Sygdom om vinteren
Når temperaturen falder, bliver vores slimhinder i næsen koldere, og det gør det lettere for virus at trænge ind. Ifølge Jan Pravsgaard Christensen, lektor på Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet, har kulden en direkte indflydelse på vores immunsystem. “Når du bliver kold på dine slimhinder, har du dårligere blodgennemstrømning i næsen og dermed færre immunceller – T-celler – og antistoffer de steder, hvor de helst skal sidde”, forklarer han til Videnskab.dk. Det betyder, at virus nemmere kan angribe, når vi er kolde. Selvom det kan føles som om, kulden i sig selv gør dig syg, er det altså virus, der står bag.
Kan kys smitte?
Du spekulerer måske på, om det er farligt at kysse én, som du holder af, hvis de er syge. Heldigvis viser det sig, at risikoen for at blive smittet gennem kys faktisk er relativt lav. Forkølelsesvirus spredes oftere gennem nys, hoste og håndkontakt end gennem selve kysset. Så, hvis I kan holde jer fra at nyse hinanden lige i ansigtet, er et kærligt kys ikke så farligt, som du måske tror.
Hold dig rask
Det handler om at give kroppen de bedste betingelser for at undgå sygdomme. Så er nogle simple råd til holde dig i topform igennem vinteren:
- Sørg for at få masser af søvn.
- Hold stressniveauet nede.
- Vask dine hænder ofte.
- Motion kan også hjælpe, men overdriv ikke, da en for hård træning kan svække dit immunforsvar.
Man taler også om, at C-vitamin kan gøre dig rask, men ifølge forskningen er der ikke solide beviser for, at det har nogen stor effekt på at bekæmpe forkølelse. “Den med C-vitamin hører vi rigtig mange gange, men i de kontrollerede studier er ingen dokumentation for, at det virker. Så her er vi lidt mere ovre i psykologi”, fortæller Jan Pravsgaard Christensen til Videnskab.dk.
Læs også: Vigtigt tidsvindue: Særlig risiko for bivirkninger de første 90 dage med antipsykotisk medicin
Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk.
Læs også: Stort studie: GLP-1-medicin som Ozempic beskytter sandsynligvis ikke mod fedmerelateret kræft
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.