Her er der 15 nominerede til Årets Sportsnavn 2024

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Fem fantastiske sportsnavne fuldender listen med i alt 15 nominerede til Årets Sportsnavn 2024. Vinderen kåres til SPORT 2024 i Herning den 4. januar 2024.

Fælles pressemeddelelse mellem DIF og Team Danmark:

15 fantastiske sportspræstationer. 15 gange hvor Danmark har jublet med atleterne. 15 gange hvor Dannebrog er blevet vist frem på fornemmeste vis.

Feltet over de nominerede til Årets Sportsnavn 2024 er komplet.

“Det er med stolthed, jeg kigger ned over listen over de 15 nominerede til Årets Sportsnavn 2024. De mange triumfer i sportsåret står klart i min erindring, og med denne liste bliver jeg ført tilbage til de mange store øjeblikke. 2024 har i sandhed været et stort dansk sportsår, og det er en stor glæde for mig at være med til at vise atleterne den anerkendelse, de fortjener, ved at uddele denne pris”, siger Lars Krarup, formand for Team Danmark.

Læs også: 8 minutters træning kan sænke dit blodtryk

Også formanden i Danmarks Idrætsforbund, Hans Natorp sætter ord på det fantastiske felt af nominerede:

“Vi har nu løftet sløret for alle 15 nominerede til Årets Sportsnavn 2024, og listen med navne til at vinde Danmarks fornemmeste sportspris tæller både olympiske mestre, paralympiske vindere, verdensmestre og EM-guldvindere. Det bliver en vanskelig opgave at skære feltet ned til tre finalister og senere én vinder, men det er et luksusproblem, som vi gerne påtager os at løse, for det vidner om, hvor mange dygtige atleter vi har i Danmark, og at elitearbejdet fungerer på flotteste vis i Team Danmark og vores specialforbund. Tillykke til alle 15 nominerede”, siger Hans Natorp, der er formand for DIF og med i dommerkomitéen til prisen.

Om Årets Sportsnavn

Prisen som Årets Sportsnavn er blevet uddelt siden 1991. I 2024 uddeles den i et partnerskab mellem DIF og Team Danmark.

Det er dommerkomitéen, som afgør, hvem der skal være den endelige vinder af prisen som DIF og Team Danmark Årets Sportsnavn 2024.

Læs også: Nyt studie: Efter 10 ugers motion skete der noget bemærkelsesværdigt med hjertet

Vinderen kåres ved den store sportsgalla ’SPORT 2024’ i Herning lørdag den 4. januar 2025. Showet transmitteres direkte på DR1. Udover æren følger der 75.000 kroner med prisen. 

LÆS OGSÅ: De fem største sportsgrene i Danmark

Udvælgelseskriterier

Udvælgelse af Årets Sportsnavn sker ud fra en helhedsvurdering af nedenstående kriterier, som er angivet i ikke-prioriteret rækkefølge. Vægtningen af de enkelte kriterier kan variere.

  • Global konkurrence: Hvor udbredt er sportsgrenen og disciplinen, og hvor mange af de store idrætsnationer satser på den?
  • Konkurrencen og medaljens karat: Et verdensmesterskab er typisk sværere at vinde end et europamesterskab. En konkurrence med deltagelse af resten af eliten er også sværere at vinde end en med mange afbud og skader.
  • Kontinuitet og forløb: Er der mange på hinanden følgende bemærkelsesværdige resultater? Eller er der gået mange års målrettet arbejde forud for en sejr, så præstationen virker mere fokuseret og mindre tilfældig end den pludselige sejr, som ingen havde regnet med?
  • Folkelighed: Udbredelsen af sporten i Danmark skaber større interesse og dermed et større pres. Samtidig er den interne, danske konkurrence hårdere.

De 15 nominerede

  1. Viktor Axelsen, badminton
  2. Emma Lund, paracykling, PL-guld og PL-bronze, VM-guld og -sølv
  3. Jonas Vingegaard, landevejscykling, samlet to’er i Tour de France, samlet vinder af Gran Camiño, Tirreno-Adriatico og Polen Rundt
  4. Håndboldlandsholdet, kvinder, OL-bronze
  5. Rasmus Højgaard, golf, vinder af World Tour Irish Open
  6. Edi Hrnic, taekwondo, OL-bronze
  7. Turpal Bisultanov, brydning
  8. Julie Norman Leth og Amalie Dideriksen, banecykling
  9. Alexander Hillhouse, parasvømning
  10. Anne-Marie Rindom, sejlsport
  11. Daniel Wagner, paraatletik
  12. Niklas Larsen og Michael Mørkøv, banecykling
  13. Håndboldlandsholdet, mænd
  14. Emma Aastrand Jørgensen, kajak
  15. Dressurholdet, ridning

Artiklen er baseret på informationer fra Ritzau.

Læs også: Du behøver ikke løbe dig slank: Forskere peger på en anden løsning

LÆS OGSÅ: 11 enkle steps til at komme i gang med at træne

LÆS OGSÅ: 4 tips til den optimale styrketræning

Læs også: 5.000 skridt om dagen kan være nok til at behandle hjertesygdom

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Forskere har fundet en ny måde at behandle Parkinson på uden at operere

Behandlingen bruger lyd i stedet for skalpel, og for første gang er den afprøvet i begge sider af hjernen hos patienter, som medicinen ikke længere hjalp nok.

Over 460.000 mennesker undersøgt: Almindelige blodprøver kan forudsige kræftrisiko 15 år før diagnosen

Et nyt studie bygger på data fra næsten en halv million mennesker, og nogle kræftformer var langt lettere at opdage i de almindelige blodprøver end andre.

Forskere slår alarm om populært tobaksprodukt: Skader efter få minutter

Opvarmet tobak sælges som et renere alternativ til cigaretten. Et nyt tysk forsøg har målt, hvad der sker i kroppen allerede efter første gang.

Arla tilbagekalder proteinpudding solgt i hele Danmark: Risiko for at finde glasfragmenter

En fejl på aftapningsudstyret ramte produktionen i Esbjerg i sommer, og nu beder Fødevarestyrelsen danskerne tjekke køleskabet, inden den næste snack bliver åbnet.

Forskere har fundet en ny måde at behandle Parkinson på uden at operere

Behandlingen bruger lyd i stedet for skalpel, og for første gang er den afprøvet i begge sider af hjernen hos patienter, som medicinen ikke længere hjalp nok.

Over 460.000 mennesker undersøgt: Almindelige blodprøver kan forudsige kræftrisiko 15 år før diagnosen

Et nyt studie bygger på data fra næsten en halv million mennesker, og nogle kræftformer var langt lettere at opdage i de almindelige blodprøver end andre.

Forskere slår alarm om populært tobaksprodukt: Skader efter få minutter

Opvarmet tobak sælges som et renere alternativ til cigaretten. Et nyt tysk forsøg har målt, hvad der sker i kroppen allerede efter første gang.