Den stille dræber
Blodtryk er en vigtig indikator for sundhed og kan have alvorlige konsekvenser, hvis det er for højt. Det anslås, at 1,28 milliarder voksne mennesker verden over lider af forhøjet blodtryk, hvilket blandt andet kan føre til hjerteanfald, slagtilfælde og skader på nyrerne. De to tal i en blodtryksmåling angiver trykket i blodårerne, når hjertet pumper, og når det hviler mellem slagene. Mange lever uden at være klar over, at de er i fare, og derfor kaldes det også for den stille dræber.
Enkle øvelser med stor effekt
Undersøgelsen, som er udført af forskere ved University College London og University of Sydney, viser, at små, daglige aktiviteter kan have stor indflydelse på blodtrykket. Alt fra at gå op ad trapper til at cykle ned og handle bidrager til forbedringer. I undersøgelsen deltog omkring 15.000 personer, som blev fulgt gennem aktivitetsmålere i 24 timer.
Dr. Jo Blodgett, hovedforfatter til undersøgelsen og forsker ved UCL, udtaler til The Guardian: “Den gode nyhed er, at uanset din fysiske formåen tager det ikke lang tid at opnå en positiv effekt på blodtrykket. Det unikke ved vores træningsparameter er, at det omfatter alle former for motionslignende aktiviteter, fra at gå op ad trapper til en kort cykeltur, hvoraf mange kan integreres i daglige rutiner”. Hun understreger, at intensiteten af motionen er vigtigere end længden, hvis målet er at sænke blodtrykket.
Hvor lang tid skal man træne?
Resultaterne viste, at blot fem minutters daglig motion, som hæver pulsen, kan sænke begge blodtryksmålinger. Disse små reduktioner har faktisk en stor betydning, da en nedgang på 2 mmHg i blodtrykket kan reducere risikoen for hjertesygdomme med cirka 10%.
Læs også: Simpel test af dine ben kan reducere risikoen for tidlig død
Så ved at tilføje blot fem minutters aktivitet, som kræver en lille ekstra indsats, kan du forbedre dit blodtryk markant. Dette gør det lettere for mange at integrere motion i hverdagen, uanset fysiske evner.
Artiklen er baseret på informationer fra The Guardian.
Læs også: Så ofte bør du egentlig gå i bad, efter du er fyldt 65 år
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.