Ny forskning: Specifik medicin kan øge risikoen for demens

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Over en halv million danskere tager medicin mod sygdommen, men nu advarer forskere om en potentiel skjult risiko for demens.

Den demensfremkaldende medicin

Danske forskere har kastet lys over en mulig sammenhæng mellem brugen af syrepumpehæmmere – medicin, der ofte bruges mod mavesår og refluks – og en øget risiko for demens.

Resultaterne har skabt bekymring, især fordi denne medicin bruges af over 600.000 danskere årligt.

Ifølge studiet, som er udgivet i det anerkendte tidsskrift Alzheimer’s & Dementia, er risikoen for at udvikle demens forhøjet blandt dem, der tager medicinen.

Forskningen bygger på data fra danske sundhedsregistre over en periode på 20 år og omfatter voksne i hele Danmark.

Læs også: Derfor kan morgenkaffen sende dig hurtigt på toilettet

Højeste risiko for bestemt aldersgruppe

Forskernes analyser viser, at risikoen er særlig markant for personer i alderen 60-69 år.

I denne gruppe er der en 36% højere sandsynlighed for at udvikle demens sammenlignet med personer, der ikke har anvendt syrepumpehæmmere.

Det gælder især for dem, der har brugt medicinen over en længere periode.

Demens, som er blandt de mest frygtede sygdomme i ældrepopulationen, påvirker millioner af mennesker verden over.

Læs også: Vil du blive 100 år? Så bør du spise efter disse kostvaner

[irp]

Hvordan kan medicinen påvirke hjernen?

Selvom studiet ikke med sikkerhed kan forklare årsagen til den øgede demensrisiko, peger tidligere forskning på flere mulige mekanismer:

  • Hjernens neurotransmittere: Syrepumpehæmmere kan hæmme produktionen af acetylkolin, der er en vigtig neurotransmitter for kognitive funktioner som hukommelse og opmærksomhed.
  • Blodkar og blodpropper: Medicinen kan påvirke blodkarrenes funktion og øge risikoen for blodpropper i og udenfor hjernen.
  • Alzheimer-relaterede forandringer: Eksperimentelle studier har antydet, at syrepumpehæmmere kan udløse ændringer i hjernen, der ligner dem, man ser ved Alzheimers sygdom.

Forskerne understreger dog, at andre faktorer som genetik og livsstil også kan spille en rolle.

Bør man stoppe sin behandling?

Det er vigtigt at understrege, at syrepumpehæmmere er en nødvendig medicin for mange patienter, og forskerne advarer mod at stoppe behandlingen uden at konsultere en læge.

Læge og forsker Nelsan Pourhadi fra Nationalt Videnscenter for Demens fremhæver, at medicinen har en vigtig plads i behandlingen af visse sygdomme, men at forbruget bør revurderes i tilfælde, hvor det ikke er medicinsk nødvendigt.

Læs også: Mæslinger brager frem i 2026: Flest tilfælde siden 1991 og det kan ske her også

Artiklen er baseret på informationer fra Nationalt Videnscenter for Demens.

[irp]
[irp]

Læs også: Rygere er mere ensomme end ikke-rygere, tyder ny analyse på

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Derfor kan morgenkaffen sende dig hurtigt på toilettet

Kaffe kan sætte gang i fordøjelsen kort tid efter den første kop, men kroppens reaktion afhænger både af tidspunktet, maden og kaffens indhold.

Sådan kan din hjerne blive påvirket, hvis du bruger AI hver dag

AI kan være en effektiv hjælp i hverdagen, men det er ikke ligegyldigt, hvordan teknologien bliver brugt. Forskning...

Efter 65 år ændrer kroppens behov sig – sådan bør du spise

Kroppen ændrer sig med alderen, og det samme gør behovet for næring. Derfor kan det være vigtigt at justere både måltider og madvaner.

Vil du blive 100 år? Så bør du spise efter disse kostvaner

En ny systematisk gennemgang finder samme kostmønster hos hundredårige på tværs af tre kontinenter.

Derfor kan morgenkaffen sende dig hurtigt på toilettet

Kaffe kan sætte gang i fordøjelsen kort tid efter den første kop, men kroppens reaktion afhænger både af tidspunktet, maden og kaffens indhold.

Sådan kan din hjerne blive påvirket, hvis du bruger AI hver dag

AI kan være en effektiv hjælp i hverdagen, men det er ikke ligegyldigt, hvordan teknologien bliver brugt. Forskning...

Efter 65 år ændrer kroppens behov sig – sådan bør du spise

Kroppen ændrer sig med alderen, og det samme gør behovet for næring. Derfor kan det være vigtigt at justere både måltider og madvaner.