Den demensfremkaldende medicin
Danske forskere har kastet lys over en mulig sammenhæng mellem brugen af syrepumpehæmmere – medicin, der ofte bruges mod mavesår og refluks – og en øget risiko for demens.
Resultaterne har skabt bekymring, især fordi denne medicin bruges af over 600.000 danskere årligt.
Ifølge studiet, som er udgivet i det anerkendte tidsskrift Alzheimer’s & Dementia, er risikoen for at udvikle demens forhøjet blandt dem, der tager medicinen.
Forskningen bygger på data fra danske sundhedsregistre over en periode på 20 år og omfatter voksne i hele Danmark.
Læs også: Disse sundhedstrends forventes at vinde frem i 2026, vurderer eksperter
Højeste risiko for bestemt aldersgruppe
Forskernes analyser viser, at risikoen er særlig markant for personer i alderen 60-69 år.
I denne gruppe er der en 36% højere sandsynlighed for at udvikle demens sammenlignet med personer, der ikke har anvendt syrepumpehæmmere.
Det gælder især for dem, der har brugt medicinen over en længere periode.
Demens, som er blandt de mest frygtede sygdomme i ældrepopulationen, påvirker millioner af mennesker verden over.
Læs også: Derfor falder humøret om vinteren – og hvordan du kan modvirke det
Hvordan kan medicinen påvirke hjernen?
Selvom studiet ikke med sikkerhed kan forklare årsagen til den øgede demensrisiko, peger tidligere forskning på flere mulige mekanismer:
- Hjernens neurotransmittere: Syrepumpehæmmere kan hæmme produktionen af acetylkolin, der er en vigtig neurotransmitter for kognitive funktioner som hukommelse og opmærksomhed.
- Blodkar og blodpropper: Medicinen kan påvirke blodkarrenes funktion og øge risikoen for blodpropper i og udenfor hjernen.
- Alzheimer-relaterede forandringer: Eksperimentelle studier har antydet, at syrepumpehæmmere kan udløse ændringer i hjernen, der ligner dem, man ser ved Alzheimers sygdom.
Forskerne understreger dog, at andre faktorer som genetik og livsstil også kan spille en rolle.
Bør man stoppe sin behandling?
Det er vigtigt at understrege, at syrepumpehæmmere er en nødvendig medicin for mange patienter, og forskerne advarer mod at stoppe behandlingen uden at konsultere en læge.
Læge og forsker Nelsan Pourhadi fra Nationalt Videnscenter for Demens fremhæver, at medicinen har en vigtig plads i behandlingen af visse sygdomme, men at forbruget bør revurderes i tilfælde, hvor det ikke er medicinsk nødvendigt.
Læs også: Sådan opstår madforgiftning – og sådan undgår du den
Artiklen er baseret på informationer fra Nationalt Videnscenter for Demens.
Læs også: Hvorfor 24 timers vågenhed svarer til alkoholpåvirkning