Ny forskning: Specifik medicin kan øge risikoen for demens

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Over en halv million danskere tager medicin mod sygdommen, men nu advarer forskere om en potentiel skjult risiko for demens.

Den demensfremkaldende medicin

Danske forskere har kastet lys over en mulig sammenhæng mellem brugen af syrepumpehæmmere – medicin, der ofte bruges mod mavesår og refluks – og en øget risiko for demens.

Resultaterne har skabt bekymring, især fordi denne medicin bruges af over 600.000 danskere årligt.

Ifølge studiet, som er udgivet i det anerkendte tidsskrift Alzheimer’s & Dementia, er risikoen for at udvikle demens forhøjet blandt dem, der tager medicinen.

Forskningen bygger på data fra danske sundhedsregistre over en periode på 20 år og omfatter voksne i hele Danmark.

Læs også: Dyre forkølelsesmidler koster op til 20 gange mere end paracetamol: Er der egentlig forskel?

Højeste risiko for bestemt aldersgruppe

Forskernes analyser viser, at risikoen er særlig markant for personer i alderen 60-69 år.

I denne gruppe er der en 36% højere sandsynlighed for at udvikle demens sammenlignet med personer, der ikke har anvendt syrepumpehæmmere.

Det gælder især for dem, der har brugt medicinen over en længere periode.

Demens, som er blandt de mest frygtede sygdomme i ældrepopulationen, påvirker millioner af mennesker verden over.

Læs også: Mørke rande under øjnene: 6 årsager og hvad der faktisk kan hjælpe dig

[irp]

Hvordan kan medicinen påvirke hjernen?

Selvom studiet ikke med sikkerhed kan forklare årsagen til den øgede demensrisiko, peger tidligere forskning på flere mulige mekanismer:

  • Hjernens neurotransmittere: Syrepumpehæmmere kan hæmme produktionen af acetylkolin, der er en vigtig neurotransmitter for kognitive funktioner som hukommelse og opmærksomhed.
  • Blodkar og blodpropper: Medicinen kan påvirke blodkarrenes funktion og øge risikoen for blodpropper i og udenfor hjernen.
  • Alzheimer-relaterede forandringer: Eksperimentelle studier har antydet, at syrepumpehæmmere kan udløse ændringer i hjernen, der ligner dem, man ser ved Alzheimers sygdom.

Forskerne understreger dog, at andre faktorer som genetik og livsstil også kan spille en rolle.

Bør man stoppe sin behandling?

Det er vigtigt at understrege, at syrepumpehæmmere er en nødvendig medicin for mange patienter, og forskerne advarer mod at stoppe behandlingen uden at konsultere en læge.

Læge og forsker Nelsan Pourhadi fra Nationalt Videnscenter for Demens fremhæver, at medicinen har en vigtig plads i behandlingen af visse sygdomme, men at forbruget bør revurderes i tilfælde, hvor det ikke er medicinsk nødvendigt.

Læs også: Forstoppelse: 7 ting forskning viser faktisk hjælper - og hvad der er myte

Artiklen er baseret på informationer fra Nationalt Videnscenter for Demens.

[irp]
[irp]

Læs også: Mange danskere efterlyser større fokus på tiden efter vægttab: Nu skal lægerne inddrages

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Ny forskning: Kreatin kan styrke musklerne hos voksne over 50

De seneste år har langt flere danskere givet sig det hvide pulver, og forskningen peger nu på en helt anden gruppe end dem i fitnesscentret.

Et stof fra granatæbler, jordbær og valnødder kan påvirke hjerne, viser nyt forsøg

Kroppen kan danne stoffet selv fra granatæble og valnødder, men de fleste producerer for lidt til at mærke forskel.

Fem minutters vejrtrækning om dagen kan forbedre dit humør mere end meditation

Et forsøg satte fire enkle teknikker op mod hinanden, og én af dem skilte sig mærkbart ud fra både mindfulness og de øvrige vejrtrækningsformer.

Vil du gerne tabe dig? Sådan forbrænder du mere fedt under træningen

Den grønne zone på pulsmåleren lover maksimal fedtforbrænding, men procenten på skærmen fortæller ikke hele historien.

Ny forskning: Kreatin kan styrke musklerne hos voksne over 50

De seneste år har langt flere danskere givet sig det hvide pulver, og forskningen peger nu på en helt anden gruppe end dem i fitnesscentret.

Et stof fra granatæbler, jordbær og valnødder kan påvirke hjerne, viser nyt forsøg

Kroppen kan danne stoffet selv fra granatæble og valnødder, men de fleste producerer for lidt til at mærke forskel.

Fem minutters vejrtrækning om dagen kan forbedre dit humør mere end meditation

Et forsøg satte fire enkle teknikker op mod hinanden, og én af dem skilte sig mærkbart ud fra både mindfulness og de øvrige vejrtrækningsformer.