Måltider mister nærvær – her er synderen!

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

En lille ting tager en stor plads ved middagsbordet, men hvad gør denne uformelle skik egentlig ved os?

Måltidskulturen forandrer sig i øjeblikket hurtigt, som en spejling af samfundets stigende livstempo og digitalisering. Det viser undersøgelsen Madkultur24, som kortlægger måltidsvanerne i Danmark, skriver de i en pressemeddelelse.

“Mange af os oplever at skulle nå stadig mere i løbet af en dag, og vi gør det meste med mobilen i hånden. Det har allerede aflejret sig i hurtigere madlavning, flere færdiglavede løsninger og en større distance til råvarerne. Nu slækker vi også på rammerne for det fælles måltid, hvor bl.a. skærmene får plads ved det fælles bord”, fortæller direktør Judith Kyst fra Madkulturen, som står bag undersøgelsen.

Mere mobiltid end nogensinde før
Det er nu hver ottende, som tager mobilen frem under et aftensmåltid – en tredobling siden 2017. Tendensen ses især ved fælles måltider og endda, når vi har gæster. Hvis det bliver mere udtalt, kan det få betydning for måltidet som en vigtig institution, mener minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Jacob Jensen:

“Måltidet er en vigtig social ramme, hvor vi skaber nærvær og får talt sammen i en travl hverdag. Når vi laver mad og spiser den sammen, får vi ikke bare bedre måltider, men også stærkere relationer. Og selvom jeg anerkender, at hverdagen kan være travl, er det bekymrende, hvis vi gradvist skubber nærværet i baggrunden med hurtige løsninger og skærme ved bordet”, siger han.

Læs også: Scroller du mere end fire timer om dagen? Sådan påvirker det din krop

Vanen med at spise med mobiltelefon er blevet mere udbredt i alle aldersgrupper, men er stadig mest dominerende blandt unge, hvor næsten hver tredje nu har telefonen fremme under aftensmåltidet på en typisk aften.

LÆS OGSÅ: FOMO: Derfor føler du konstant, at du går glip af noget

Længere måltider
Selvom vi giver efter for mobilvanerne og går mindre op i bordskik, er det stadig syv ud af ti, der spiser aftensmad med andre på en typisk dag i 2024. Når vi gør det, vægter vi hyggen højt som en vigtig værdi ved måltidet.

“Det understreger, at et måltid er meget mere end bare maden. Selskabet er en stor drivkraft, og derfor gør vi også meget mere ud af måltidet, når vi spiser sammen”, forklarer Judith Kyst.

Læs også: Socialt aktive ældre bevarer hukommelse og overblik markant bedre med alderen

Det viser sig bl.a. ved, at vi oftere sidder ved et bord og vi bruger 9 minutter længere på at spise aftensmad, når vi har selskab. Samtidig er maden mere hjemmelavet, har bredere råvaresammensætning og er mere tilfredsstillende ved det fælles måltid, end det er, når vi spiser alene.

Artiklen er baseret på informationer fra Ritzau.

LÆS OGSÅ:Den usynlige bakteriebombe i din lomme – Så syg kan du blive!

LÆS OGSÅ: Ny chokerende undersøgelse: Indhold med selvskade florerer frit på Instagram

Læs også: Megan Thee Stallion frygtede et slagtilfælde: Disse tegn skal du holde øje med

Læs også: 22.000 unge menneskers skærmtid kan forklarer depression hos unge

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Vigtigt tidsvindue: Særlig risiko for bivirkninger de første 90 dage med antipsykotisk medicin

Et nyt engelsk studie peger på en helt bestemt periode, hvor blodsukker og vægt kan flytte sig overraskende hurtigt efter opstart af behandlingen.

Det er ikke en mirakelkur: Her er den videnskabelige effekt af daglig ingefær

Krydderiet står i de fleste danske køkkenskabe, men billedet af hvad det kan, ligger langt fra wellness-overskrifterne.

Stort studie: GLP-1-medicin som Ozempic beskytter sandsynligvis ikke mod fedmerelateret kræft

Håbet om, at vægttabsmedicinen også tog en ekstra opgave på sig, må nedtones af en ny gennemgang af næsten 100.000 patienter.

En kræftvaccine lavet specielt til din tumor kan blive den næste store behandling mod kræft

Merck og Moderna er klar til at søge godkendelse af en vaccine, der er skræddersyet til hver enkelt patient, og den første diagnose, de sigter mod, er en type kræft, Danmark har et særligt problem med.

Vigtigt tidsvindue: Særlig risiko for bivirkninger de første 90 dage med antipsykotisk medicin

Et nyt engelsk studie peger på en helt bestemt periode, hvor blodsukker og vægt kan flytte sig overraskende hurtigt efter opstart af behandlingen.

Det er ikke en mirakelkur: Her er den videnskabelige effekt af daglig ingefær

Krydderiet står i de fleste danske køkkenskabe, men billedet af hvad det kan, ligger langt fra wellness-overskrifterne.

Stort studie: GLP-1-medicin som Ozempic beskytter sandsynligvis ikke mod fedmerelateret kræft

Håbet om, at vægttabsmedicinen også tog en ekstra opgave på sig, må nedtones af en ny gennemgang af næsten 100.000 patienter.