Stigmatisering af sygdom afholder danskere fra at søge hjælp

Skyldes oftest rygning
KOL er en lungesygdom, der typisk skyldes rygning, men som også kan opstå på grund af luftforurening eller genetiske faktorer. Sygdommen fører til en vedvarende betændelsestilstand i lungerne, som gradvist ødelægger vævet. Symptomer som åndenød, hoste og svækket lungefunktion gør hverdagen til en udfordring for de berørte.

Hvorfor får man sygdommen?
Omkring 90 procent af alle tilfælde af KOL i Danmark skyldes rygning, og derfor har sygdommen ofte et stempel som ‘selvforskyldt’. KOL er dog ikke kun en sygdom, der rammer rygere. Den kan også opstå hos for tidligt fødte, der ikke har udviklet deres lunger fuldt ud, eller som følge af genetiske faktorer. Globalt set er luftforurening og brug af åben ild også blandt årsagerne til sygdommen.

LÆS OGSÅ: Kan Wegovy afhjælpe andre sygdomme?

Stigmatiseringens konsekvenser
KOL har en lav status i sygdomshierarkiet, hvilket ifølge lungemediciner og seniorforsker Asger Sverrild fra Bispebjerg Hospital hænger sammen med social ulighed. Flertallet af KOL-patienter findes i de socialt udsatte grupper, hvilket betyder færre ressourcer og mangel på stærke patientforeninger, der kan sætte sygdommen på dagsordenen. Dette medfører, at KOL ofte går under radaren, både politisk og forskningsmæssigt.

Læs også: Ondt i ryggen? Denne behandling forbindes med langt højere risiko for afhængighed

Derudover bliver KOL også stigmatiseret som en ‘ryger-sygdom’, hvilket gør, at mange patienter undlader at søge hjælp. Ifølge Asger Sverrild møder KOL-patienter ofte en underforståelse af, at sygdommen er deres egen skyld. Dette kan føre til sen diagnose og manglende behandling. Sørg dog gerne lægehjælp, hvis du har mistanke om KOL.

Artiklen er baseret på informationer fra Magasinet Helse og Lunge.dk.

LÆS OGSÅ: Ny forskning: Denne sygdom er undervurderet

LÆS OGSÅ: Ny behandlingsmetode kan bremse alvorlig sygdom

Læs også: Forskere har fundet en ny måde at behandle Parkinson på uden at operere

Læs også: Over 460.000 mennesker undersøgt: Almindelige blodprøver kan forudsige kræftrisiko 15 år før diagnosen

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.