Det anslås, at omkring 8000 mennesker rammes af demens i Danmark hvert et eneste år.
Det tal skal så lægges oveni det faktum, at man vurderer, at der er mellem 85.000 og 90.000 danskere, der lever med en demenssygdom her i landet.
Risikoen for at få demens stiger med årene, men det er en myte, at sygdommen opstår som en naturlig følge af alderens trykken.
Faktisk tyder stort set al forskning på, at det nærmere er livsstilen, der afgør, hvordan vores hjerners sundhed udvikler sig.
Alt fra kost til motion tæller med, og et nyt stort studie lægger så yderligere tre ting til.
10 tegn på demens
Demens er en sygdom, hvor hjernens mentale funktioner svækkes. Der er mere end 200 forskellige sygdomme, som kan medføre demens – dog er Alzheimers sygdom den mest hyppige form. Her er de 10 mest almindelige tegn på demens.
- Svækket hukommelse
- Besvær med at udføre velkendte opgaver
- Problemer med sproget
- Manglende orientering i tid og sted
- Dårlig eller nedsat dømmekraft
- Problemer med at tænke abstrakt
- Ting havner de forkerte steder
- Forandringer i humør og adfærd
- Ændringer i personligheden
- Mangel på initiativ
De 3 nye faktorer
Resultaterne kom frem på den årlige Alzheimer Europe-konference i Bukarest i efteråret 2022, hvor forskerne præsenterede de opsigtsvækkende resultater:
“En overbevisende mængde data tyder på, at søvn, social kontakt og høretab alt sammen påvirker vores hjernesundhed. Faktisk ser de ud til at have størst indflydelse ud af alle de allerede kendte risikofaktorer, som vi selv har mulighed for at påvirke”, fortæller Colin Rosenau, der er Ph.d.-studerende på projektet, i en pressemeddelelse og tilføjer samtidig, at resultaterne fortsat mangler at blive verificeret i en runde to.
Forening jubler
Selvom studiet altså ikke er endeligt verificeret, er man i Alzheimerforeningen glade for de nye forskningsresultater.
“Det her er virkelig godt nyt til alle dem, der gerne vil holde deres hjerner skarpe, og som måske frygter at udvikle demens. For mens der desværre stadig ikke er nogen kur mod demens, så bliver vi hele tiden klogere på forebyggelse”, siger Maria Fisker Ringgaard, der er seniorprojektleder i Alzheimerforeningen og fortsætter:
“Potentialet i denne nye viden er derfor kæmpestort. Især fordi det tyder på, at bedre søvn, et rigt socialt liv og brugen af fx høreapparat kan vise sig at være helt afgørende i at styrke vores hjernesundhed. Det er nogle meget konkrete indsatser, som de fleste af os ville kunne arbejde med – og som vi i Alzheimerforeningen meget gerne vil hjælpe med at sætte fokus på”.
Artiklen er baseret på informationer fra Pensionist og Alzheimer.dk.