Træning og appetit
Selvom mange tror, at træning gør dig mere sulten, tyder forskning på, at det ofte har den modsatte effekt. Ifølge en lille undersøgelse foretaget af en række forskere fra School of Sport, Exercise and Health Sciences ved Loughborough University i England spiste deltagerne mindre på de dage, hvor de trænede, end de gjorde på træningsfrie dage. Oplever du dog en større sult efter lange eller intense træningspas, kan kortere træningssessioner som HIIT, som er en højintensitetstræning, være løsningen. HIIT-sessioner har vist sig at undertrykke appetitten og reducere fedt mere effektivt end almindelig konditionstræning. Dog kræves der mere undersøgelse på området.
Sådan påvirker træning vægten
Træning har en lang række fordele, men når det gælder vægttab. Konditionstræning, såsom løb, cykling og svømning, er populært, fordi det effektivt forbrænder kalorier. En undersøgelse fra 2021 fra en række forskere fra blandt andet Faculty of Medicine and Health ved University of Leeds i England, viste, at regelmæssig konditionstræning kan føre til betydeligt vægttab og reduktion af fedt omkring organerne. Det anbefales derfor, at du inkluderer denne type træning i din rutine, hvis du vil tabe dig.
Ifølge forskere fra blandt andet Department of Internal Medicine ved University of New Mexico i USA kan styrketræning dog være godt at inkludere, fordi det øger din muskelmasse. Flere muskler betyder nemlig, at du forbrænder flere kalorier – selv når du ikke træner.
Hvilken træning er bedst?
Den mest effektive træningsform til vægttab er en kombination af konditionstræning og styrketræning. Konditionstræning hjælper dig med at forbrænde kalorier, mens styrketræning øger din muskelmasse og dermed din hvileforbrænding. Hvis du har travlt, kan HIIT også være en effektiv løsning, da det giver resultater på kort tid. Ved at kombinere disse træningsformer kan du skabe et stærkt og vedvarende vægttab.
Læs også: Din hjerne kan afgøre, hvornår du giver op under en træning
Artiklen er baseret på informationer fra Healthline.
Læs også: Går du i rask tempo? Det kan sænke risikoen for atrieflimren med næsten halvdelen
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.