Hvad er resistent stivelse?
Resistent stivelse er en type kulhydrat, som ikke nedbrydes i tyndtarmen, men i stedet passerer ufordøjet til tyktarmen, hvor den fermenteres af gavnlige bakterier. Denne proces bidrager til en sund tarmflora og producerer kortkædede fedtsyrer, der bidrager til blodsukkerregulering, lavere kolesteroltal, immunfunktion og andre aspekter af helbredet.
En undersøgelse offentliggjort i Nature Metabolism viste, at indtagelse af resistent stivelse i otte uger havde en positiv effekt på overvægtige voksnes tarmflora. Den resistente stivelse hjalp med at omforme tarmens mikrobiom. Derudover reducerede det også systemisk inflammation og forbedrede insulinfølsomheden. En sundere tarmflora er vigtig, fordi det ikke kun fremmer en bedre fordøjelse, men også hæmmer kroppens evne til at optage fedt, hvilket kan bidrage til vægttab.
Resistent stivelse i mad
Resistent stivelse findes naturligt i fødevarer som grønne bananer, bønner, nødder, frø, rå kartofler og havregryn. I modsætning til almindelig stivelse påvirker den ikke blodsukkeret på samme måde og har færre kalorier, hvilket gør den til et godt valg for både vægttab og tarmens sundhed. Det er en form for kulhydrat, som forskere har fundet mange sundhedsmæssige fordele ved.
Der findes fem forskellige typer resistent stivelse, og de kommer fra forskellige fødevarekilder. Type 1 findes i korn, frø og bønner. Type 2 findes i rå kartofler og grønne bananer, mens type 3 dannes, når fødevarer som ris og kartofler koges og derefter afkøles. Type 4 er kemisk modificeret stivelse, der anvendes i fødevareindustrien, og type 5 er en blanding af stivelse og fedtstoffer. De forskellige typer har forskellige sundhedsfordele, men især type 2 og type 3 er kendt for at forbedre tarmfloraen og regulere blodsukkeret. Det er derfor en god idé at begynde at inkorporere de forskellige fødevarer i dagligdagen, hvis du vil have en sund tarm.
Læs også: Havreprotein kan have positiv effekt på blodtryk og kolesterol
Artiklen er baseret på informationer fra National Geographic.
Læs også: Disse valg i 20’erne og 30’erne former dit helbred resten af livet