Denne sygdom øger risikoen for psykiske lidelser markant

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

En række psykiske sygdomme er mere udbredte hos personer med den pågældende sygdom, end hos dem som er raske.

En ny omfattende undersøgelse offentliggjort i det anerkendte tidsskrift JAMA Neurology afslører, at personer med epilepsi har en markant højere risiko for at udvikle en række psykiske lidelser sammenlignet med personer uden epilepsi, skriver Aarhus Universitetshospital i en pressemeddelelse.

Jakob Christensen, der er overlæge på Neurologi på Aarhus Universitetshospital og professor på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet har gennemført studiet sammen med en gruppe internationale forskere.

Om studiet

Studiet, som er en systematisk gennemgang og analyse af eksisterende forskning på området, viser, at personer med epilepsi har øget sandsynlighed for at udvikle psykiske lidelser som angst, depression og bipolar lidelse.

Det er baseret på data fra mere end 565.000 personer med epilepsi og over 13 millioner personer uden epilepsi. Det omfatter 27 studier fra flere forskellige lande og analyserer forekomsten af 20 psykiatriske lidelser hos personer med og uden epilepsi.

Læs også: Hvad kronisk stress i det stille gør ved dit immunforsvar, og hvad der faktisk hjælper

LÆS OGSÅ: Ny forskning: Denne sygdom er undervurderet

Risikoen for psykiske lidelser

Risikoen for depression er over dobbelt så høj hos personer med epilepsi sammenlignet med personer uden epilepsi, og risikoen for bipolar lidelse er mere end tredoblet. Desuden er risikoen for selvmordstanker og selvmordsforsøg højere hos denne patientgruppe.

Forskerne påpeger, at resultaterne er vigtige for at sikre en helhedsorienteret tilgang til behandling af epilepsi, hvor både neurologiske og psykiatriske aspekter inddrages.

“Resultaterne viser, at psykiatrisk sygdom er udbredt hos patienter med epilepsi, og det understreger behovet for en øget opmærksomhed på psykiatriske lidelser hos epilepsipatienter. En målrettet indsats for at identificere og behandle psykiatrisk sygdom hos epilepsipatienter kan forbedre patienternes generelle helbred og livskvalitet betydeligt”, siger professor Jakob Christensen.

Læs også: Fem minutters vejrtrækning om dagen kan forbedre dit humør mere end meditation

Artiklen er baseret på informationer fra Ritzau.

LÆS OGSÅ: Stigmatisering af sygdom afholder danskere fra at søge hjælp

LÆS OGSÅ: Alarmerende kønsforskelle: Den mentale sundhed halter

Læs også: Frivilligt arbejde kan sænke din risiko for tidlig død og depression markant

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Hvad kronisk stress i det stille gør ved dit immunforsvar, og hvad der faktisk hjælper

Kortvarig stress kan faktisk give immunforsvaret et lille skub, men når presset bider sig fast i måneder, går det den stik modsatte vej.

Stort studie finder vigtig forskel på frugt og juice

Et stort amerikansk studie fandt et tydeligt mønster hos mennesker med hjerteproblemer, men kun når det handlede om én måde at få sin frugt på.

Sådan kan det påvirke din krop, hvis du spiser D-vitamin hver dag

D-vitamin har betydning for flere af kroppens funktioner, men det er ikke altid nødvendigt at tage et dagligt...

Vil du af med de ekstra kilo? Din sengetid kan spille en rolle

Et nyt forsøg viste noget, som overraskede forskerne selv, og det handlede slet ikke om søvnlængden.

Hvad kronisk stress i det stille gør ved dit immunforsvar, og hvad der faktisk hjælper

Kortvarig stress kan faktisk give immunforsvaret et lille skub, men når presset bider sig fast i måneder, går det den stik modsatte vej.

Stort studie finder vigtig forskel på frugt og juice

Et stort amerikansk studie fandt et tydeligt mønster hos mennesker med hjerteproblemer, men kun når det handlede om én måde at få sin frugt på.

Sådan kan det påvirke din krop, hvis du spiser D-vitamin hver dag

D-vitamin har betydning for flere af kroppens funktioner, men det er ikke altid nødvendigt at tage et dagligt...