Ny forskning: Specifik medicin kan øge risikoen for demens

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Over en halv million danskere tager medicin mod sygdommen, men nu advarer forskere om en potentiel skjult risiko for demens.

Den demensfremkaldende medicin

Danske forskere har kastet lys over en mulig sammenhæng mellem brugen af syrepumpehæmmere – medicin, der ofte bruges mod mavesår og refluks – og en øget risiko for demens.

Resultaterne har skabt bekymring, især fordi denne medicin bruges af over 600.000 danskere årligt.

Ifølge studiet, som er udgivet i det anerkendte tidsskrift Alzheimer’s & Dementia, er risikoen for at udvikle demens forhøjet blandt dem, der tager medicinen.

Forskningen bygger på data fra danske sundhedsregistre over en periode på 20 år og omfatter voksne i hele Danmark.

Læs også: Gennembrud i forskning peger på ny vej til behandling af rygsmerter

Højeste risiko for bestemt aldersgruppe

Forskernes analyser viser, at risikoen er særlig markant for personer i alderen 60-69 år.

I denne gruppe er der en 36% højere sandsynlighed for at udvikle demens sammenlignet med personer, der ikke har anvendt syrepumpehæmmere.

Det gælder især for dem, der har brugt medicinen over en længere periode.

Demens, som er blandt de mest frygtede sygdomme i ældrepopulationen, påvirker millioner af mennesker verden over.

Læs også: Nyt studie: Tuberkulose blandt børn faldt med 83 procent

[irp]

Hvordan kan medicinen påvirke hjernen?

Selvom studiet ikke med sikkerhed kan forklare årsagen til den øgede demensrisiko, peger tidligere forskning på flere mulige mekanismer:

  • Hjernens neurotransmittere: Syrepumpehæmmere kan hæmme produktionen af acetylkolin, der er en vigtig neurotransmitter for kognitive funktioner som hukommelse og opmærksomhed.
  • Blodkar og blodpropper: Medicinen kan påvirke blodkarrenes funktion og øge risikoen for blodpropper i og udenfor hjernen.
  • Alzheimer-relaterede forandringer: Eksperimentelle studier har antydet, at syrepumpehæmmere kan udløse ændringer i hjernen, der ligner dem, man ser ved Alzheimers sygdom.

Forskerne understreger dog, at andre faktorer som genetik og livsstil også kan spille en rolle.

Bør man stoppe sin behandling?

Det er vigtigt at understrege, at syrepumpehæmmere er en nødvendig medicin for mange patienter, og forskerne advarer mod at stoppe behandlingen uden at konsultere en læge.

Læge og forsker Nelsan Pourhadi fra Nationalt Videnscenter for Demens fremhæver, at medicinen har en vigtig plads i behandlingen af visse sygdomme, men at forbruget bør revurderes i tilfælde, hvor det ikke er medicinsk nødvendigt.

Læs også: Derfor virker vægttabsmedicin ikke for dig

Artiklen er baseret på informationer fra Nationalt Videnscenter for Demens.

[irp]
[irp]

Læs også: Usædvanlige øjenbryn afslørede sjældent sygdom hos to-årig

Andre Artikler

Gennembrud i forskning peger på ny vej til behandling af rygsmerter

Ny forskning peger på, at rygsmerter måske kan stoppes, før de overhovedet opstår.

Nyt studie: Tuberkulose blandt børn faldt med 83 procent

Et sundhedsprojekt ændrer udviklingen for tuberkulose blandt børn. Resultaterne peger på en mulig ny vej i bekæmpelsen af sygdommen.

Derfor virker vægttabsmedicin ikke for dig

Nye slankemidler virker for mange, men ikke for alle. Forskere forsøger at forstå hvorfor.

Sådan kan tun påvirke din krop, hvis du spiser det hver dag

Tun er en fast del af mange kostvaner, fordi den er nem, billig og næringsrig. Men et dagligt...

Gennembrud i forskning peger på ny vej til behandling af rygsmerter

Ny forskning peger på, at rygsmerter måske kan stoppes, før de overhovedet opstår.

Nyt studie: Tuberkulose blandt børn faldt med 83 procent

Et sundhedsprojekt ændrer udviklingen for tuberkulose blandt børn. Resultaterne peger på en mulig ny vej i bekæmpelsen af sygdommen.

Derfor virker vægttabsmedicin ikke for dig

Nye slankemidler virker for mange, men ikke for alle. Forskere forsøger at forstå hvorfor.