Den sociale isolation bliver ikke løst af et høreapparat – ny rapport viser vejen

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

En ny undersøgelse fra Københavns Universitet peger på behovet for at styrke de uformelle fællesskaber blandt mennesker med høretab.

Det er lige så vigtigt at sikre, at mennesker med høretab bliver inkluderet i de sociale fællesskaber som at tilbyde dem de nyeste tekniske hjælpemidler.

Det skriver Københavns Universitet – Det Samfundsvidenskabelige Fakultet i en pressemeddelelse.

For mange er den sociale isolation nemlig det egentlige handicap i hverdagen.

Høretab i hverdagen

En ny rapport fra Sociologisk Institut på Københavns Universitet, der tager afsæt i befolknings- og spørgeskemaundersøgelser, viser, hvordan nedsat hørelse påvirker hverdagslivet.

Læs også: En ny behandling gav 4 ud af 5 med kroniske knæsmerter lindring, uden at åbne knæet

Rapporten har særligt fokus på deltagelsen i de uformelle fællesskaber på arbejdet eller i skolen, og konklusionen er klar: Nedsat hørelse behøver ikke være den største barriere.

“Det er derfor afgørende at udvikle miljøer, hvor alle med høretab indgår på lige fod med andre i det uformelle samvær. Lykkes det, vil hørenedsættelsen måske stadig være en belastning, men den behøver ikke blive et alvorligt handicap i hverdagen”, siger Inge Kryger Pedersen i pressemeddelelsen, der er lektor på Sociologisk Institut og leder af forskningsprojektet bag rapporten.

LÆS OGSÅ: En simpel test kan afsløre din biologiske alder

De sociale udfordringer 

Forskerne har i projektets kvalitative del tidligere vist, hvordan selv små praktiske løsninger kan hjælpe med at inkludere mennesker med høretab.

Læs også: Zombiecellerne i din krop skjuler sig bag ét enkelt protein

Det kan f.eks. handle om at bruge bordmikrofoner, tale tydeligt og at sætte skole- og mødeborde op i hestesko, så alle kan se den, der taler.

Den nye rapport undersøger, hvilke bredere sociale udfordringer mennesker med og uden høretab oplever, og i hvilken grad det sociale samvær med kolleger eller skolekammerater har betydning.

Det sker primært med data fra VIVE’s seneste undersøgelse af levevilkår blandt mennesker med handicap.

Og der er klare sammenhænge. De viser sig blandt andet, når man spørger 16-64-årige, i hvor høj grad de oplever, at de har indflydelse på eget liv.

Læs også: Ældre med type 2-diabetes havde 50 procent højere demensrisiko efter covid-19

Her vejer inklusionen i uformelle fællesskaber tungere end høretabet på tværs af aldersgrupper.

Samlet konkluderer rapporten, at en god indsats i forhold til børn og unge med høretab bør have et bredt fokus med øje for det uformelle sociale liv i klassen og på skolen – eller på arbejdspladsen, hvis det handler om voksne.

Artiklen er baseret på informationer fra Ritzau.

LÆS OGSÅ: Problemer med hukommelsen? Her 5 grunde til årsagen

Læs også: Ny forskning: Derfor rammer demens især kvinder

LÆS OGSÅ: 6 hemmeligheder bag et langt liv

Læs også: Hjernestof som forskere afskrev som harmløst kan være skjult medskyldig i Alzheimers

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

En ny behandling gav 4 ud af 5 med kroniske knæsmerter lindring, uden at åbne knæet

Tyske læger slap bittesmå partikler ud i blodkarrene omkring knæet, og effekten holdt mindst et år hos hovedparten af patienterne.

Zombiecellerne i din krop skjuler sig bag ét enkelt protein

De er hverken rigtigt levende eller rigtigt døde, og indtil nu har forskerne ikke forstået, hvorfor kroppen bare lader dem være.

Ældre med type 2-diabetes havde 50 procent højere demensrisiko efter covid-19

Nye tal fra en analyse af næsten en halv million smittede peger på en gruppe, mange danskere tilhører, og effekten voksede, jo længere forskerne så fremad.

Isbad, massage og kompressionstøj: Dine restitutionsvaner kan bremse din fremgang

De dyre genveje til hurtigere restitution lover guld, men den friske gennemgang af forskningen peger et andet sted hen, end mange danske træningsentusiaster forventer.

En ny behandling gav 4 ud af 5 med kroniske knæsmerter lindring, uden at åbne knæet

Tyske læger slap bittesmå partikler ud i blodkarrene omkring knæet, og effekten holdt mindst et år hos hovedparten af patienterne.

Zombiecellerne i din krop skjuler sig bag ét enkelt protein

De er hverken rigtigt levende eller rigtigt døde, og indtil nu har forskerne ikke forstået, hvorfor kroppen bare lader dem være.

Ældre med type 2-diabetes havde 50 procent højere demensrisiko efter covid-19

Nye tal fra en analyse af næsten en halv million smittede peger på en gruppe, mange danskere tilhører, og effekten voksede, jo længere forskerne så fremad.