Evighedskemikaliet
Gravide kvinder bør tænke sig godt om, før de rækker ud efter mascaraen eller den daglige ansigtscreme. En ny canadisk undersøgelse viser nemlig, at visse skønhedsprodukter kan udsætte både mor og barn for skadelige kemikalier – de såkaldte PFAS, også kaldet “evighedskemikalier”.
Undersøgelsen, som NRK rapporterer om, involverede 2.500 kvinder før og efter deres graviditet. Resultaterne var alarmerende: Kvinder, der ofte brugte makeup, havde markant højere niveauer af PFAS i både blod og modermælk. Disse stoffer er kendt for at ophobe sig i kroppen og kan tage flere år at nedbryde.
Ifølge undersøgelsen havde kvinder, der brugte makeup:
- 14% højere niveauer af PFAS i blodet
- 17% højere niveauer af PFAS i modermælken
Cremer bedre end makeup
Ikke alle produkter er lige problematiske. Undersøgelsen viste, at niveauet af PFAS ikke var betydeligt højere hos kvinder, der brugte cremer, sammenlignet med dem, der helt undgik skønhedsprodukter.
Læs også: Derfor kan morgenkaffen sende dig hurtigt på toilettet
Det er dog vigtigt at bemærke, at PFAS udskilles hurtigere hos kvinder gennem menstruation og modermælk, hvilket kan reducere risikoen over tid.
LÆS OGSÅ: De 6 bedste tips til en smuk hud
Hvordan beskytter du dig selv?
Selvom det kan virke overvældende, er der måder at reducere risikoen på:
- Tjek ingredienslisten: Gå efter produkter uden PFAS eller andre potentielt skadelige stoffer.
- Brug færre produkter: Overvej at skære ned på makeup og kun bruge essentielle skønhedsprodukter.
- Vælg naturlige alternativer: Økologiske eller veganske produkter er ofte fri for skadelige kemikalier.
- Undersøg producenten: Mange mærker har taget skridt mod mere bæredygtige og sikre ingredienser – støt dem.
Artiklen er baseret på informationer fra B.T.
Læs også: Vil du blive 100 år? Så bør du spise efter disse kostvaner
LÆS OGSÅ: Red Light Therapy: Hemmeligheden bag ungdommelig hud
LÆS OGSÅ: Forsker: Sådan påvirker kaffe din hud
Læs også: Mæslinger brager frem i 2026: Flest tilfælde siden 1991 og det kan ske her også
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.