Ny lovende forskning viser: Hjertemedicin kan mindske risikoen for demens med 24%

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Studiet blev gennemført på Karolinska Institutet i Sverige og analyserede data fra 88.000 personer over 70 år.

Ny forskning viser, at almindelige hjertemediciner som kolesterolsænkende midler og blodtrykssænkende medicin ikke kun beskytter mod hjerte-kar-sygdomme, men også kan reducere risikoen for demens betydeligt.

Ifølge en stor undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Alzheimer’s and Dementia kan personer, der tager hjertemedicin i fem år eller mere, opleve en op til 24 % lavere risiko for at udvikle demens.

Det skriver Express

Forskningen bag

Studiet, der blev gennemført på Karolinska Institutet i Sverige, analyserede data fra ca. 88.000 personer over 70 år, som blev diagnosticeret med demens mellem 2011 og 2016.

Læs også: Virusinfektioner kan svække immunforsvaret i lang tid, selv efter du er rask

Forskerne sammenlignede disse data med en kontrolgruppe på 880.000 personer og koblede resultaterne med det svenske receptregister for at undersøge forbindelsen mellem medicinbrug og demensrisiko.

Resultaterne viste en klar sammenhæng mellem langvarig brug af visse typer hjertemedicin og en reduceret risiko for demens.

Medicintyper som kolesterolsænkende statiner, antihypertensiva (blodtryksmedicin), diuretika (vanddrivende midler) og blodfortyndende medicin var særligt effektive.

LÆS OGSÅ: Godt nyt til alle der elsker air fryers: De er sundere for dig

Læs også: Risikoen for tidlig død er 70 procent højere hos personer med ADHD, og medicinen peger på en vej frem

Ikke alle mediciner har samme effekt

Dog viste undersøgelsen også, at ikke alle typer hjertemedicin havde en positiv effekt.

Personer, der tog blodpladehæmmende medicin for at forebygge blodpropper og slagtilfælde, havde faktisk en øget risiko for demens.

Ifølge forskerne kan dette skyldes, at denne type medicin øger risikoen for mikroskopiske blødninger i hjernen, som er forbundet med kognitivt forfald.

Demens rammer mange ældre menneskeri Danmark, og der findes ikke en kur mod sygdommen.

Læs også: Fluoxetin er Danmarks mest udskrevne antidepressivum. Tre midler slår det på lang sigt

“At finde måder at reducere risikoen for demens er afgørende, da vi endnu ikke har nogen helbredende behandling,” udtaler en af forskerne bag undersøgelsen.

LÆS OGSÅ: Dansk undersøgelse slår fast: Festrygere får også KOL

LÆS OGSÅ: Tager under 1 minut: Denne øvelse siger meget om dit helbred

Læs også: Derfor får du forstoppelse på rejsen: Sådan undgår du det

Denne artikel er skrevet og udgivet af Kathrine Frich, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Ny forskning: Denne søvnvane forbindes med angst og depression

Et nyt studie af 23.000 voksne peger på, at denne søvnvane kan hænge sammen med angst, depression og ensomhed, uanset om du sover nok timer.

Ny forskning: Mobilspil kan lindre depression

Mange tager antidepressiv medicin uden at blive helt raske, og nu er et nyt bud på løsningen dukket op fra et overraskende sted.

Har du ADHD? Det sidder også i vejrtrækningen og kroppens tidsfornemmelse

ADHD opleves ofte som uro i hovedet, men nye fund peger på, at kroppen bærer sine helt egne spor af diagnosen fra det første åndedrag.

Nyt fibertilskud kan lindre irritabel tarm uden at gøre din oppustethed eller smerter værre

For mange med irritabel tarm har fibre været både en anbefaling og en fælde. Et nyt australsk forsøg peger på en blanding, der ser ud til at kunne gavne uden at gøre symptomerne værre.

Ny forskning: Denne søvnvane forbindes med angst og depression

Et nyt studie af 23.000 voksne peger på, at denne søvnvane kan hænge sammen med angst, depression og ensomhed, uanset om du sover nok timer.

Ny forskning: Mobilspil kan lindre depression

Mange tager antidepressiv medicin uden at blive helt raske, og nu er et nyt bud på løsningen dukket op fra et overraskende sted.

Har du ADHD? Det sidder også i vejrtrækningen og kroppens tidsfornemmelse

ADHD opleves ofte som uro i hovedet, men nye fund peger på, at kroppen bærer sine helt egne spor af diagnosen fra det første åndedrag.