Den sociale isolation bliver ikke løst af et høreapparat – ny rapport viser vejen

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

En ny undersøgelse fra Københavns Universitet peger på behovet for at styrke de uformelle fællesskaber blandt mennesker med høretab.

Det er lige så vigtigt at sikre, at mennesker med høretab bliver inkluderet i de sociale fællesskaber som at tilbyde dem de nyeste tekniske hjælpemidler.

Det skriver Københavns Universitet – Det Samfundsvidenskabelige Fakultet i en pressemeddelelse.

For mange er den sociale isolation nemlig det egentlige handicap i hverdagen.

Høretab i hverdagen

En ny rapport fra Sociologisk Institut på Københavns Universitet, der tager afsæt i befolknings- og spørgeskemaundersøgelser, viser, hvordan nedsat hørelse påvirker hverdagslivet.

Læs også: Nye tal vækker bekymring: Kræft rammer flere yngre voksne

Rapporten har særligt fokus på deltagelsen i de uformelle fællesskaber på arbejdet eller i skolen, og konklusionen er klar: Nedsat hørelse behøver ikke være den største barriere.

“Det er derfor afgørende at udvikle miljøer, hvor alle med høretab indgår på lige fod med andre i det uformelle samvær. Lykkes det, vil hørenedsættelsen måske stadig være en belastning, men den behøver ikke blive et alvorligt handicap i hverdagen”, siger Inge Kryger Pedersen i pressemeddelelsen, der er lektor på Sociologisk Institut og leder af forskningsprojektet bag rapporten.

LÆS OGSÅ: En simpel test kan afsløre din biologiske alder

De sociale udfordringer 

Forskerne har i projektets kvalitative del tidligere vist, hvordan selv små praktiske løsninger kan hjælpe med at inkludere mennesker med høretab.

Læs også: WHO's første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej

Det kan f.eks. handle om at bruge bordmikrofoner, tale tydeligt og at sætte skole- og mødeborde op i hestesko, så alle kan se den, der taler.

Den nye rapport undersøger, hvilke bredere sociale udfordringer mennesker med og uden høretab oplever, og i hvilken grad det sociale samvær med kolleger eller skolekammerater har betydning.

Det sker primært med data fra VIVE’s seneste undersøgelse af levevilkår blandt mennesker med handicap.

Og der er klare sammenhænge. De viser sig blandt andet, når man spørger 16-64-årige, i hvor høj grad de oplever, at de har indflydelse på eget liv.

Læs også: Slagtilfælde er næsten fordoblet hos unge voksne, og forskerne ved ikke hvorfor

Her vejer inklusionen i uformelle fællesskaber tungere end høretabet på tværs af aldersgrupper.

Samlet konkluderer rapporten, at en god indsats i forhold til børn og unge med høretab bør have et bredt fokus med øje for det uformelle sociale liv i klassen og på skolen – eller på arbejdspladsen, hvis det handler om voksne.

Artiklen er baseret på informationer fra Ritzau.

LÆS OGSÅ: Problemer med hukommelsen? Her 5 grunde til årsagen

Læs også: Pas på 'mirakelcremer': Forskere har fundet ud af, at etiketten ikke altid viser sandheden

LÆS OGSÅ: 6 hemmeligheder bag et langt liv

Læs også: Gør koldt vejr dine led mere ømme? Nyt studie afliver gammel myte

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Nye tal vækker bekymring: Kræft rammer flere yngre voksne

De kendte risikofaktorer peger den rigtige vej, men kurverne gør alligevel noget helt andet hos de yngste engelske voksne.

WHO’s første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej

Antallet af børn med fedme er firedoblet siden 1990, og nu lægger WHO en samlet linje for, hvad der skal prøves først, og hvad der kun må overvejes til sidst.

Slagtilfælde er næsten fordoblet hos unge voksne, og forskerne ved ikke hvorfor

Blodpropper i hjernen rammer oftere mennesker i tyverne, trediverne og fyrrerne end for en generation siden, og de gængse forklaringer slår ikke helt til.

Pas på ‘mirakelcremer’: Forskere har fundet ud af, at etiketten ikke altid viser sandheden

Et stikprøvetjek af cremer købt på nettet fandt noget, der slet ikke stod på etiketten.

Nye tal vækker bekymring: Kræft rammer flere yngre voksne

De kendte risikofaktorer peger den rigtige vej, men kurverne gør alligevel noget helt andet hos de yngste engelske voksne.

WHO’s første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej

Antallet af børn med fedme er firedoblet siden 1990, og nu lægger WHO en samlet linje for, hvad der skal prøves først, og hvad der kun må overvejes til sidst.

Slagtilfælde er næsten fordoblet hos unge voksne, og forskerne ved ikke hvorfor

Blodpropper i hjernen rammer oftere mennesker i tyverne, trediverne og fyrrerne end for en generation siden, og de gængse forklaringer slår ikke helt til.