Ny forskning: Specifik medicin kan øge risikoen for demens

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Over en halv million danskere tager medicin mod sygdommen, men nu advarer forskere om en potentiel skjult risiko for demens.

Den demensfremkaldende medicin

Danske forskere har kastet lys over en mulig sammenhæng mellem brugen af syrepumpehæmmere – medicin, der ofte bruges mod mavesår og refluks – og en øget risiko for demens.

Resultaterne har skabt bekymring, især fordi denne medicin bruges af over 600.000 danskere årligt.

Ifølge studiet, som er udgivet i det anerkendte tidsskrift Alzheimer’s & Dementia, er risikoen for at udvikle demens forhøjet blandt dem, der tager medicinen.

Forskningen bygger på data fra danske sundhedsregistre over en periode på 20 år og omfatter voksne i hele Danmark.

Læs også: Nyt studie: 39 procent af toårige med mest skærmtid havde adfærdsproblemer

Højeste risiko for bestemt aldersgruppe

Forskernes analyser viser, at risikoen er særlig markant for personer i alderen 60-69 år.

I denne gruppe er der en 36% højere sandsynlighed for at udvikle demens sammenlignet med personer, der ikke har anvendt syrepumpehæmmere.

Det gælder især for dem, der har brugt medicinen over en længere periode.

Demens, som er blandt de mest frygtede sygdomme i ældrepopulationen, påvirker millioner af mennesker verden over.

Læs også: Ny forskning: Heste kan opfange menneskers uro via sved

[irp]

Hvordan kan medicinen påvirke hjernen?

Selvom studiet ikke med sikkerhed kan forklare årsagen til den øgede demensrisiko, peger tidligere forskning på flere mulige mekanismer:

  • Hjernens neurotransmittere: Syrepumpehæmmere kan hæmme produktionen af acetylkolin, der er en vigtig neurotransmitter for kognitive funktioner som hukommelse og opmærksomhed.
  • Blodkar og blodpropper: Medicinen kan påvirke blodkarrenes funktion og øge risikoen for blodpropper i og udenfor hjernen.
  • Alzheimer-relaterede forandringer: Eksperimentelle studier har antydet, at syrepumpehæmmere kan udløse ændringer i hjernen, der ligner dem, man ser ved Alzheimers sygdom.

Forskerne understreger dog, at andre faktorer som genetik og livsstil også kan spille en rolle.

Bør man stoppe sin behandling?

Det er vigtigt at understrege, at syrepumpehæmmere er en nødvendig medicin for mange patienter, og forskerne advarer mod at stoppe behandlingen uden at konsultere en læge.

Læge og forsker Nelsan Pourhadi fra Nationalt Videnscenter for Demens fremhæver, at medicinen har en vigtig plads i behandlingen af visse sygdomme, men at forbruget bør revurderes i tilfælde, hvor det ikke er medicinsk nødvendigt.

Læs også: Nyt studie peger på metode til at justere døgnrytmen og undgå jetlag

Artiklen er baseret på informationer fra Nationalt Videnscenter for Demens.

[irp]
[irp]

Læs også: Derfor vågner du om natten og kan ikke falde i søvn igen

Andre Artikler

Nyt studie: 39 procent af toårige med mest skærmtid havde adfærdsproblemer

En omfattende britisk undersøgelse kaster nyt lys over toåriges skærmforbrug og udvikling.

Ny forskning: Heste kan opfange menneskers uro via sved

Ny forskning peger på, at menneskers følelser kan påvirke hestes adfærd.

Nyt studie peger på metode til at justere døgnrytmen og undgå jetlag

Forskere leder efter nye måder at hjælpe kroppen med at tilpasse sig skæve døgnrytmer og jetleg. Et nyt studie peger på en mulig løsning.

Derfor vågner du om natten og kan ikke falde i søvn igen

Det er ret almindeligt at vågne i løbet af natten, og de fleste falder hurtigt i søvn igen....

Nyt studie: 39 procent af toårige med mest skærmtid havde adfærdsproblemer

En omfattende britisk undersøgelse kaster nyt lys over toåriges skærmforbrug og udvikling.

Ny forskning: Heste kan opfange menneskers uro via sved

Ny forskning peger på, at menneskers følelser kan påvirke hestes adfærd.

Nyt studie peger på metode til at justere døgnrytmen og undgå jetlag

Forskere leder efter nye måder at hjælpe kroppen med at tilpasse sig skæve døgnrytmer og jetleg. Et nyt studie peger på en mulig løsning.