Banebrydende forskning: Sådan kan du forebygge demens fra en tidlig alder

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

En ny undersøgelse afslører, at der findes 14 risikofaktorer for demens, som mange måske ikke er klar over. Den gode nyhed er, at nogle af disse faktorer kan påvirkes med enkle ændringer i hverdagen. 

Er demens uundgåeligt?
Ifølge en omfattende undersøgelse, som blev præsenteret af forskere ved den internationale Alzheimers-konference, kan op mod halvdelen af alle demenstilfælde forebygges eller forsinkes. Professor Gill Livingston fra University College London, som står bag undersøgelsen, udtaler: “Mange mennesker rundt om i verden tror, at demens er uundgåeligt, men det er det ikke. Vores rapport konkluderer, at du kan øge dine chancer betydeligt for at undgå demens eller forsinke sygdommen”.

Her er en liste over de 14 forskellige risikofaktorer, opdelt efter livsfaser. Forskerne har i deres undersøgelse vurderet, hvor stor en procentdel af risikoen for at udvikle demens, der kan tilskrives hver enkelt af disse faktorer.

Risikofaktorer tidligt i livet:

  • Lavere uddannelse (5%)

Risikofaktorer midt i livet:

Læs også: AI kan finde tegn på hjerte-kar-sygdom i brystscanninger

  • Høretab (7%)
  • Højt kolesterol (7%)
  • Depression (3%)
  • Skade på hoved eller hjerne (3%)
  • Fysisk inaktivitet (2%)
  • Diabetes (2%)
  • Rygning (2%)
  • Højt blodtryk (2%)
  • Fedme (1%)
  • Overdrevet alkoholforbrug (1%)

Risikofaktorer i slutningen af livet:

  • Få sociale kontakter (5%)
  • Luftforurening (3%)
  • Synstab (2%)

Tag kontrol nu
Forskerne understreger, at selvom nogle risikofaktorer, som luftforurening og høretab, kan være svære at påvirke, er der stadig meget, man kan gøre selv. Det er aldrig for tidligt eller for sent at handle, og selv små ændringer i livsstilen kan gøre en stor forskel. Så hvorfor ikke starte med at være mere fysisk aktiv og holde hjernen i gang? Det kan måske være nøglen til et liv uden demens.

Artiklen er baseret på informationer fra The Guardian, The Lancet og Dagens.no.

Læs også: Studie af 10.000 peger på forskel mellem kaffe og te for knoglesundheden

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

AI kan finde tegn på hjerte-kar-sygdom i brystscanninger

Kunstig intelligens kan finde nye oplysninger i undersøgelser, som millioner af kvinder allerede får foretaget.

Søvnapnø hænger sammen med op til 30 procent højere risiko for hjerteproblemer

Ny australsk forskning tyder på, at ustabile nætter belaster hjertet mere end selve gennemsnittet.

Hvad pilates faktisk giver din krop – og hvem der har mest gavn af at starte

Forskningen peger på syv gevinster - men ikke alle er lige veldokumenterede.

Sover du for varmt om natten? Det kan forhindre din krop i at nå den dybe søvn

Din krop skal køle af, før den kan nå de dybeste søvnstadier, og de fleste soveværelser er for varme.

AI kan finde tegn på hjerte-kar-sygdom i brystscanninger

Kunstig intelligens kan finde nye oplysninger i undersøgelser, som millioner af kvinder allerede får foretaget.

Søvnapnø hænger sammen med op til 30 procent højere risiko for hjerteproblemer

Ny australsk forskning tyder på, at ustabile nætter belaster hjertet mere end selve gennemsnittet.

Hvad pilates faktisk giver din krop – og hvem der har mest gavn af at starte

Forskningen peger på syv gevinster - men ikke alle er lige veldokumenterede.