftere af kræft

En gennemgang af 35 kræfttyper hos millioner af danskere viser et mønster, der har størst betydning for en bestemt type mænd.

Harvard-forskere fandt 2,5 gange så høj demensrisiko hos ældre med ét fælles problem

Et nyt Harvard-studie følger over 2.000 amerikanere gennem to årtier, og mønsteret er mest tydeligt hos dem, der har kæmpet længst med madtryghed.

Hele Estland fulgt efter COVID-19: Særligt én gruppe bar risikoen med sig i et helt år

Hos resten faldt billedet tilbage til det normale efter de første uger.

Kræftoverlevere i Danmark kan nu søge hjælp mod senfølger i alle regioner

Mange kræftoverlevere kæmper videre med gener, som ingen hidtil har haft klart ansvar for at behandle.

Mænd rammes langt oftere af kræft

En gennemgang af 35 kræfttyper hos millioner af danskere viser et mønster, der har størst betydning for en bestemt type mænd.