Udbredt fænomen: Derfor kan du besvime på toilettet

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Det er den samme reaktion, som når nogle besvimer ved synet af blod! Og kan i værste tilfælde være farligt!

Det kan lyde som en scene fra en komediefilm. En person sidder på toilettet og vågner op ved at ligge på gulvet ved siden af kummen, stadig med bukserne nede om anklerne.

Vedkommende er besvimet, og hans venner kommer dybt forvirrede ud på toilettet og finder ham på gulvet.

Men problemet med at miste bevidstheden, eller i hvert fald at blive voldsomt svimmel, imens man er på det lille hus, er faktisk langt mere udbredt, end man lige skulle tro.

Fænomenet hedder vasovagal synkope, og det er faktisk den samme reaktion i kroppen, som når nogle mennesker for eksempel besvimer ved synet af blod.

Læs også: Hvad sker der med immunforsvaret under et saunabad?

Faktisk oplever mellem 20 og 30 procent af danskerne en synkope mindst en gang i løbet af livet, men de fleste oplever det kun en enkelt gang. Forekomsten øges imidlertid i takt med, at man bliver ældre.

Hvorfor besvimer jeg?
Inden fænomenet bliver beskrevet, er det vigtigt at understrege, at artiklen udelukkende er lavet for at oplyse og gøre opmærksom på en tilstand, som i værste fald kan være farlig.

Vasovagal synkope sker, når nogle hormoner frigøres i kroppen og udvider blodkarerne kraftigt. Det er således ikke tegn på nogen form for sygdom, men er i stedet en meget normal fysisk reaktion på stress. Faktisk er der rigtig mange mænd, som oplever det, når de om natten går op for at tisse!

Helt konkret sker der det, at blodet populært sagt løber ‘fra hovedet’, hvorved man bliver svimmel, og eventuelt besvimer. 

Læs også: Mange kvinder rammes af blærebetændelse: Nu peger forskere på en overset behandling

Tilstanden kan være meget ubehagelig, men er ufarlig, og nem at behandle. Grunden til, at det kan være farligt, er, at der ved for eksempel toiletbesøg er en risiko for faldskader, hvis man mister bevidstheden, og at man i teorien risikerer at ramme hovedet mod enten håndvasken eller et stengulv, og så er alvoren en helt anden!

De mest almindelige årsager til vasovagal besvimelse er angst, bekymring, stress eller oplevelse af ubehageligt syn, lugt eller lyd.

Andre hyppige årsager er smerter og længere tids ståen på samme sted.

LÆS OGSÅ:

Læs også: Forskere opdager uventede ændringer i hjernen under overgangsalderen

Det skal du gøre
I et læsersvar på Netdoktor foreslår en speciallæge i hjertesygdomme, at man skal forsøge ikke at havne i situationer, hvor man har skullet holde sig i længere tid, før man kan komme på toilettet.

Hvis uheldet endelig er ude, gælder det om at få hovedet ned mellem benene så hurtigt som muligt, så blodet får bedre mulighed for at løbet ’tilbage til hovedet’. For nogle kan det være nødvendigt simpelthen at lægge sig på gulvet, indtil tilstanden fortager sig.

Det er desuden ikke unormalt, at man er voldsomt udmattet i flere timer efter, man har oplevet en vasovagal synkope.

Igen skal det understreges, at selve tilstanden altså ikke er farlig, men at man eventuelt skal handle hurtigt, hvis symptomerne dukker op, så man ikke risikerer at ramme hovedet mod noget hårdt.

Læs også: Daglig te er godt for hjertet, medmindre du drikker den brændende varm

Artiklen er baseret på informationer fra Pensionist, Netdoktor, Sygdomsguiden og Sundhed.

LÆS OGSÅ:

LÆS OGSÅ:

Læs også: Den dyreste Ozempic-dosis får nu offentlig dækning, men kun for to grupper

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Hvad sker der med immunforsvaret under et saunabad?

Og effekten minder tilsyneladende om noget andet, kroppen allerede møder i hverdagen.

Mange kvinder rammes af blærebetændelse: Nu peger forskere på en overset behandling

Behandlingen har eksisteret i årtier, men mange læger ordinerer den sjældent, og mange kvinder har aldrig hørt om den.

Forskere opdager uventede ændringer i hjernen under overgangsalderen

Et nyt studie viser, hvordan kvinders hjerner forandrer sig gennem livet. Særligt udviklingen i overgangsalderen har overrasket forskerne.

Diætister afslører deres foretrukne proteinkilder: Disse fødevarer vælger de

Protein er vigtigt for både muskler, hud og kroppens organer. Men hvilke fødevarer vælger kosteksperterne selv?Otte diætister...

Hvad sker der med immunforsvaret under et saunabad?

Og effekten minder tilsyneladende om noget andet, kroppen allerede møder i hverdagen.

Mange kvinder rammes af blærebetændelse: Nu peger forskere på en overset behandling

Behandlingen har eksisteret i årtier, men mange læger ordinerer den sjældent, og mange kvinder har aldrig hørt om den.

Forskere opdager uventede ændringer i hjernen under overgangsalderen

Et nyt studie viser, hvordan kvinders hjerner forandrer sig gennem livet. Særligt udviklingen i overgangsalderen har overrasket forskerne.