Banebrydende forskning: Sådan kan du forebygge demens fra en tidlig alder

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

En ny undersøgelse afslører, at der findes 14 risikofaktorer for demens, som mange måske ikke er klar over. Den gode nyhed er, at nogle af disse faktorer kan påvirkes med enkle ændringer i hverdagen. 

Er demens uundgåeligt?
Ifølge en omfattende undersøgelse, som blev præsenteret af forskere ved den internationale Alzheimers-konference, kan op mod halvdelen af alle demenstilfælde forebygges eller forsinkes. Professor Gill Livingston fra University College London, som står bag undersøgelsen, udtaler: “Mange mennesker rundt om i verden tror, at demens er uundgåeligt, men det er det ikke. Vores rapport konkluderer, at du kan øge dine chancer betydeligt for at undgå demens eller forsinke sygdommen”.

Her er en liste over de 14 forskellige risikofaktorer, opdelt efter livsfaser. Forskerne har i deres undersøgelse vurderet, hvor stor en procentdel af risikoen for at udvikle demens, der kan tilskrives hver enkelt af disse faktorer.

Risikofaktorer tidligt i livet:

  • Lavere uddannelse (5%)

Risikofaktorer midt i livet:

Læs også: Prikken i håndleddet om natten? En 15-minutters behandling holdt virkningen i et halvt år

  • Høretab (7%)
  • Højt kolesterol (7%)
  • Depression (3%)
  • Skade på hoved eller hjerne (3%)
  • Fysisk inaktivitet (2%)
  • Diabetes (2%)
  • Rygning (2%)
  • Højt blodtryk (2%)
  • Fedme (1%)
  • Overdrevet alkoholforbrug (1%)

Risikofaktorer i slutningen af livet:

  • Få sociale kontakter (5%)
  • Luftforurening (3%)
  • Synstab (2%)

Tag kontrol nu
Forskerne understreger, at selvom nogle risikofaktorer, som luftforurening og høretab, kan være svære at påvirke, er der stadig meget, man kan gøre selv. Det er aldrig for tidligt eller for sent at handle, og selv små ændringer i livsstilen kan gøre en stor forskel. Så hvorfor ikke starte med at være mere fysisk aktiv og holde hjernen i gang? Det kan måske være nøglen til et liv uden demens.

Artiklen er baseret på informationer fra The Guardian, The Lancet og Dagens.no.

Læs også: Snorker du? Det er ikke bare irriterende, det kan faktisk påvirke dit hjerte

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Halvdelen af alle gener ændrede sig, da musene begyndte at træne

En stor molekylær kortlægning giver et nyt billede af, hvad der egentlig sker inde i kroppen, når musklerne arbejder regelmæssigt.

Prikken i håndleddet om natten? En 15-minutters behandling holdt virkningen i et halvt år

Patienter, der ikke fik hjælp af den almindelige hormonindsprøjtning, fandt ny lindring med en overraskende enkel ingrediens.

Snorker du? Det er ikke bare irriterende, det kan faktisk påvirke dit hjerte

De fleste tænker på snorken som noget, der mest generer sengekammeraten, men mens man ligger og snorker, sker der også noget andet med kroppen.

Mangler du svar om overgangsalderen hos lægen? Det skal snart ændre sig

Tre store aktører i sundhedsvæsenet har indledt et samarbejde, der skal rydde op i den vildrede, mange kvinder og læger står i, når symptomerne melder sig.

Halvdelen af alle gener ændrede sig, da musene begyndte at træne

En stor molekylær kortlægning giver et nyt billede af, hvad der egentlig sker inde i kroppen, når musklerne arbejder regelmæssigt.

Prikken i håndleddet om natten? En 15-minutters behandling holdt virkningen i et halvt år

Patienter, der ikke fik hjælp af den almindelige hormonindsprøjtning, fandt ny lindring med en overraskende enkel ingrediens.

Snorker du? Det er ikke bare irriterende, det kan faktisk påvirke dit hjerte

De fleste tænker på snorken som noget, der mest generer sengekammeraten, men mens man ligger og snorker, sker der også noget andet med kroppen.