Ny forskning: Specifik medicin kan øge risikoen for demens

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Over en halv million danskere tager medicin mod sygdommen, men nu advarer forskere om en potentiel skjult risiko for demens.

Den demensfremkaldende medicin

Danske forskere har kastet lys over en mulig sammenhæng mellem brugen af syrepumpehæmmere – medicin, der ofte bruges mod mavesår og refluks – og en øget risiko for demens.

Resultaterne har skabt bekymring, især fordi denne medicin bruges af over 600.000 danskere årligt.

Ifølge studiet, som er udgivet i det anerkendte tidsskrift Alzheimer’s & Dementia, er risikoen for at udvikle demens forhøjet blandt dem, der tager medicinen.

Forskningen bygger på data fra danske sundhedsregistre over en periode på 20 år og omfatter voksne i hele Danmark.

Læs også: Testosteron falder med alderen - men din livsstil bestemmer, hvor hurtigt det sker

Højeste risiko for bestemt aldersgruppe

Forskernes analyser viser, at risikoen er særlig markant for personer i alderen 60-69 år.

I denne gruppe er der en 36% højere sandsynlighed for at udvikle demens sammenlignet med personer, der ikke har anvendt syrepumpehæmmere.

Det gælder især for dem, der har brugt medicinen over en længere periode.

Demens, som er blandt de mest frygtede sygdomme i ældrepopulationen, påvirker millioner af mennesker verden over.

Læs også: Forskere tager nyt skridt i jagten på et længere liv

[irp]

Hvordan kan medicinen påvirke hjernen?

Selvom studiet ikke med sikkerhed kan forklare årsagen til den øgede demensrisiko, peger tidligere forskning på flere mulige mekanismer:

  • Hjernens neurotransmittere: Syrepumpehæmmere kan hæmme produktionen af acetylkolin, der er en vigtig neurotransmitter for kognitive funktioner som hukommelse og opmærksomhed.
  • Blodkar og blodpropper: Medicinen kan påvirke blodkarrenes funktion og øge risikoen for blodpropper i og udenfor hjernen.
  • Alzheimer-relaterede forandringer: Eksperimentelle studier har antydet, at syrepumpehæmmere kan udløse ændringer i hjernen, der ligner dem, man ser ved Alzheimers sygdom.

Forskerne understreger dog, at andre faktorer som genetik og livsstil også kan spille en rolle.

Bør man stoppe sin behandling?

Det er vigtigt at understrege, at syrepumpehæmmere er en nødvendig medicin for mange patienter, og forskerne advarer mod at stoppe behandlingen uden at konsultere en læge.

Læge og forsker Nelsan Pourhadi fra Nationalt Videnscenter for Demens fremhæver, at medicinen har en vigtig plads i behandlingen af visse sygdomme, men at forbruget bør revurderes i tilfælde, hvor det ikke er medicinsk nødvendigt.

Læs også: Tandkødsbetændelse kan øge din risiko for hjerteanfald: Her er forbindelsen

Artiklen er baseret på informationer fra Nationalt Videnscenter for Demens.

[irp]
[irp]

Læs også: Tusindvis af børn rammes af overset tandsygdom

Andre Artikler

Appelsinjuice overrasker forskere i nyt forsøg

Ny forskning peger på, at kroppen ikke reagerer ens på sukker fra juice og sodavand.

Testosteron falder med alderen – men din livsstil bestemmer, hvor hurtigt det sker

Dit testosteron begynder at dale fra 30-årsalderen. Fem hverdagsvaner afgør hvor stejlt.

Probiotika eller prebiotika: De fleste forveksler dem – her er hvad din tarm har brug for

Det ene er bakterier, det andet er bakteriernes mad. Forskellen afgør, hvad du bør vælge.

Forskere tager nyt skridt i jagten på et længere liv

Forskere har fundet et nyt spor, der kan bringe os tættere på en sundere alderdom.

Appelsinjuice overrasker forskere i nyt forsøg

Ny forskning peger på, at kroppen ikke reagerer ens på sukker fra juice og sodavand.

Testosteron falder med alderen – men din livsstil bestemmer, hvor hurtigt det sker

Dit testosteron begynder at dale fra 30-årsalderen. Fem hverdagsvaner afgør hvor stejlt.

Probiotika eller prebiotika: De fleste forveksler dem – her er hvad din tarm har brug for

Det ene er bakterier, det andet er bakteriernes mad. Forskellen afgør, hvad du bør vælge.