Det er lige så vigtigt at sikre, at mennesker med høretab bliver inkluderet i de sociale fællesskaber som at tilbyde dem de nyeste tekniske hjælpemidler.
Det skriver Københavns Universitet – Det Samfundsvidenskabelige Fakultet i en pressemeddelelse.
For mange er den sociale isolation nemlig det egentlige handicap i hverdagen.
Høretab i hverdagen
En ny rapport fra Sociologisk Institut på Københavns Universitet, der tager afsæt i befolknings- og spørgeskemaundersøgelser, viser, hvordan nedsat hørelse påvirker hverdagslivet.
Læs også: Tørre og sviende øjne: Hvad din daglige skærmtid faktisk gør ved dine øjne
Rapporten har særligt fokus på deltagelsen i de uformelle fællesskaber på arbejdet eller i skolen, og konklusionen er klar: Nedsat hørelse behøver ikke være den største barriere.
“Det er derfor afgørende at udvikle miljøer, hvor alle med høretab indgår på lige fod med andre i det uformelle samvær. Lykkes det, vil hørenedsættelsen måske stadig være en belastning, men den behøver ikke blive et alvorligt handicap i hverdagen”, siger Inge Kryger Pedersen i pressemeddelelsen, der er lektor på Sociologisk Institut og leder af forskningsprojektet bag rapporten.
LÆS OGSÅ: En simpel test kan afsløre din biologiske alder
De sociale udfordringer
Forskerne har i projektets kvalitative del tidligere vist, hvordan selv små praktiske løsninger kan hjælpe med at inkludere mennesker med høretab.
Læs også: Hele Estland fulgt efter COVID-19: Særligt én gruppe bar risikoen med sig i et helt år
Det kan f.eks. handle om at bruge bordmikrofoner, tale tydeligt og at sætte skole- og mødeborde op i hestesko, så alle kan se den, der taler.
Den nye rapport undersøger, hvilke bredere sociale udfordringer mennesker med og uden høretab oplever, og i hvilken grad det sociale samvær med kolleger eller skolekammerater har betydning.
Det sker primært med data fra VIVE’s seneste undersøgelse af levevilkår blandt mennesker med handicap.
Og der er klare sammenhænge. De viser sig blandt andet, når man spørger 16-64-årige, i hvor høj grad de oplever, at de har indflydelse på eget liv.
Læs også: Kræftoverlevere i Danmark kan nu søge hjælp mod senfølger i alle regioner
Her vejer inklusionen i uformelle fællesskaber tungere end høretabet på tværs af aldersgrupper.
Samlet konkluderer rapporten, at en god indsats i forhold til børn og unge med høretab bør have et bredt fokus med øje for det uformelle sociale liv i klassen og på skolen – eller på arbejdspladsen, hvis det handler om voksne.
Artiklen er baseret på informationer fra Ritzau.
LÆS OGSÅ: Problemer med hukommelsen? Her 5 grunde til årsagen
Læs også: Mænd rammes langt oftere af kræft
LÆS OGSÅ: 6 hemmeligheder bag et langt liv
Læs også: Harvard-forskere fandt 2,5 gange så høj demensrisiko hos ældre med ét fælles problem
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.