Psykiske lidelser og tyngdedyner
Tyngdedyner bliver ofte brugt til børn med psykiske eller neurologiske udfordringer, såsom angst, ADHD eller autisme. Her rapporterer mange forældre, at dynerne hjælper børnene med at falde til ro.
Et studie, foretaget af en række forskere fra blandt andet Halmstad University i Sverige, har vist, at tyngdedyner kan have en positiv effekt på børn med ADHD og søvnforstyrrelser. I studiet deltog i alt 26 børn i alderen 6 til 15 år, alle diagnosticeret med ADHD, hvor man kiggede på, hvordan tyngdedyner påvirkede deres søvnmønstre. Ifølge forskernes analyse oplevede børnene, at de lettere fandt ro, når de brugte tyngdedyner, og dynen blev for mange af børnene en del af en mere positiv og afslappende soverutine.
Søvnforsker John Axelsson forklarer dog, at der kun findes få studier, som peger på en reel effekt hos børn med disse diagnoser, og resultaterne ikke tager højde for raske børn. Der findes altså ikke indtil videre videnskabelig dokumentation for, at tyngdedyner hjælper raske børn. Eksperter understreger, at søvnforstyrrelser er komplekse, og for raske børn kan dynen muligvis virke beroligende, men det handler ofte mest om troen på, at dynen vil virke.
Er det bare placebo?
Selv for børn kan placeboeffekten have stor betydning, når det gælder søvn. For nogle børn kan det at få en tyngdedyne skabe en fornemmelse af tryghed og afslapning, men det er altså sjældent selve dynen, der er årsag til bedre søvn. “Når vi siger, at der forskningsmæssigt ikke er påvist en gavnlig effekt af tyngdedyner, betyder det ikke, at folk ikke kan opleve, at dynen virker. Ligesom ved meget anden søvnmedicin kan 50 til 70 procent af effekten knyttes til placebo”, forklarer John Axelsson.
Læs også: Trumps offentlige kalender udvides efter helbredskritik
Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk.