Derfor rammes et bestemt køn hyppigere af spiseforstyrrelser

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Det er velkendt, at et bestemt køn rammes oftere af spiseforstyrrelser. Men hvad skyldes denne store forskel? Traditionelt har fokus været på psykiske årsager og samfundsmæssige kropsidealer, men nyere forskning peger på, at der også er biologiske faktorer, der kan forklare, hvorfor nogle rammes hårdere end andre.

Det er velkendt, at et bestemt køn rammes oftere af spiseforstyrrelser. Men hvad skyldes denne store forskel? Traditionelt har fokus været på psykiske årsager og samfundsmæssige kropsidealer, men nyere forskning peger på, at der også er biologiske faktorer, der kan forklare, hvorfor nogle rammes hårdere end andre.

Biologiske faktorer
Selvom det psykiske aspekt er en vigtig del af forklaringen, så spiller biologi også en afgørende rolle. Hormoner og genetiske faktorer har vist sig at have en væsentlig indflydelse på, om en person udvikler en spiseforstyrrelse. For eksempel gennemgår kvinder i puberteten hormonelle ændringer, som påvirker deres fedtprocent og kropsbillede – noget, der ikke sker i samme grad for mænd. Kulturelle idealer omkring kvinders kroppe og den biologiske forskel i fedt- og muskelmasse betyder, at kvinder ofte oplever større pres for at tilpasse sig et tyndt kropsideal. Dette øgede pres på kroppens udseende kan være en af grundene til, at det er kvinderne, der i højere grad bliver ramt.

Mangel på forskning
Ifølge klinisk professor Nadia Micali, der står i spidsen for et nyt dansk forskningscenter, Center for Eating and Feeding Disorders Research ved Psykiatrisk Center Ballerup, er det ikke kun det psykiske pres, der spiller ind. “Og så har der de sidste 10 år været store fremskridt inden for genetisk forskning, hvor vi nu kan se, at spiseforstyrrelser og genetik kan spille sammen. Så en stor del af risikoen for at udvikle spiseforstyrrelser kan altså vise sig at komme fra naturen og ikke kun fra opdragelsen”, forklarer hun til Magasinet Helse. 

Der er dog stadig stor mangel på forskning i spiseforstyrrelser, hvilket til dels skyldes, at kvinders sygdomme historisk set har fået mindre opmærksomhed end mænds. Spiseforstyrrelser rammer overvejende kvinder, og det har resulteret i en undervurdering af sygdommenes alvor og nødvendigheden af at forstå dem dybere. Ifølge professor Nadia Micali har denne skævhed påvirket forskningen i mange år, men der er heldigvis begyndt at komme mere fokus på området i dag.

Læs også: Scroller du mere end fire timer om dagen? Sådan påvirker det din krop

Helhedsorienteret behandling
Det er tydeligt, at spiseforstyrrelser hos kvinder er komplekse og kræver en tilgang, der tager højde for både biologiske og psykiske faktorer. Mens samfundets kropsidealer ikke kan ignoreres, er det nødvendigt at forstå, hvordan biologi spiller ind. På den måde kan vi skabe en mere helhedsorienteret behandling, der giver kvinder bedre muligheder for at overvinde deres spiseforstyrrelser.

Artiklen er baseret på informationer fra Magasinet Helse.

Læs også: Socialt aktive ældre bevarer hukommelse og overblik markant bedre med alderen

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Vigtigt tidsvindue: Særlig risiko for bivirkninger de første 90 dage med antipsykotisk medicin

Et nyt engelsk studie peger på en helt bestemt periode, hvor blodsukker og vægt kan flytte sig overraskende hurtigt efter opstart af behandlingen.

Det er ikke en mirakelkur: Her er den videnskabelige effekt af daglig ingefær

Krydderiet står i de fleste danske køkkenskabe, men billedet af hvad det kan, ligger langt fra wellness-overskrifterne.

Stort studie: GLP-1-medicin som Ozempic beskytter sandsynligvis ikke mod fedmerelateret kræft

Håbet om, at vægttabsmedicinen også tog en ekstra opgave på sig, må nedtones af en ny gennemgang af næsten 100.000 patienter.

En kræftvaccine lavet specielt til din tumor kan blive den næste store behandling mod kræft

Merck og Moderna er klar til at søge godkendelse af en vaccine, der er skræddersyet til hver enkelt patient, og den første diagnose, de sigter mod, er en type kræft, Danmark har et særligt problem med.

Vigtigt tidsvindue: Særlig risiko for bivirkninger de første 90 dage med antipsykotisk medicin

Et nyt engelsk studie peger på en helt bestemt periode, hvor blodsukker og vægt kan flytte sig overraskende hurtigt efter opstart af behandlingen.

Det er ikke en mirakelkur: Her er den videnskabelige effekt af daglig ingefær

Krydderiet står i de fleste danske køkkenskabe, men billedet af hvad det kan, ligger langt fra wellness-overskrifterne.

Stort studie: GLP-1-medicin som Ozempic beskytter sandsynligvis ikke mod fedmerelateret kræft

Håbet om, at vægttabsmedicinen også tog en ekstra opgave på sig, må nedtones af en ny gennemgang af næsten 100.000 patienter.