Forskning viser, at lange arbejdstider kan øge risikoen for alvorlige helbredsproblemer som hjertekarsygdomme, type 2-diabetes og kroniske rygsmerter. Og konsekvenserne kan komme hurtigere, end du måske forventer.
Mere end 40 timer
Når du arbejder mange timer i træk, kan det have både direkte og indirekte konsekvenser for din sundhed. Stressniveauet stiger, og kroppen kan blive fanget i en konstant tilstand, hvor niveauet af stresshormonet kortisol forbliver højt. Over tid kan dette føre til en række helbredsproblemer som forhøjet blodtryk, hovedpine, angst, depression og endda hjerteanfald.
Ifølge Grace Sembajwe, forsker ved Indiana University School of Public Health, begynder de negative helbredseffekter af overarbejde at blive tydelige efter blot 10 år. “Selv en 40-timers arbejdsuge er ikke optimal fra et sundhedsmæssigt perspektiv”, udtaler hun. Dette understøttes af rapporter fra WHO og ILO, som viser, at personer, der arbejder mere end 55 timer om ugen, har en markant højere risiko for død som følge af slagtilfælde og hjertekarsygdomme.
Stillesiddende arbejde
For meget stillesiddende arbejde, som mange timer foran computeren, øger risikoen for kroniske sygdomme som type 2-diabetes og forhøjet blodtryk. Ifølge Aidan Buffey, forsker fra University of Limerick i Irland, begynder risikoen at stige markant, når man sidder i mere end 8-10 timer om dagen. Buffey forklarer, at kombinationen af mange arbejdstimer og mangel på motion i fritiden kan føre til alvorlige helbredsproblemer.
Læs også: Knuder og hævelser: Hvornår bør man reagere
En skadelig arbejdskultur
Det er ikke kun de lange arbejdstimer, der skader. Arbejdskulturen på arbejdspladsen kan også have en stor indflydelse på dit helbred. Pearl McElfish, forsker fra University of Arkansas for Medical Sciences, forklarer, at fleksibilitet på arbejdet kan mindske stress og forbedre den mentale sundhed. Medarbejdere, der har mere kontrol over deres arbejdstid og opgaver, oplever mindre stress og har dermed en lavere risiko for sygdomme.
Artiklen er baseret på informationer fra National Geographic.
Læs også: Genetisk disposition for blodsukkerstigninger kan øge Alzheimers-risiko med 69 procent