Nye behandlinger og teknologier har givet håb til millioner, men året har også budt på store udfordringer, især inden for kroniske sygdomme og folkesundhed.
Her er nogle af årets vigtigste historier.
Vægttabsinjektioner
Medikamenter som Ozempic og Wegovy har fyldt meget i medierne i år.
Læs også: Sådan får du en bedre dag ifølge forskningen
Disse selvadministrerede injektioner, der oprindeligt blev udviklet til at behandle type 2-diabetes, har vist sig effektive til vægttab ved at efterligne hormoner, der gør dig mæt.
Forskning har vist, at præparater som semaglutid ikke kun hjælper med vægttab, men også kan reducere risikoen for hjerteanfald, slagtilfælde og endda demens.
Professor John Deanfield fra University College London kalder dem “en af årets største sundhedsgennembrud,” men understreger, at de ikke er en løsning for alle.
Kræftvacciner
NHS har som en af de første i verden begyndt at anvende mRNA-teknologi – kendt fra Covid-19-vacciner – til skræddersyede kræftbehandlinger.
Læs også: Sover du med vinduet åbent? Det kan få uventede konsekvenser
Disse vacciner træner kroppens immunsystem til at angribe specifikke tumorceller og har potentiale til at forhindre kræft i at vende tilbage.
Flere patienter, herunder Elliot Pfebve, der blev behandlet for tarmkræft, har allerede fået gavn af denne teknologi.
NHS sigter mod at give vaccinen til 10.000 patienter inden 2030.
Demensmedicin
Nye lægemidler som lecanemab og donanemab, der kan bremse Alzheimers sygdom, blev i år godkendt af Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA).
Læs også: Forskere har testet verdens første AI-designede vaccine på mennesker - sådan gik det
I Danmark betyder det, at lecanemab nu kan vurderes til brug i sundhedsvæsenet, men Medicinrådet skal tage stilling til, om det skal anbefales som standardbehandling. Donanemab er endnu ikke godkendt i EU.
Organtransplantationer fra dyr
For første gang nogensinde modtog en patient en genetisk modificeret grisenyre i en banebrydende operation i USA.
Selvom patienten senere døde, viste proceduren, at sådanne transplantationer kan fungere og potentielt afhjælpe den globale mangel på organer.
Læs også: Kontroversielt COVID-vaccinestudie om overdødelighed trukket tilbage af BMJ
Læs også: Historisk operation: Nu fungerer griseorganer i et menneske
Denne artikel er skrevet og udgivet af Kathrine Frich, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.