Her er fem tricks til at få bugt med almindelige lidelser, som alle bør kende.
Urinvejsinfektion
Hvis du døjer med urinvejsinfektion bør du altid søge læge. Efterfølgende kan du for at forhindre eller lette en urinvejsinfektion drikke et glas vand med en teske bagepulver/hydrogenkarbonat (salte af kulsyre red.) på tom mave. Drikken neutraliserer syren i urinen og lindrer infektionen.
Hårtab
Du kan prøve at lave din egen kur mod hårtab ved at blande 125 ml kokosmælk og 125 ml gulerodssaft. Begge dele indeholder vitamin B6 og B12, der stimulerer hårvækst og styrker håret. Blandingen skal omrøres til en jævn væske og puttes i håret. Efter 15 minutter kan det skyldes ud.
Vorter
Uanset om de er små eller store, er vorter en irriterende størrelse, man bare vil af med. Vorter er smitsomme og kan nemt overføres til andre, så der skal handles hurtigt. Eftersigende skulle det hjælpe at sætte gaffatape rundt om stedet med vorten. På den måde kvæler man vorten. Vent to dage og fjern tapen igen, herefter burde du kunne file den døde vorte væk.
Dårlig ånde
Ingen vil have dårlig ånde, og det kan heldigvis også nemt undgås. Du kan selvfølge gnaske løs på et tyggegummi, men du kan også prøve at spise persille eller selleri, der gerne skulle give din mund et friskt pust og rense dine tænder.
Ondt i halsen
Læg to salvieblade under tungen og lad dem blive til de er opløst. Salviebladene virker antiseptisk og anti-inflammatorisk. Og modsat mange halsbolsjer og -pastiller indeholder salvie ikke sukker eller sødemidler.
Artiklen er baseret på informationer fra Pensionist.