Bakterierne i fluer
Et studie foretaget af en sammenslutning af forskere fra bl.a. Singapore Centre for Environmental Life Sciences Engineering ved Nanyang Technological University har vist, at fluer bærer rundt på mange flere bakterier, end vi tidligere har troet.
Forskerne fandt over 600 forskellige bakterier på fluerne, hvoraf nogle kan være sygdomsfremkaldende, såsom E. Coli og salmonella. Disse bakterier kan forårsage symptomer som kvalme, opkast, diarré og feber og udgøre en risiko for menneskers sundhed, hvis de ikke behandles. Da fluer ofte lander på afføring og madaffald, kan de sprede disse farlige bakterier videre.
Fluer i mad og drikke
Dette studie har tidligere fået forskellige medier til at advare kraftigt imod at spise mad og drikke, som en flue har siddet på. Primrose Freestone, seniorlektor i klinisk mikrobiologi ved University of Leicester, påpeger, at når man kigger på drikkevarer, så afhænger det af, hvad du drikker. For eksempel er vin naturligt antibakterielt på grund af sit alkohol- og syreindhold. Det betyder, at bakterier, der bliver overført til vinen af en flue, sandsynligvis ikke vil overleve. Så selvom det kan virke uappetitligt, kan du faktisk roligt fjerne fluen og drikke videre uden den store helbredsrisiko.
Er det farligt?
Henrik Siegumfeldt, lektor ved Institut for mikrobiologi og fermentering på Københavns Universitet, argumenterer dog for, at disse advarsler er overdrevne. ”Man skal typisk have flere tusinde bakterier ind i kroppen for at blive syg, og det formår en flue ikke at afsætte på din mad”, siger han.
Læs også: 7 tegn på levercirrose der let forveksles med stress og dårlig fordøjelse
Du kan altså derfor stadigvæk trygt spise maden eller drikke væsken, som fluen har siddet på. Risikoen for at blive syg er forsvindende lille, medmindre fluen har siddet på din mad i timevis og overført en stor mængde farlige bakterier. Så næste gang en flue lander på din mad eller i din drink, behøver du ikke gå i panik. Bare fjern fluen og nyd din mad med god samvittighed.
Artiklen er baseret på informationer fra The Conversation, Videnskab.dk, Lad Bible og Statens Serum Institut.
Læs også: Hvor langt bør du kunne nå i fleksibilitetstesten? Normtal fordelt på alder
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.