6 om dagen
Dagligt indtag af frugt og grøntsager er centralt for vores sundhed, og ifølge Fødevarestyrelsen bør vi spise mindst 600 gram af dem om dagen. Et eksperthold fra DTU Fødevareinstituttet, bestående af seniorrådgiver Sisse Fagt, seniorrådgiver Bodil Hamborg Jensen, professor Tine Rask Licht og seniorforsker Jette Jakobsen, har gravet dybt i nogle af de mest sejlivede myter om frugt og grøntsager og kommer her med svaret på, hvad der holder stik og hvilke myter, der skal begraves.
11 udbredte myter
1. Frugt og grønt kan være ‘superfoods’
Falsk. Blåbær og avocado bliver ofte fremhævet som ‘superfoods’, men ifølge Sisse Fagt er der ingen videnskabelig baggrund for denne betegnelse. Alle frugter og grøntsager indeholder gavnlige næringsstoffer, og nogle af de mest hypede produkter, såsom blåbær, kan oftest erstattes af lokale alternativer, såsom rødkål, der har mange af de samme sundhedsmæssige egenskaber.
2. Asparges får dit tis til at lugte
Sandt. Asparges kan hurtigt ændre lugten af urin på grund af asparagussyre, men kun halvdelen af os opfatter det. Det er grundet vores genetik, der simpelthen ikke tillader nogen at lugte det.
Læs også: Sådan laver du sjov og uhyggelig halloweenmad med fisk
3. An apple a day keeps the doctor away
Sandt. Frugt og grøntsager kan styrke helbredet og hjælpe med at forebygge sygdomme. Sisse Fagt påpeger, at de 600 gram om dagen er et godt mål, da det er påvist at mindske risikoen for forskellige livsstilssygdomme.
4. Det er sundere at opbløde bælgfrugter selv end købe dem på dåse
Falsk. Dåseversioner af bønner og kikærter kan være lige så næringsrige som de hjemmekogte. Dåseprodukterne er dog ofte en praktisk løsning, men ønsker man ikke sine bælgfrugter kogt på forhånd, som visse retter påkræver, kan det være en løsning at opbløde dem selv.
5. Grønne grøntsager er sundere end gule eller røde
Sandt og falsk. Grønne grøntsager indeholder vigtige mineraler som jern og kalk, men de røde og gule giver andre antioxidanter. For optimal sundhed anbefaler eksperterne at variere farverne på grøntsagerne, så man får alle de gavnlige stoffer.
6. Du prutter af grøntsager
Sandt. De fibre, som findes i mange grøntsager, nedbrydes af tarmbakterier og producerer gas. Tine Rask Licht forklarer, at selvom det kan føre til prutter, er det faktisk sundt for tarmen. “Det er ikke usundt at prutte – det kan tværtimod være et tegn på, at man spiser en sund kost”, forklarer hun til DR.
Læs også: Denne type protein forbindes med et lavere niveau af testosteron hos mænd
7. Friske grøntsager er sundere end konserverede
Sandt og falsk. Dåsetomater og frosne ærter bevarer ofte nogle vitaminer bedre end visse friske alternativer, som kan miste næring under opbevaring. Ifølge Sisse Fagt handler det om den specifikke grøntsag og opbevaringsmetoden.
8. Frugtskræl indeholder meget næring
Sandt. Frugtskrællen er fyldt med blandt andet C-vitamin og fibre. Jette Jakobsen fra DTU forklarer, at æbleskrællen eksempelvis har et højere indhold af C-vitamin end æblekødet. Så spar ikke på skrællen, når du kan undgå det!
9. Grøntsager er bedre end frugt
Falsk. Ifølge Sisse Fagt bør vi sigte efter en balance på cirka 50/50 mellem frugt og grøntsager for at sikre en bred vifte af næringsstoffer.
10. Frugt og grønt mister vitaminer, når vi blender eller juicer dem
Sandt og falsk. Blending og juicing kan reducere vitaminindholdet, men ifølge Sisse Fagt er det stadig bedre at få grøntsager gennem juice og smoothies end slet ikke. Dog bør man ikke kun drikke sin frugt og grønt, da juice kun tæller med som en enkelt portion af de seks om dagen, uanset hvor meget du drikker.
Læs også: Spiser du mørk chokolade? Forskning forbinder det med langsommere aldring
11. Skyl altid frugt og grøntsager
Sandt. Frugt og grøntsager bør altid skylles for at fjerne eventuelle pesticidrester og bakterier. Seniorrådgiver Bodil Hamborg Jensen påpeger, at det også gælder økologiske varianter, da jord og bakterier kan gemme sig på overfladen.
Artiklen er baseret på informationer fra DR.
Læs også: Et billigt plantefiber reducerede knæsmerter på seks uger
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.