Ny forskning: Specifik medicin kan øge risikoen for demens

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Over en halv million danskere tager medicin mod sygdommen, men nu advarer forskere om en potentiel skjult risiko for demens.

Den demensfremkaldende medicin

Danske forskere har kastet lys over en mulig sammenhæng mellem brugen af syrepumpehæmmere – medicin, der ofte bruges mod mavesår og refluks – og en øget risiko for demens.

Resultaterne har skabt bekymring, især fordi denne medicin bruges af over 600.000 danskere årligt.

Ifølge studiet, som er udgivet i det anerkendte tidsskrift Alzheimer’s & Dementia, er risikoen for at udvikle demens forhøjet blandt dem, der tager medicinen.

Forskningen bygger på data fra danske sundhedsregistre over en periode på 20 år og omfatter voksne i hele Danmark.

Læs også: Én daglig sodavand kobles til 53 procent højere risiko for fedtlever - hvad du bør vide

Højeste risiko for bestemt aldersgruppe

Forskernes analyser viser, at risikoen er særlig markant for personer i alderen 60-69 år.

I denne gruppe er der en 36% højere sandsynlighed for at udvikle demens sammenlignet med personer, der ikke har anvendt syrepumpehæmmere.

Det gælder især for dem, der har brugt medicinen over en længere periode.

Demens, som er blandt de mest frygtede sygdomme i ældrepopulationen, påvirker millioner af mennesker verden over.

Læs også: Senfølger efter corona deler biologisk rod med PTSD

[irp]

Hvordan kan medicinen påvirke hjernen?

Selvom studiet ikke med sikkerhed kan forklare årsagen til den øgede demensrisiko, peger tidligere forskning på flere mulige mekanismer:

  • Hjernens neurotransmittere: Syrepumpehæmmere kan hæmme produktionen af acetylkolin, der er en vigtig neurotransmitter for kognitive funktioner som hukommelse og opmærksomhed.
  • Blodkar og blodpropper: Medicinen kan påvirke blodkarrenes funktion og øge risikoen for blodpropper i og udenfor hjernen.
  • Alzheimer-relaterede forandringer: Eksperimentelle studier har antydet, at syrepumpehæmmere kan udløse ændringer i hjernen, der ligner dem, man ser ved Alzheimers sygdom.

Forskerne understreger dog, at andre faktorer som genetik og livsstil også kan spille en rolle.

Bør man stoppe sin behandling?

Det er vigtigt at understrege, at syrepumpehæmmere er en nødvendig medicin for mange patienter, og forskerne advarer mod at stoppe behandlingen uden at konsultere en læge.

Læge og forsker Nelsan Pourhadi fra Nationalt Videnscenter for Demens fremhæver, at medicinen har en vigtig plads i behandlingen af visse sygdomme, men at forbruget bør revurderes i tilfælde, hvor det ikke er medicinsk nødvendigt.

Læs også: Ny pille taget dagligt gav 12 procent vægttab

Artiklen er baseret på informationer fra Nationalt Videnscenter for Demens.

[irp]
[irp]

Læs også: Rekordhurtigt ebola-udbrud i Congo har passeret 6.000 tilfælde, og der findes ingen vaccine

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Sover dit barn under ni timer? Det kan efterlade synlige spor i hjernen

Grundskolebørn med for lidt søvn har målbart anderledes hjerner på MRI-scanninger, viser stort amerikansk studie.

Træner du om aftenen? Det kan forsinke din søvn, og hvornår det faktisk hjælper

Ny forskning viser hvornår aftenmotion er problematisk, og hvornår det er lige det din krop har brug for.

Én daglig sodavand kobles til 53 procent højere risiko for fedtlever – hvad du bør vide

Cirka én sodavand om dagen hænger sammen med markant højere risiko for fedt på leveren, viser en gennemgang af 12 studier.

Senfølger efter corona deler biologisk rod med PTSD

Forskere har fundet fælles biologiske spor på tværs af fem tilstande med invaliderende træthed.

Sover dit barn under ni timer? Det kan efterlade synlige spor i hjernen

Grundskolebørn med for lidt søvn har målbart anderledes hjerner på MRI-scanninger, viser stort amerikansk studie.

Træner du om aftenen? Det kan forsinke din søvn, og hvornår det faktisk hjælper

Ny forskning viser hvornår aftenmotion er problematisk, og hvornår det er lige det din krop har brug for.

Én daglig sodavand kobles til 53 procent højere risiko for fedtlever – hvad du bør vide

Cirka én sodavand om dagen hænger sammen med markant højere risiko for fedt på leveren, viser en gennemgang af 12 studier.