Muscle memory
Muscle memory er musklernes måde at “huske”, hvor store og stærke de engang var. Selv hvis du holder en længere pause fra træning, kan din krop hurtigt genetablere den muskelmasse, du tidligere har opbygget. Dette skyldes, at musklerne har særlige cellekerner, der dannes, når musklerne vokser under styrketræning. Selvom musklerne bliver mindre under inaktivitet, bevarer muskelfibrene disse cellekerner, og når du vender tilbage til træning, hjælper de musklerne med at vokse hurtigere.
Har alle muscle memory?
Alle har muscle memory, men graden varierer afhængigt af din træningshistorik. Forskere mener, at cellekernerne bevares i årevis, hvilket betyder, at du ikke starter helt fra nul, når du genoptager din træning. Forskerne ved dog endnu ikke præcist, hvor længe effekten varer, men den kan strække sig over flere år.
Dopingens indflydelse på muscle memory
Et interessant aspekt af muscle memory er dopingens indflydelse. Forskning tyder på, at anabolske steroider kan øge antallet af cellekerner i musklerne, langt mere end man kan opnå gennem naturlig træning. Et norsk studie fra 2013 viste, at mus, der havde fået anabole steroider, hurtigt genvandt muskelmasse efter en længere pause. Dette kan betyde, at atleter, der har dopet sig, kan have en unfair fordel i mange år efter at have stoppet med doping, hvilket har skabt stor opmærksomhed blandt antidopingmyndigheder.
Så hurtigt mister man muskelmasse
Selvom muscle memory beskytter dine fremskridt og hurtigt kan få dig tilbage på sporet, er det vigtigt at vide, hvor hurtigt man egentlig mister muskelmasse. Ved total inaktivitet, som efter en alvorlig skade eller sygehusindlæggelse, kan muskeltab ske allerede efter få dage. Men ved en almindelig træningspause, som en ferie på 1-2 uger, sker der stort set ingen tab af muskelmasse. Dette betyder, at du kan holde en pause fra træningen uden frygt for at miste dine muskler – så længe du ikke er helt inaktiv.
Læs også: Hvor stærk er din overkrop? Normtal for pull-ups fordelt på alder og køn
Artiklen er baseret på informationer fra iForm.
Læs også: Harvard-studie: Hjernen får gavn af gang allerede ved 3.000 skridt om dagen
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.