Ny forskning: Specifik medicin kan øge risikoen for demens

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Over en halv million danskere tager medicin mod sygdommen, men nu advarer forskere om en potentiel skjult risiko for demens.

Den demensfremkaldende medicin

Danske forskere har kastet lys over en mulig sammenhæng mellem brugen af syrepumpehæmmere – medicin, der ofte bruges mod mavesår og refluks – og en øget risiko for demens.

Resultaterne har skabt bekymring, især fordi denne medicin bruges af over 600.000 danskere årligt.

Ifølge studiet, som er udgivet i det anerkendte tidsskrift Alzheimer’s & Dementia, er risikoen for at udvikle demens forhøjet blandt dem, der tager medicinen.

Forskningen bygger på data fra danske sundhedsregistre over en periode på 20 år og omfatter voksne i hele Danmark.

Læs også: Har du ADHD eller autisme? Din risiko for type 2-diabetes kan være markant højere

Højeste risiko for bestemt aldersgruppe

Forskernes analyser viser, at risikoen er særlig markant for personer i alderen 60-69 år.

I denne gruppe er der en 36% højere sandsynlighed for at udvikle demens sammenlignet med personer, der ikke har anvendt syrepumpehæmmere.

Det gælder især for dem, der har brugt medicinen over en længere periode.

Demens, som er blandt de mest frygtede sygdomme i ældrepopulationen, påvirker millioner af mennesker verden over.

Læs også: Sidder du mere end 10 timer om dagen? Det kan øge din risiko for hjertesvigt markant

[irp]

Hvordan kan medicinen påvirke hjernen?

Selvom studiet ikke med sikkerhed kan forklare årsagen til den øgede demensrisiko, peger tidligere forskning på flere mulige mekanismer:

  • Hjernens neurotransmittere: Syrepumpehæmmere kan hæmme produktionen af acetylkolin, der er en vigtig neurotransmitter for kognitive funktioner som hukommelse og opmærksomhed.
  • Blodkar og blodpropper: Medicinen kan påvirke blodkarrenes funktion og øge risikoen for blodpropper i og udenfor hjernen.
  • Alzheimer-relaterede forandringer: Eksperimentelle studier har antydet, at syrepumpehæmmere kan udløse ændringer i hjernen, der ligner dem, man ser ved Alzheimers sygdom.

Forskerne understreger dog, at andre faktorer som genetik og livsstil også kan spille en rolle.

Bør man stoppe sin behandling?

Det er vigtigt at understrege, at syrepumpehæmmere er en nødvendig medicin for mange patienter, og forskerne advarer mod at stoppe behandlingen uden at konsultere en læge.

Læge og forsker Nelsan Pourhadi fra Nationalt Videnscenter for Demens fremhæver, at medicinen har en vigtig plads i behandlingen af visse sygdomme, men at forbruget bør revurderes i tilfælde, hvor det ikke er medicinsk nødvendigt.

Læs også: Lægens advarsel: Undgå disse fejl med allergimedicin

Artiklen er baseret på informationer fra Nationalt Videnscenter for Demens.

[irp]
[irp]

Læs også: Sådan holder du dig sygdomsfri gennem efteråret

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Har du ADHD eller autisme? Din risiko for type 2-diabetes kan være markant højere

Ny analyse af 4,2 millioner diabetespatienter afdækker en tydelig sammenhæng mellem neurodivergens og tidlig type 2-diabetes.

Har du svært ved at sove? Din risiko for slagtilfælde kan være 26 procent højere

En stor ny forskningsgennemgang kobler kronisk søvnbesvær til markant højere risiko for slagtilfælde og hospitalsindlæggelse.

Sidder du mere end 10 timer om dagen? Det kan øge din risiko for hjertesvigt markant

En time i motionscentret redder ikke resten af dagen, hvis den foregår i kontorstolen.

EU sænker den daglige grænse for pesticidrest i din hverdagsmad: Så meget må du indtage

EU strammer den daglige tålegrænse for et evighedskemikalie fra sprøjtemidler og industri-gasser.

Har du ADHD eller autisme? Din risiko for type 2-diabetes kan være markant højere

Ny analyse af 4,2 millioner diabetespatienter afdækker en tydelig sammenhæng mellem neurodivergens og tidlig type 2-diabetes.

Har du svært ved at sove? Din risiko for slagtilfælde kan være 26 procent højere

En stor ny forskningsgennemgang kobler kronisk søvnbesvær til markant højere risiko for slagtilfælde og hospitalsindlæggelse.

Sidder du mere end 10 timer om dagen? Det kan øge din risiko for hjertesvigt markant

En time i motionscentret redder ikke resten af dagen, hvis den foregår i kontorstolen.