Hver anden dansker melder om søvnproblemer ifølge den Nationale Sundhedsprofil. Søvnproblemer er blevet et stort emne, og det afspejler sig på apotekernes hylder, som bugner med forskellige kosttilskud. De lover alle sammen at kunne hjælpe dig til en bedre søvn, men det kan være svært at finde ud af, hvad der egentlig virker.
Derfor sover vi dårligt
Forskere mener, at en af grundene til dårlig søvn er den måde, vi lever på i dag. Vores døgnrytme bliver nemlig udfordret af skærme og lys fra elektroniske enheder, der forstyrrer vores naturlige søvncyklus. Professor Bobby Zachariae, som blandt andet forsker i søvnproblemer, mener, at vores moderne livsstil gør det svært at finde ro om natten. “Evolutionært er vi bygget til at gå i seng med solen og stå op med den igen. Der er sket meget siden, og nu kan man blive stimuleret og underholdt alle døgnets timer”, fortæller han til B.T.
De tre populære tilskud
Når man kigger på de mest populære kosttilskud mod søvnbesvær, møder man ofte navne som melatonin, baldrian og magnesium. Melatonin, et hormon som vores krop naturligt producerer, kan hjælpe med at justere døgnrytmen og fremme søvn. Baldrian, en naturlig plante, der i mange år har været brugt til at reducere uro og fremme afslapning, men dens reelle effekt er omdiskuteret. Magnesium spiller en vigtig rolle i mange af kroppens funktioner og kan også hjælpe med muskelafslapning og reducere angst.
Forskerens førstevalg
Hvis professor Bobby Zachariae skulle vælge ét middel, ville han klart pege på melatonin. “Melatonin kan have en positiv effekt på søvnløshed, og at der ikke er nogle væsentlige bivirkninger”, forklarer han. Han anbefaler dog, at man får det på recept, da kvaliteten af de produkter, der sælges på nettet, varierer meget. Husk dog altid på, at melatonin ikke er et sovemiddel, men et hjælpemiddel til at genoprette en sund søvnrytme.
Læs også: Har du svært ved at sove? Din risiko for slagtilfælde kan være 26 procent højere
Artiklen er baseret på informationer fra B.T. og den Nationale Sundhedsprofil.
Læs også: Det sker der med din hjerne, når du læser hver dag
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.