Ny forskning: Specifik medicin kan øge risikoen for demens

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Over en halv million danskere tager medicin mod sygdommen, men nu advarer forskere om en potentiel skjult risiko for demens.

Den demensfremkaldende medicin

Danske forskere har kastet lys over en mulig sammenhæng mellem brugen af syrepumpehæmmere – medicin, der ofte bruges mod mavesår og refluks – og en øget risiko for demens.

Resultaterne har skabt bekymring, især fordi denne medicin bruges af over 600.000 danskere årligt.

Ifølge studiet, som er udgivet i det anerkendte tidsskrift Alzheimer’s & Dementia, er risikoen for at udvikle demens forhøjet blandt dem, der tager medicinen.

Forskningen bygger på data fra danske sundhedsregistre over en periode på 20 år og omfatter voksne i hele Danmark.

Læs også: Ny brystkræftbehandling holdt sygdommen i skak i næsten to år - helt uden kemoterapi

Højeste risiko for bestemt aldersgruppe

Forskernes analyser viser, at risikoen er særlig markant for personer i alderen 60-69 år.

I denne gruppe er der en 36% højere sandsynlighed for at udvikle demens sammenlignet med personer, der ikke har anvendt syrepumpehæmmere.

Det gælder især for dem, der har brugt medicinen over en længere periode.

Demens, som er blandt de mest frygtede sygdomme i ældrepopulationen, påvirker millioner af mennesker verden over.

Læs også: Er du aftenmenneske? Det kan hænge sammen med højere risiko for hjertesygdom

[irp]

Hvordan kan medicinen påvirke hjernen?

Selvom studiet ikke med sikkerhed kan forklare årsagen til den øgede demensrisiko, peger tidligere forskning på flere mulige mekanismer:

  • Hjernens neurotransmittere: Syrepumpehæmmere kan hæmme produktionen af acetylkolin, der er en vigtig neurotransmitter for kognitive funktioner som hukommelse og opmærksomhed.
  • Blodkar og blodpropper: Medicinen kan påvirke blodkarrenes funktion og øge risikoen for blodpropper i og udenfor hjernen.
  • Alzheimer-relaterede forandringer: Eksperimentelle studier har antydet, at syrepumpehæmmere kan udløse ændringer i hjernen, der ligner dem, man ser ved Alzheimers sygdom.

Forskerne understreger dog, at andre faktorer som genetik og livsstil også kan spille en rolle.

Bør man stoppe sin behandling?

Det er vigtigt at understrege, at syrepumpehæmmere er en nødvendig medicin for mange patienter, og forskerne advarer mod at stoppe behandlingen uden at konsultere en læge.

Læge og forsker Nelsan Pourhadi fra Nationalt Videnscenter for Demens fremhæver, at medicinen har en vigtig plads i behandlingen af visse sygdomme, men at forbruget bør revurderes i tilfælde, hvor det ikke er medicinsk nødvendigt.

Læs også: Hvad din urins farve og skum faktisk afslører om dine nyrers sundhed

Artiklen er baseret på informationer fra Nationalt Videnscenter for Demens.

[irp]
[irp]

Læs også: Behandler du dit høretab? Det kan bremse kognitiv tilbagegang med næsten halvdelen

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Ny brystkræftbehandling holdt sygdommen i skak i næsten to år – helt uden kemoterapi

Et lille amerikansk forsøg peger på en målrettet firestofs-kombination som mulig førstevalg for en bestemt undergruppe.

Din daglige vitaminpille gør sandsynligvis ikke det du håber: Værst står det til med to bestemte typer

En gennemgang af 84 studier med over 700.000 deltagere finder ingen tydelig gevinst for raske voksne.

Er du aftenmenneske? Det kan hænge sammen med højere risiko for hjertesygdom

Aftenmennesker bevæger sig mindre og har højere anslået risiko for hjertekarsygdom end morgenmennesker.

Hvad din urins farve og skum faktisk afslører om dine nyrers sundhed

Din morgenurin sender signaler, som de færreste ved hvordan de skal aflæse.

Ny brystkræftbehandling holdt sygdommen i skak i næsten to år – helt uden kemoterapi

Et lille amerikansk forsøg peger på en målrettet firestofs-kombination som mulig førstevalg for en bestemt undergruppe.

Din daglige vitaminpille gør sandsynligvis ikke det du håber: Værst står det til med to bestemte typer

En gennemgang af 84 studier med over 700.000 deltagere finder ingen tydelig gevinst for raske voksne.

Er du aftenmenneske? Det kan hænge sammen med højere risiko for hjertesygdom

Aftenmennesker bevæger sig mindre og har højere anslået risiko for hjertekarsygdom end morgenmennesker.