Gå dig klog!

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Det er ikke kun din krop, der lider, når du sidder stille i mange timer, men din hjerne fungerer også dårligere. Derfor bør vi også indtænke mere aktivitet i hverdagen, på arbejdspladsen og i skolerne.

Forfædrene i bevægelse
Vores forfædre, jægerne, udviklede deres tænkning, mens de var i bevægelse. Jægerne skulle være strategiske og træffe hurtige beslutninger, mens de løb i hælene på deres bytte. Vores hjernes evne til at fungere optimalt er derfor knyttet til fysisk aktivitet. Gennem evolutionen har vores tænkemåde udviklet sig i bevægelse, og derfor er vores hjerne biologisk bedst indrettet til at arbejde i en aktiv krop.

Hvad sker der, når vi sidder for meget ned?
Det har mange negative effekter på kroppen at sidde ned i længere tid. Benmusklerne reducerer deres aktivitet og energiforbruget falder til kun en kalorie per minut. Desuden falder mængden af enzymer, der nedbryder fedt, med op til 90 procent, og efter blot to timers stilstand daler det sunde kolesterol i blodet med 20 procent. 

Det er altså tydeligt, at inaktivitet påvirker vores fysiske helbred. Men mange ved ikke, at det også går ud over hjernens evne til at fungere optimalt. Ifølge Mia Keinänen, forsker ved Norges idrettshøgskole, går både kroppen og hjernen i en slags dvaletilstand, når vi sidder stille for længe.

Hjernens funktion i bevægelse
Bevæger vi os derimod og får pulsen op, frigives neurotransmittere i hjernen, der holder os mere vågne og opmærksomme. Mia Keinänen forklarer, at allerede efter få minutters fysisk aktivitet stimuleres produktionen af nye nerveceller og dannelsen af nye forbindelser i hjernen. Dette er et ideelt fundament for læring. Går vi i en rolig og gentagende bevægelse, skabes såkaldte alfabølger, der gør, at hjernens neuroner kobles sammen på nye måder. Det kan udløse gammabølger, som er de mest kraftfulde hjernebølger, der ofte opstår, når vi pludselig får nye indsigter eller idéer.

Læs også: Den pulszone, der giver mest ud af din træning

Skoler og arbejdspladser
Desværre lærer børn ofte at sidde stille i skolen i dag. Mia Keinänen mener, at dette er problematisk, da vi nu ved, at fysisk aktivitet stimulerer hjernen, mens inaktivitet har både fysiske og mentale negative effekter.

Skoler og arbejdspladser bør derfor tilpasses til mere bevægelse. Hun foreslår ståborde i stedet for stole til elever og mere fysisk aktivitet integreret i undervisningen. På arbejdspladser kunne man indrette kontorer med mulighed for variation mellem siddende og stående arbejde, samt muligheden for at gå en tur i løbet af dagen. “Hvis vi kan integrere fysisk aktivitet i vores gøremål og ikke bare have det som en tillægsaktivitet, kan vi tjene meget – både som individer og som samfund. Vi ville få raskere kroppe og bedre hjerner”, fortæller hun til Videnskab.dk.

Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk.

Læs også: Anbefaling: 10.000 daglige skridt er ikke nødvendigt for folk over 60

Andre Artikler

34-årig mor døjede med almindelige hverdagsgener – det viste sig at være kræft

En 34-årig mor troede, hendes smerter skyldtes hverdagen – indtil en scanning afslørede kræften bag symptomerne.

Dropper du æggeblommen? Det kan koste dig vigtige næringsstoffer

Mange vælger æggehvider for at spise lettere og få mere protein, men forskning peger på, at blommen er mindst lige så vigtig.

Myterne om rygsmerter, mange danskere stadig tror på

Mange rygsmerter varer længere end nødvendigt, fordi vi stadig følger gamle råd, som kroppen i virkeligheden ikke har gavn af.

Disse fem almindelige madvarer kan påvirke din kropslugt

Nogle helt almindelige fødevarer kan påvirke din kropslugt mere, end de fleste er klar over – især i hverdagen blandt andre mennesker.

34-årig mor døjede med almindelige hverdagsgener – det viste sig at være kræft

En 34-årig mor troede, hendes smerter skyldtes hverdagen – indtil en scanning afslørede kræften bag symptomerne.

Dropper du æggeblommen? Det kan koste dig vigtige næringsstoffer

Mange vælger æggehvider for at spise lettere og få mere protein, men forskning peger på, at blommen er mindst lige så vigtig.

Myterne om rygsmerter, mange danskere stadig tror på

Mange rygsmerter varer længere end nødvendigt, fordi vi stadig følger gamle råd, som kroppen i virkeligheden ikke har gavn af.