Betydelige mentale sundhedsfordele
Flere studier peger på, at en pause fra sociale medier på blot 3-7 dage kan reducere både stress, angst og depression. I et studie, foretaget af forskere fra Department for Health, University of Bath, England fra 2022, blev 154 deltagere bedt om at stoppe med at bruge sociale medier i en uge. Resultatet var klart: deltagerne oplevede markant mindre angst og depression samt en generel forbedring af deres velvære.
En anden undersøgelse foretaget af forskere fra blandt andet Information Systems and Decision Sciences ved California State University viste, hvordan en uge uden sociale medier for en universitetsstuderende kunne nedsætte stressniveauet, især hos dem, der brugte sociale medier i stort omfang. De sociale medie afbræk giver hjernen en pause fra konstant sammenligning og selvkritik, hvilket er afgørende for den mentale sundhed.
Mindre begrænsning
Det er ikke kun lange pauser, der virker. At begrænse brugen af sociale medier til 15-30 minutter om dagen, kan også have en positiv indvirkning på dit mentale helbred. En undersøgelse foretaget af The University of Auckland med 230 studerende viste, at de, der reducerede deres daglige sociale mediebrug til 30 minutter i to uger, oplevede mindre depression, angst og frygt for at gå glip af noget. Deres generelle positive følelser steg desuden betydeligt. Dette indikerer, at små ændringer kan gøre en stor forskel i det lange løb.
Nye strategier
Hvis du ønsker at reducere din brug af sociale medier, findes der flere strategier, du kan prøve. En simpel metode er at slette apps fra din telefon og kun bruge dem på computeren. Andre har haft succes med at skifte deres telefonskærm til gråtoner, så farverne ikke giver en belønning og virker kedeligt, eller endda prøve en “old-school” klaptelefon i en periode. Ved at skabe fysiske barrierer for adgangen til sociale medier, kan du mindske den tid, du bruger på dem, og derved forbedre din mentale sundhed.
Læs også: Nære venner er medicin for din hjerne: Et simpelt håndtryk kan sænke stresshormonet
Artiklen er baseret på informationer fra Psychology Today, Science direct, National Library of Medicine og The University of Auckland.
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.