En amerikansk undersøgelse, foretaget af forskere fra blandt andet University of Utah School of Medicine, viser, at stillesiddende arbejde kan øge din risiko for alvorlige sygdomme som hjertekarsygdomme, diabetes og endda tidlig død. Men den gode nyhed er, at blot to minutters bevægelse i timen kan gøre en stor forskel og mindske din risiko for tidlig død med hele 33%.
6 nemme tricks til at få rejst dig op
Det kan være svært at bryde de indgroede vaner, men med nogle små ændringer kan du hurtigt få mere bevægelse ind i din arbejdsdag. Her er seks simple tips, som kan hjælpe dig.
- Telefonopkald
Brug opkald som en mulighed for at komme op at stå. Hver gang du griber telefonen, kan du rejse dig og få lidt bevægelse ind. - Brug små glas
I stedet for at fylde en stor dunk op en enkelt gang, kan du vælge at hente vand i små glas flere gange i løbet af dagen. Det tvinger dig til at rejse dig op flere gange og får dig i bevægelse. - Få en påmindelse
Køb et smartwatch med en alarm, som minder dig om, når du har siddet stille for længe. Du kan også sætte en alarm på din telefon en gang i timen, når det er på tide at rejse dig op. Det er en effektiv måde at holde dig opmærksom på, hvor ofte du bør bevæge dig. - Undgå mails
I stedet for at sende en mail, kan du vælge at gå hen til dine kollegaer. Det giver dig både mere bevægelse og forbedrer måske også kommunikationen. - Flyt din papirkurv
Placer din papirkurv længere væk, så du skal rejse dig for at bruge den. Det er en enkel måde at sikre, at du ikke bliver siddende for længe. - Hent kaffe
Hent kaffe til dine kolleger, selvom du ikke selv skal have noget. Det giver dig flere små gåture og holder dig i gang.
Så næste gang du overvejer at blive siddende, så rejs dig op! Det gør underværker både for dit fysiske og mentale helbred.
Artiklen er baseret på informationer iForm.
Læs også: Forskere advarer om farlig kombination af mad og antidepressiv medicin
Læs også: Ny forskning afslører, hvorfor sukker kan være særligt skadeligt for nogle mænd
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.