Rødt kød øger kræftrisikoen – Skift til vegetar bolognese

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Kød er en elsket del af mange af danskernes kost, men flere studier viser, at især rødt kød kan øge risikoen for kræft. Derfor er det en god idé at tænke over alternativer til kødbaserede retter. Prøv for eksempel denne smagfulde vegetar bolognese med squashspaghetti.

Risikoen for kræft
Det er særligt kød fra firbenede dyr som okse, kalv, lam og gris, der er forbundet med øget risiko for kræft. Ifølge Kræftens Bekæmpelse kan indtaget af særligt forarbejdet kød fra disse dyr øge risikoen for kræft i tyk- og endetarmen. Der er dog også flere beviser for, at der er en øget risiko for uforarbejdet kød.

Forskningen er ikke helt klar over, præcis hvorfor rødt kød er kræftfremkaldende, men det antages, at hæm-jern, der findes i kødet, samt de stoffer, der dannes ved stegning, røgning og saltning, kan spille en rolle. Jo mørkere stegeskorpen er, jo flere af de kræftfremkaldende stoffer dannes der.

Bemærk, at betegnelsen ‘rødt kød’ ikke refererer til, hvor gennemstegt kødet er. Det dækker derimod over kød fra dyr som okse, kalv, lam og gris.

Vegetar bolognese med squashspaghetti
Her får du en lækker opskrift på en vegetarisk bolognese, der er sundere for dig og mindsker risikoen for kræft.

Læs også: 5 overraskende lækre måder at bruge kikærter på

4 personer

Ingredienser

  • 2-3 squash (til squashspaghetti)
  • 300 g champignoner
  • 1 aubergine
  • 2 rødløg
  • 2-3 fed hvidløg
  • 75 g soltørrede tomater i olie
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 100 g kikærter, udblødte og kogte
  • 1 spsk miso
  • 2 dl grøntsagsbouillon
  • 1 tsk tørret timian eller 2 tsk frisk
  • ½ spsk frisk rosmarin eller 1 spsk tørret
  • Uraffineret flagesalt og friskkværnet peber
  • Ekstra jomfruolivenolie til stegning

Fremgangsmåde

  1. Skyl og skær auberginen i skiver, salt dem og lad dem dryppe af i 15 minutter. Skyl saltet af, tør dem og skær i mindre stykker.
  2. Svits hakket løg og hvidløg i olie i en gryde. Tilsæt champignon og aubergine, og svits til de tager farve.
  3. Tilsæt hakkede tomater, soltørrede tomater, kikærter, miso og bouillon. Lad det simre i 10-15 minutter under låg. Smag til med krydderurter, salt og peber.
  4. Lav squashspaghetti ved at anvende en spiralizer eller din kartoffelskræller til at lave lange strimler. Svits dem kort i olivenolie, hvis du vil have dem varme, ellers servér dem rå.
  5. Anret squashspaghetti på tallerkener og top med bolognese. Pynt med frisk timian.

Artiklen er baseret på informationer fra Naturli og Kræftens Bekæmpelse.

Læs også: Sellerikebab der overrasker ALLE – også kødelskere!

Læs også: Spidskålssalat med feta, æble og saltmandler

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Dine muskler kan vise Alzheimers-tegn, inden hukommelsen svigter

Forskere har fundet tegn på, at kroppens bevægeapparat kan reagere på sygdommen, længe inden hjernen giver sig til kende.

Sådan kan det påvirke din krop, hvis du spiser broccoli hver dag

Broccoli er langt mere end blot grønt tilbehør på tallerkenen. Den populære grøntsag indeholder en række næringsstoffer, der...

Forskere advarer: Disse tegn i benene kan afsløre åreforkalkning

Benene kan vise tegn på åreforkalkning længe inden blodprøven afslører forhøjet kolesterol, og mange kender slet ikke signalerne.

Sådan kan du gavne kroppen på bare ét minut, hvis du sidder meget ned

En stor undersøgelse har sat en konkret grænse på, hvornår timerne i stolen begynder at vise sig i tallene.

Dine muskler kan vise Alzheimers-tegn, inden hukommelsen svigter

Forskere har fundet tegn på, at kroppens bevægeapparat kan reagere på sygdommen, længe inden hjernen giver sig til kende.

Sådan kan det påvirke din krop, hvis du spiser broccoli hver dag

Broccoli er langt mere end blot grønt tilbehør på tallerkenen. Den populære grøntsag indeholder en række næringsstoffer, der...

Forskere advarer: Disse tegn i benene kan afsløre åreforkalkning

Benene kan vise tegn på åreforkalkning længe inden blodprøven afslører forhøjet kolesterol, og mange kender slet ikke signalerne.