Ny forskning: Specifik medicin kan øge risikoen for demens

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Over en halv million danskere tager medicin mod sygdommen, men nu advarer forskere om en potentiel skjult risiko for demens.

Den demensfremkaldende medicin

Danske forskere har kastet lys over en mulig sammenhæng mellem brugen af syrepumpehæmmere – medicin, der ofte bruges mod mavesår og refluks – og en øget risiko for demens.

Resultaterne har skabt bekymring, især fordi denne medicin bruges af over 600.000 danskere årligt.

Ifølge studiet, som er udgivet i det anerkendte tidsskrift Alzheimer’s & Dementia, er risikoen for at udvikle demens forhøjet blandt dem, der tager medicinen.

Forskningen bygger på data fra danske sundhedsregistre over en periode på 20 år og omfatter voksne i hele Danmark.

Læs også: Læge anklaget for at udnytte kræftpatienter med udokumenterede behandlinger

Højeste risiko for bestemt aldersgruppe

Forskernes analyser viser, at risikoen er særlig markant for personer i alderen 60-69 år.

I denne gruppe er der en 36% højere sandsynlighed for at udvikle demens sammenlignet med personer, der ikke har anvendt syrepumpehæmmere.

Det gælder især for dem, der har brugt medicinen over en længere periode.

Demens, som er blandt de mest frygtede sygdomme i ældrepopulationen, påvirker millioner af mennesker verden over.

Læs også: Flere unge får kræft - forskere leder stadig efter årsagen

[irp]

Hvordan kan medicinen påvirke hjernen?

Selvom studiet ikke med sikkerhed kan forklare årsagen til den øgede demensrisiko, peger tidligere forskning på flere mulige mekanismer:

  • Hjernens neurotransmittere: Syrepumpehæmmere kan hæmme produktionen af acetylkolin, der er en vigtig neurotransmitter for kognitive funktioner som hukommelse og opmærksomhed.
  • Blodkar og blodpropper: Medicinen kan påvirke blodkarrenes funktion og øge risikoen for blodpropper i og udenfor hjernen.
  • Alzheimer-relaterede forandringer: Eksperimentelle studier har antydet, at syrepumpehæmmere kan udløse ændringer i hjernen, der ligner dem, man ser ved Alzheimers sygdom.

Forskerne understreger dog, at andre faktorer som genetik og livsstil også kan spille en rolle.

Bør man stoppe sin behandling?

Det er vigtigt at understrege, at syrepumpehæmmere er en nødvendig medicin for mange patienter, og forskerne advarer mod at stoppe behandlingen uden at konsultere en læge.

Læge og forsker Nelsan Pourhadi fra Nationalt Videnscenter for Demens fremhæver, at medicinen har en vigtig plads i behandlingen af visse sygdomme, men at forbruget bør revurderes i tilfælde, hvor det ikke er medicinsk nødvendigt.

Læs også: Han spiste bacon hver dag i en uge og her er hvad der skete

Artiklen er baseret på informationer fra Nationalt Videnscenter for Demens.

[irp]
[irp]

Læs også: Tungmetaller fundet i havregryn – især cadmium vækker bekymring

Andre Artikler

Læge anklaget for at udnytte kræftpatienter med udokumenterede behandlinger

Kontroversiel behandling rejser spørgsmål om ansvar i sundhedsvæsenet.

Flere unge får kræft – forskere leder stadig efter årsagen

Flere unge får kræft, og forskere forsøger stadig at forstå hvorfor.

Han spiste bacon hver dag i en uge og her er hvad der skete

En læge testede for mediet The Healthy effekten af at spise bacon dagligt i en uge på egen...

Tungmetaller fundet i havregryn – især cadmium vækker bekymring

En undersøgelse viser, at havregryn indeholder tungmetaller, som kan udgøre en sundhedsrisiko.

Læge anklaget for at udnytte kræftpatienter med udokumenterede behandlinger

Kontroversiel behandling rejser spørgsmål om ansvar i sundhedsvæsenet.

Flere unge får kræft – forskere leder stadig efter årsagen

Flere unge får kræft, og forskere forsøger stadig at forstå hvorfor.

Han spiste bacon hver dag i en uge og her er hvad der skete

En læge testede for mediet The Healthy effekten af at spise bacon dagligt i en uge på egen...