Ny forskning: Specifik medicin kan øge risikoen for demens

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Over en halv million danskere tager medicin mod sygdommen, men nu advarer forskere om en potentiel skjult risiko for demens.

Den demensfremkaldende medicin

Danske forskere har kastet lys over en mulig sammenhæng mellem brugen af syrepumpehæmmere – medicin, der ofte bruges mod mavesår og refluks – og en øget risiko for demens.

Resultaterne har skabt bekymring, især fordi denne medicin bruges af over 600.000 danskere årligt.

Ifølge studiet, som er udgivet i det anerkendte tidsskrift Alzheimer’s & Dementia, er risikoen for at udvikle demens forhøjet blandt dem, der tager medicinen.

Forskningen bygger på data fra danske sundhedsregistre over en periode på 20 år og omfatter voksne i hele Danmark.

Læs også: Disse blodprøver afslører, om du ældes hurtigere end din alder

Højeste risiko for bestemt aldersgruppe

Forskernes analyser viser, at risikoen er særlig markant for personer i alderen 60-69 år.

I denne gruppe er der en 36% højere sandsynlighed for at udvikle demens sammenlignet med personer, der ikke har anvendt syrepumpehæmmere.

Det gælder især for dem, der har brugt medicinen over en længere periode.

Demens, som er blandt de mest frygtede sygdomme i ældrepopulationen, påvirker millioner af mennesker verden over.

Læs også: Ny forskning: Hjemmearbejde kan skade vores sundhed

[irp]

Hvordan kan medicinen påvirke hjernen?

Selvom studiet ikke med sikkerhed kan forklare årsagen til den øgede demensrisiko, peger tidligere forskning på flere mulige mekanismer:

  • Hjernens neurotransmittere: Syrepumpehæmmere kan hæmme produktionen af acetylkolin, der er en vigtig neurotransmitter for kognitive funktioner som hukommelse og opmærksomhed.
  • Blodkar og blodpropper: Medicinen kan påvirke blodkarrenes funktion og øge risikoen for blodpropper i og udenfor hjernen.
  • Alzheimer-relaterede forandringer: Eksperimentelle studier har antydet, at syrepumpehæmmere kan udløse ændringer i hjernen, der ligner dem, man ser ved Alzheimers sygdom.

Forskerne understreger dog, at andre faktorer som genetik og livsstil også kan spille en rolle.

Bør man stoppe sin behandling?

Det er vigtigt at understrege, at syrepumpehæmmere er en nødvendig medicin for mange patienter, og forskerne advarer mod at stoppe behandlingen uden at konsultere en læge.

Læge og forsker Nelsan Pourhadi fra Nationalt Videnscenter for Demens fremhæver, at medicinen har en vigtig plads i behandlingen af visse sygdomme, men at forbruget bør revurderes i tilfælde, hvor det ikke er medicinsk nødvendigt.

Læs også: En scanning af øjet kan afsløre atrieflimren fire år før, hjertet giver symptomer

Artiklen er baseret på informationer fra Nationalt Videnscenter for Demens.

[irp]
[irp]

Læs også: Fitnesstræner tog 13 kilo på på en måned: Kort efter døde han

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Disse blodprøver afslører, om du ældes hurtigere end din alder

Din fødselsattest fortæller kun det halve, hvor disse blodprøver siger resten.

Sådan kan ananas påvirke dine nyrer, hvis du spiser det hver dag

Ananas kan for mange være en del af en kost, der tager hensyn til nyrerne. Frugtens indhold af...

Ny forskning: Hjemmearbejde kan skade vores sundhed

Nye undersøgelser fra Finland og Norge har set nærmere på, hvad der sker med vores aktivitetsniveau, når arbejdspladsen bliver skiftet ud med hjemmet.

En scanning af øjet kan afsløre atrieflimren fire år før, hjertet giver symptomer

En britisk analyse af mere end 90.000 øjenscanninger peger på en tidlig markør i nethinden.

Disse blodprøver afslører, om du ældes hurtigere end din alder

Din fødselsattest fortæller kun det halve, hvor disse blodprøver siger resten.

Sådan kan ananas påvirke dine nyrer, hvis du spiser det hver dag

Ananas kan for mange være en del af en kost, der tager hensyn til nyrerne. Frugtens indhold af...

Ny forskning: Hjemmearbejde kan skade vores sundhed

Nye undersøgelser fra Finland og Norge har set nærmere på, hvad der sker med vores aktivitetsniveau, når arbejdspladsen bliver skiftet ud med hjemmet.