Døden er et tabu
En rapport fra Ældre Sagen viser, at knap hver femte dansker har dødsangst, og halvdelen af befolkningen anser døden som et tabu. Det er måske ikke så mærkeligt, da døden er et af de mest følsomme emner, vi kan tale om.
Ifølge Carsten Juul gør vores samfund meget for at undgå ubehagelige følelser, herunder dødsangst, hvilket kan gøre det endnu sværere at tale om emnet. “Man kan sige, at det er vel det absolut mest sensitive, vi overhovedet kan tage op af hjelmen”, udtaler han til B.T.
Det gør os dog ikke nødvendigvis mindre bange ved at tale om døden. Tværtimod kan det gøre os endnu mere bekymrede. Juul peger på, at jo mere vi tænker og taler om det, vi frygter, desto mere vokser angsten.
Tag et skridt baglæns
Vi håber ofte at få det bedre, når vi taler om vores bekymringer. Carsten Juul advarer dog imod, at for meget snak kan gøre frygten værre. ”Bare fordi man taler meget om sygdomme, betyder det ikke, at man får det godt med sygdom. Det kan man godt få midlertidigt, men det stopper ikke bekymringerne – overhovedet”, forklarer han.
Læs også: Nære venner er medicin for din hjerne: Et simpelt håndtryk kan sænke stresshormonet
Derfor bør man tage et skridt tilbage, når de tunge tanker om døden rammer. Bekymringerne kan nemlig ende med at tage overhånd, og det kan skabe en ond cirkel af angst. “Når vi har bekymret os rigtig meget, får vi oparbejdet en angstlidelse, hvor vi begynder at føle, at vi har mistet kontrollen. Derfor er det ikke en god idé at engagere sig for meget i bekymringerne”, siger han.
Fald til ro
Carsten Juul anbefaler i stedet, at man træder et skridt tilbage, når frygten for døden rammer. Han forklarer, at tanker og følelser er forbigående, og at man ikke behøver at gå ind i dem hver gang. Ligesom kroppen selv falder til ro efter en løbetur, vil sindet også regulere sig selv, hvis man ikke begynder at dyrke bekymringerne. Så næste gang, at din tankespiral med bekymringer går i gang, så prøv at stoppe dem i tide.
Artiklen er baseret på informationer fra B.T.
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.