Undersøgelsen
Et lille nyt australsk studie, foretaget af forskere fra Edith Cowan University og offentliggjort i BMC Medicine, undersøgte effekten af bestemte typer grøntsager på voksne med let forhøjet blodtryk. Studiet inkluderede 18 deltagere i alderen 56 til 72 år, hvoraf størstedelen var kvinder.
Gruppen blev delt op i to, hvor de på over to uger enten indtog fire daglige portioner af korsblomstrede grøntsager som broccoli og grønkål, eller de fik rodfrugter som kartofler og gulerødder. Efter hver 2-ugers periode blev deres blodtryk målt, og forskerne så en markant forskel på de to forskellige grupper i forbindelse med deres blodtryk.
Begrænsninger i undersøgelsen
På trods af de interessante resultater havde studiet visse begrænsninger. Blandt andet deltog færre end 20 personer, hvilket gør det svært at generalisere resultaterne. 94% af deltagerne var hvide kvinder, og studiet strakte sig kun over en kort periode på to uger.
Deltagerne havde desuden et højere grøntsagsindtagelse ved starten sammenlignet med den generelle befolkning, hvilket kan have påvirket resultaterne. Forskerne manglende desuden muligheden for, at deltagerne var uvidende, da de kunne smage forskel på supperne, og derved også kunne have indflydelse på resultaterne. Fremtidige studier med flere deltagere og en mere divers sammensætning vil derfor være nødvendige for at bekræfte fundene.
Læs også: Eksperter kommer med klar melding: Så sunde er æg for ældre
De positive resultater
Resultaterne viste, at de, der spiste korsblomstrede grøntsager, oplevede et fald i deres blodtryk med gennemsnitligt 2,5 mmHg. Ifølge forskerne bag studiet, Emma Connolly og Lauren Blekkenhorst, svarer dette fald til en fem procent lavere risiko for hjertekarsygdomme. Forskerne understregede, at disse grøntsager sjældent udgør en stor del af en almindelig kost, og at en øget indtagelse derfor kan have betydelige sundhedsmæssige fordele.
Artiklen er baseret på informationer fra Medical News Today.
Læs også: Sådan kan en håndfuld blåbær om dagen påvirke dit hjerte og din hjerne
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.