Gå dig klog!

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Det er ikke kun din krop, der lider, når du sidder stille i mange timer, men din hjerne fungerer også dårligere. Derfor bør vi også indtænke mere aktivitet i hverdagen, på arbejdspladsen og i skolerne.

Forfædrene i bevægelse
Vores forfædre, jægerne, udviklede deres tænkning, mens de var i bevægelse. Jægerne skulle være strategiske og træffe hurtige beslutninger, mens de løb i hælene på deres bytte. Vores hjernes evne til at fungere optimalt er derfor knyttet til fysisk aktivitet. Gennem evolutionen har vores tænkemåde udviklet sig i bevægelse, og derfor er vores hjerne biologisk bedst indrettet til at arbejde i en aktiv krop.

Hvad sker der, når vi sidder for meget ned?
Det har mange negative effekter på kroppen at sidde ned i længere tid. Benmusklerne reducerer deres aktivitet og energiforbruget falder til kun en kalorie per minut. Desuden falder mængden af enzymer, der nedbryder fedt, med op til 90 procent, og efter blot to timers stilstand daler det sunde kolesterol i blodet med 20 procent. 

Det er altså tydeligt, at inaktivitet påvirker vores fysiske helbred. Men mange ved ikke, at det også går ud over hjernens evne til at fungere optimalt. Ifølge Mia Keinänen, forsker ved Norges idrettshøgskole, går både kroppen og hjernen i en slags dvaletilstand, når vi sidder stille for længe.

Hjernens funktion i bevægelse
Bevæger vi os derimod og får pulsen op, frigives neurotransmittere i hjernen, der holder os mere vågne og opmærksomme. Mia Keinänen forklarer, at allerede efter få minutters fysisk aktivitet stimuleres produktionen af nye nerveceller og dannelsen af nye forbindelser i hjernen. Dette er et ideelt fundament for læring. Går vi i en rolig og gentagende bevægelse, skabes såkaldte alfabølger, der gør, at hjernens neuroner kobles sammen på nye måder. Det kan udløse gammabølger, som er de mest kraftfulde hjernebølger, der ofte opstår, når vi pludselig får nye indsigter eller idéer.

Læs også: Kardiologer har aflivet myten om de 10.000 skridt: Mindre kan også gøre det

Skoler og arbejdspladser
Desværre lærer børn ofte at sidde stille i skolen i dag. Mia Keinänen mener, at dette er problematisk, da vi nu ved, at fysisk aktivitet stimulerer hjernen, mens inaktivitet har både fysiske og mentale negative effekter.

Skoler og arbejdspladser bør derfor tilpasses til mere bevægelse. Hun foreslår ståborde i stedet for stole til elever og mere fysisk aktivitet integreret i undervisningen. På arbejdspladser kunne man indrette kontorer med mulighed for variation mellem siddende og stående arbejde, samt muligheden for at gå en tur i løbet af dagen. “Hvis vi kan integrere fysisk aktivitet i vores gøremål og ikke bare have det som en tillægsaktivitet, kan vi tjene meget – både som individer og som samfund. Vi ville få raskere kroppe og bedre hjerner”, fortæller hun til Videnskab.dk.

Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk.

Læs også: Forskere afslører: Så hurtigt bør du kunne gå op ad trapperne

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Hele Estland fulgt efter COVID-19: Særligt én gruppe bar risikoen med sig i et helt år

Hos resten faldt billedet tilbage til det normale efter de første uger.

Kræftoverlevere i Danmark kan nu søge hjælp mod senfølger i alle regioner

Mange kræftoverlevere kæmper videre med gener, som ingen hidtil har haft klart ansvar for at behandle.

Mænd rammes langt oftere af kræft

En gennemgang af 35 kræfttyper hos millioner af danskere viser et mønster, der har størst betydning for en bestemt type mænd.

Harvard-forskere fandt 2,5 gange så høj demensrisiko hos ældre med ét fælles problem

Et nyt Harvard-studie følger over 2.000 amerikanere gennem to årtier, og mønsteret er mest tydeligt hos dem, der har kæmpet længst med madtryghed.

Hele Estland fulgt efter COVID-19: Særligt én gruppe bar risikoen med sig i et helt år

Hos resten faldt billedet tilbage til det normale efter de første uger.

Kræftoverlevere i Danmark kan nu søge hjælp mod senfølger i alle regioner

Mange kræftoverlevere kæmper videre med gener, som ingen hidtil har haft klart ansvar for at behandle.

Mænd rammes langt oftere af kræft

En gennemgang af 35 kræfttyper hos millioner af danskere viser et mønster, der har størst betydning for en bestemt type mænd.