Vinterbadning kan mindske risikoen for forkølelse med op til 40 procent!

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Vinterbadningssæsonen nærmer sig, og måske overvejer du, om det er denne vinter, du skal tage springet. Vinterbadning er nemlig ikke bare et koldt gys – det er en gave til kroppen. Men hvilke fordele er egentlig, når du nedsænker dig i det iskolde vand?

Forskning har vist, at vinterbadning ikke blot er en trend, men en effektiv måde at styrke kroppen på – både fysisk og mentalt. Vinterbadning kan derfor være svaret, hvis du er på udkig efter en naturlig måde at booste dit velvære på. 

Hvad er vinterbadning?
Vinterbadning har en lang historie, der strækker sig tilbage til slutningen af 1800-tallet, hvor Danmark fik sin første vinterbadeanstalt i takt med en stigende interesse for sundhed og friluftsliv. For at opnå de bedste sundhedsmæssige fordele anbefales det at bade i 2-3 minutter ad gangen, da hormonproduktionen, der giver de gavnlige effekter, topper efter denne tid. Vandet skal være 10-15 grader eller koldere for at det kan betegnes som vinterbadning, og det er denne lave temperatur, der udløser de positive reaktioner i kroppen. I Danmark løber vinterbadningssæsonen fra september til maj.

Læge og ph.d. Susanna Søberg, der forsker i vinterbadning, anbefaler at bade tre gange om ugen med en samlet varighed på 11 minutter for at opnå de bedste resultater. Et finsk studie fra Department of Forensic Medicine ved University of Oulu i Finland har desuden vist, at vinterbadere følte sig sundere og mere energiske efter blot fire måneder.

Kroppens reaktion
Når du hopper i det kolde vand, sættes en række gavnlige processer i gang. Kroppen reagerer først med et chok, som aktiverer dit sympatiske nervesystem. Dette udløser adrenalin, noradrenalin og kortisol, som gør dig klar til at kæmpe mod kulden. Dette kuldechok styrker også immunforsvaret, hvilket kan resultere i op til 40 procent færre infektioner i de øvre luftveje, eksempelvis forkølelser, bihule- og halsbetændelser. 

Læs også: Daglig aspirin forbindes med 70 procent lavere demensrisiko hos udvalgte ældre

Udover de umiddelbare effekter, kan vinterbadning også have langsigtede fordele. Studier viser, at regelmæssig vinterbadning kan sænke blodtrykket og øge fedtforbrændingen, hvilket kan virke forebyggende på livsstilssygdomme som type 2-diabetes og hjertekarsygdomme. For mange vinterbadere er det den mentale balance og ro, som er en af de største gevinster. Den øgede udskillelse af dopamin og serotonin gør, at mange oplever en markant forbedring af humør og søvnkvalitet.

Artiklen er baseret på informationer fra iForm.

Læs også: Brystkræft ændrer livet for altid: Her er ekspertens vigtigste råd

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Daglig aspirin forbindes med 70 procent lavere demensrisiko hos udvalgte ældre

Et stort forsøg peger på, at det ikke er hjernen, men blodet, der afgør, hvem der kan have gavn af pillen.

Brystkræft ændrer livet for altid: Her er ekspertens vigtigste råd

Selvom opmærksomheden på brystkræft er stor, oplever mange patienter stadig udfordringer både under og efter deres behandling.Ifølge...

Blodprøve kan afsløre Crohns og colitis op til 10 år før du mærker symptomer

Immunforsvaret ser ud til at røbe sygdommen længe før den første mavesmerte, og særlige mønstre peger netop på de patienter, der senere får det sværeste forløb.

Nyt studie: Et ekstra år i skole sænkede demensrisikoen

Effekten gjaldt især dem, der i forvejen bar på en arvelig risiko for sygdommen.

Daglig aspirin forbindes med 70 procent lavere demensrisiko hos udvalgte ældre

Et stort forsøg peger på, at det ikke er hjernen, men blodet, der afgør, hvem der kan have gavn af pillen.

Brystkræft ændrer livet for altid: Her er ekspertens vigtigste råd

Selvom opmærksomheden på brystkræft er stor, oplever mange patienter stadig udfordringer både under og efter deres behandling.Ifølge...

Blodprøve kan afsløre Crohns og colitis op til 10 år før du mærker symptomer

Immunforsvaret ser ud til at røbe sygdommen længe før den første mavesmerte, og særlige mønstre peger netop på de patienter, der senere får det sværeste forløb.