Forskning: Derfor bør du bede om hjælp

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Vi lever i en tid, hvor vi er blevet vant til at klare tingene selv – eller med hjælp fra teknologi. Men ifølge forskningen kan vi faktisk få det bedre af at bede om hjælp. At åbne op for andres støtte kan styrke vores mentale sundhed og skabe dybere forbindelser. Så hvorfor holder vi os tilbage?

Fællesskabet i gamle dage
I gamle dage var det helt naturligt at hjælpe hinanden. Mennesker var afhængige af deres fællesskaber for at overleve, og det var normalt at bede naboen om en håndsrækning – om det så var en kop sukker eller hjælp med fødsler. 

Ifølge Peter Richerson, biolog og tidligere professor ved University of California, udviklede vores forfædre denne evne til at samarbejde for at overleve. De var nødt til at danne tætte grupper, ikke kun med familien, men også med fremmede. Dette samarbejde skabte sikkerhed og styrkede båndene i gruppen.

Et stærkere netværk
Et forskningsprojekt foretaget af et team fra Indiana University i USA viste, at vi stadig har brug for fællesskaber. At have et godt netværk og mennesker, vi kan stole på, gør os ikke kun lykkeligere, men også sundere. Razia Sahi, postdoc-forsker ved Princeton University i USA, fortæller, at når vi tillader andre at hjælpe os, frigør vi mentalt rum og reducerer stress. Selv det at tale om problemer kan få os til at føle os bedre tilpas, da vi får en ny vinkel på situationen og mindsker de negative følelser.

Hjælp andre og hjælp dig selv
Det er ikke kun modtageren, der får noget ud af at få hjælp. Den, der hjælper, oplever også positive følelser. Ifølge forskning foretaget af Zhao og Nicholas Epley, professor i adfærdsvidenskab ved the University of Chicago Booth School of Business, giver det os en følelse af mening, når vi gør noget godt for andre. Hjælpsomhed frigiver venlighed og skaber en følelse af samhørighed, som styrker relationer og gør os gladere.

Læs også: Ny forskning afslører: Ensomhed kan koste dig næsten seks raske leveår

”Jeg er faktisk begyndt at tænke på, at det at undlade at bede folk om hjælp, når du har brug for det, er at skade dem. Fordi du ikke giver dem muligheden for at hjælpe dig og dermed få det meget bedre, end de ellers ville have gjort”, afslutter Nicholas Epley til National Geographic. Så prøv at hjælpe andre, da det ikke blot vil give en god følelse hos dem, men også hos dig selv.

Artiklen er baseret på informationer fra National Geographic.

Læs også: Scroller du mere end fire timer om dagen? Sådan påvirker det din krop

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Øresus og konstant øreringning: 6 årsager og hvad der faktisk kan hjælpe

Mange tror, der ikke er noget at gøre ved susen i ørerne, men en stor forskningsgennemgang peger på én behandling, der virker uden bivirkninger.

Ældre, der tager en daglig lur, har 48 procent højere risiko for demens

En kort lur i sofaen er for mange af os en god vane. Men ny forskning fra USA tyder på, at hyppige dagslure hos ældre kan være et signal, man bør kigge nærmere på.

Snus er ikke uden risiko: Svensk storstudie fandt tydelig kobling til slagtilfælde

Forskerne kiggede på hjertet, karrene og hjernen hos tusindvis af svenskere, og ét sted satte nikotinen sine tydeligste spor.

Et nyt Alzheimer-forsøg udfordrer den måde, forskere har bekæmpet sygdommen i årtier

Forskerne lod bevidst de giftige tau-proteiner være i fred og gik efter et helt andet mål inde i kroppen.

Øresus og konstant øreringning: 6 årsager og hvad der faktisk kan hjælpe

Mange tror, der ikke er noget at gøre ved susen i ørerne, men en stor forskningsgennemgang peger på én behandling, der virker uden bivirkninger.

Ældre, der tager en daglig lur, har 48 procent højere risiko for demens

En kort lur i sofaen er for mange af os en god vane. Men ny forskning fra USA tyder på, at hyppige dagslure hos ældre kan være et signal, man bør kigge nærmere på.

Snus er ikke uden risiko: Svensk storstudie fandt tydelig kobling til slagtilfælde

Forskerne kiggede på hjertet, karrene og hjernen hos tusindvis af svenskere, og ét sted satte nikotinen sine tydeligste spor.