Banebrydende forskning: Sådan kan du forebygge demens fra en tidlig alder

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

En ny undersøgelse afslører, at der findes 14 risikofaktorer for demens, som mange måske ikke er klar over. Den gode nyhed er, at nogle af disse faktorer kan påvirkes med enkle ændringer i hverdagen. 

Er demens uundgåeligt?
Ifølge en omfattende undersøgelse, som blev præsenteret af forskere ved den internationale Alzheimers-konference, kan op mod halvdelen af alle demenstilfælde forebygges eller forsinkes. Professor Gill Livingston fra University College London, som står bag undersøgelsen, udtaler: “Mange mennesker rundt om i verden tror, at demens er uundgåeligt, men det er det ikke. Vores rapport konkluderer, at du kan øge dine chancer betydeligt for at undgå demens eller forsinke sygdommen”.

Her er en liste over de 14 forskellige risikofaktorer, opdelt efter livsfaser. Forskerne har i deres undersøgelse vurderet, hvor stor en procentdel af risikoen for at udvikle demens, der kan tilskrives hver enkelt af disse faktorer.

Risikofaktorer tidligt i livet:

  • Lavere uddannelse (5%)

Risikofaktorer midt i livet:

Læs også: WHO's første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej

  • Høretab (7%)
  • Højt kolesterol (7%)
  • Depression (3%)
  • Skade på hoved eller hjerne (3%)
  • Fysisk inaktivitet (2%)
  • Diabetes (2%)
  • Rygning (2%)
  • Højt blodtryk (2%)
  • Fedme (1%)
  • Overdrevet alkoholforbrug (1%)

Risikofaktorer i slutningen af livet:

  • Få sociale kontakter (5%)
  • Luftforurening (3%)
  • Synstab (2%)

Tag kontrol nu
Forskerne understreger, at selvom nogle risikofaktorer, som luftforurening og høretab, kan være svære at påvirke, er der stadig meget, man kan gøre selv. Det er aldrig for tidligt eller for sent at handle, og selv små ændringer i livsstilen kan gøre en stor forskel. Så hvorfor ikke starte med at være mere fysisk aktiv og holde hjernen i gang? Det kan måske være nøglen til et liv uden demens.

Artiklen er baseret på informationer fra The Guardian, The Lancet og Dagens.no.

Læs også: Slagtilfælde er næsten fordoblet hos unge voksne, og forskerne ved ikke hvorfor

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

WHO’s første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej

Antallet af børn med fedme er firedoblet siden 1990, og nu lægger WHO en samlet linje for, hvad der skal prøves først, og hvad der kun må overvejes til sidst.

Slagtilfælde er næsten fordoblet hos unge voksne, og forskerne ved ikke hvorfor

Blodpropper i hjernen rammer oftere mennesker i tyverne, trediverne og fyrrerne end for en generation siden, og de gængse forklaringer slår ikke helt til.

Pas på ‘mirakelcremer’: Forskere har fundet ud af, at etiketten ikke altid viser sandheden

Et stikprøvetjek af cremer købt på nettet fandt noget, der slet ikke stod på etiketten.

Gør koldt vejr dine led mere ømme? Nyt studie afliver gammel myte

Når efteråret kryber ind under tøjet, giver mange led og ryg skylden til kulden, men forskerne finder noget andet, når de holder vejret op mod smerterne.

WHO’s første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej

Antallet af børn med fedme er firedoblet siden 1990, og nu lægger WHO en samlet linje for, hvad der skal prøves først, og hvad der kun må overvejes til sidst.

Slagtilfælde er næsten fordoblet hos unge voksne, og forskerne ved ikke hvorfor

Blodpropper i hjernen rammer oftere mennesker i tyverne, trediverne og fyrrerne end for en generation siden, og de gængse forklaringer slår ikke helt til.

Pas på ‘mirakelcremer’: Forskere har fundet ud af, at etiketten ikke altid viser sandheden

Et stikprøvetjek af cremer købt på nettet fandt noget, der slet ikke stod på etiketten.