Vinterbadning kan mindske risikoen for forkølelse med op til 40 procent!

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Vinterbadningssæsonen nærmer sig, og måske overvejer du, om det er denne vinter, du skal tage springet. Vinterbadning er nemlig ikke bare et koldt gys – det er en gave til kroppen. Men hvilke fordele er egentlig, når du nedsænker dig i det iskolde vand?

Forskning har vist, at vinterbadning ikke blot er en trend, men en effektiv måde at styrke kroppen på – både fysisk og mentalt. Vinterbadning kan derfor være svaret, hvis du er på udkig efter en naturlig måde at booste dit velvære på. 

Hvad er vinterbadning?
Vinterbadning har en lang historie, der strækker sig tilbage til slutningen af 1800-tallet, hvor Danmark fik sin første vinterbadeanstalt i takt med en stigende interesse for sundhed og friluftsliv. For at opnå de bedste sundhedsmæssige fordele anbefales det at bade i 2-3 minutter ad gangen, da hormonproduktionen, der giver de gavnlige effekter, topper efter denne tid. Vandet skal være 10-15 grader eller koldere for at det kan betegnes som vinterbadning, og det er denne lave temperatur, der udløser de positive reaktioner i kroppen. I Danmark løber vinterbadningssæsonen fra september til maj.

Læge og ph.d. Susanna Søberg, der forsker i vinterbadning, anbefaler at bade tre gange om ugen med en samlet varighed på 11 minutter for at opnå de bedste resultater. Et finsk studie fra Department of Forensic Medicine ved University of Oulu i Finland har desuden vist, at vinterbadere følte sig sundere og mere energiske efter blot fire måneder.

Kroppens reaktion
Når du hopper i det kolde vand, sættes en række gavnlige processer i gang. Kroppen reagerer først med et chok, som aktiverer dit sympatiske nervesystem. Dette udløser adrenalin, noradrenalin og kortisol, som gør dig klar til at kæmpe mod kulden. Dette kuldechok styrker også immunforsvaret, hvilket kan resultere i op til 40 procent færre infektioner i de øvre luftveje, eksempelvis forkølelser, bihule- og halsbetændelser. 

Læs også: Rengøring, maskiner og landbrug: Din type arbejde kan afgøre dit helbred med alderen

Udover de umiddelbare effekter, kan vinterbadning også have langsigtede fordele. Studier viser, at regelmæssig vinterbadning kan sænke blodtrykket og øge fedtforbrændingen, hvilket kan virke forebyggende på livsstilssygdomme som type 2-diabetes og hjertekarsygdomme. For mange vinterbadere er det den mentale balance og ro, som er en af de største gevinster. Den øgede udskillelse af dopamin og serotonin gør, at mange oplever en markant forbedring af humør og søvnkvalitet.

Artiklen er baseret på informationer fra iForm.

Læs også: Så mange kalorier forbrænder du under en god gyserfilm

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

C-vitamin er koblet til markant færre dødsfald ved kræft-forstadier i blodet

Et dansk-amerikansk forsøg har givet forskerne grund til forsigtig optimisme omkring et af verdens mest almindelige kosttilskud.

Rengøring, maskiner og landbrug: Din type arbejde kan afgøre dit helbred med alderen

Et nyt europæisk studie har kortlagt, hvilke konkrete jobopgaver kroppen bærer med sig længst, og listen rammer bredere, end mange tror.

WHO’s nye tal: Sådan har middellevetid og de hyppigste dødsårsager ændret sig siden år 2000

Verden lever næsten lige så længe som før pandemien, men det der dræber os, har forandret sig markant siden årtusindskiftet.

Så mange kalorier forbrænder du under en god gyserfilm

Kroppen reagerer mere på gys end de fleste tror, men der er et vigtigt forbehold.

C-vitamin er koblet til markant færre dødsfald ved kræft-forstadier i blodet

Et dansk-amerikansk forsøg har givet forskerne grund til forsigtig optimisme omkring et af verdens mest almindelige kosttilskud.

Rengøring, maskiner og landbrug: Din type arbejde kan afgøre dit helbred med alderen

Et nyt europæisk studie har kortlagt, hvilke konkrete jobopgaver kroppen bærer med sig længst, og listen rammer bredere, end mange tror.

WHO’s nye tal: Sådan har middellevetid og de hyppigste dødsårsager ændret sig siden år 2000

Verden lever næsten lige så længe som før pandemien, men det der dræber os, har forandret sig markant siden årtusindskiftet.