Kolde fødder
En undersøgelse fra Common Cold Centre på Cardiff University har vist, at nedkølede fødder kan øge risikoen for forkølelse. I forsøget blev 13 af 90 testpersoner med kolde fødder forkølede, sammenlignet med kun 5 i kontrolgruppen. Selvom tallene viser en forskel, understreger Jan Pravsgaard Christensen, lektor på Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet, at det er en lille forskel. Desuden sagde testpersonerne, som blev syge, at de generelt havde lettere ved at blive ramt af sygdom.
“Det var jo ikke voldsomt mange flere, som blev syge, og forsøget viser, at ikke alle bliver syge, bare fordi de bliver afkølet. Det kan være, fordi vi er meget forskelligt skruet sammen fra person til person, afhængig af f.eks. alder og gener. Vi har hver især vores små genetiske defekter, som kan gøre, at du er mere modtagelig for kulde end din nabo, og derfor er sådan nogle studier her umådeligt vanskelige at lave, og det er meget svært at dokumentere sammenhænge”, forklarer han.
Kroppen går i dvale
Når kroppen udsættes for kulde, går den i en slags dvaletilstand. Ifølge Bobby Zachariae, professor ved Aarhus Universitet og forsker i, hvordan sygdomme opstår i kroppen, skruer kroppen ned for stofskiftet for at spare energi i kulden. Det medfører, at immunsystemet også går på stand-by, hvilket gør os mere modtagelige for udefrakommende sygdomme. “Kulde påvirker formentlig også immunsystemet, så det går i stand-by-mode, og på den måde bliver vi mere modtagelige for vira”, siger han til Videnskab.dk.
Når næsen bliver kold
Det viser sig, at risikoen for at blive forkølet øges, når man fryser, men kulden i sig selv gør dig ikke syg. Det er i stedet virus, der nemmere kan trænge ind i kroppen, når blodgennemstrømningen i næsen nedsættes.
Læs også: Én daglig sodavand kobles til 53 procent højere risiko for fedtlever - hvad du bør vide
Ifølge Jan Pravsgaard Christensen har immuncellerne sværere ved at beskytte os, når næsen bliver kold. “Al influenza og forkølelse kommer ind gennem næsen eller munden, og vira har det klart bedst, når det er koldt. Derfor er virus også dårligere stillet, jo varmere du har det i kroppen”, forklarer han til Videnskab.dk.
Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk.
Læs også: Senfølger efter corona deler biologisk rod med PTSD
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.