Ny forskning: Specifik medicin kan øge risikoen for demens

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Over en halv million danskere tager medicin mod sygdommen, men nu advarer forskere om en potentiel skjult risiko for demens.

Den demensfremkaldende medicin

Danske forskere har kastet lys over en mulig sammenhæng mellem brugen af syrepumpehæmmere – medicin, der ofte bruges mod mavesår og refluks – og en øget risiko for demens.

Resultaterne har skabt bekymring, især fordi denne medicin bruges af over 600.000 danskere årligt.

Ifølge studiet, som er udgivet i det anerkendte tidsskrift Alzheimer’s & Dementia, er risikoen for at udvikle demens forhøjet blandt dem, der tager medicinen.

Forskningen bygger på data fra danske sundhedsregistre over en periode på 20 år og omfatter voksne i hele Danmark.

Læs også: Tre ting ved dit helbred kan afgøre om du får 13 ekstra år uden demens

Højeste risiko for bestemt aldersgruppe

Forskernes analyser viser, at risikoen er særlig markant for personer i alderen 60-69 år.

I denne gruppe er der en 36% højere sandsynlighed for at udvikle demens sammenlignet med personer, der ikke har anvendt syrepumpehæmmere.

Det gælder især for dem, der har brugt medicinen over en længere periode.

Demens, som er blandt de mest frygtede sygdomme i ældrepopulationen, påvirker millioner af mennesker verden over.

Læs også: Rødvin, øl eller spiritus: din drik hænger forskelligt sammen med hjertedød

[irp]

Hvordan kan medicinen påvirke hjernen?

Selvom studiet ikke med sikkerhed kan forklare årsagen til den øgede demensrisiko, peger tidligere forskning på flere mulige mekanismer:

  • Hjernens neurotransmittere: Syrepumpehæmmere kan hæmme produktionen af acetylkolin, der er en vigtig neurotransmitter for kognitive funktioner som hukommelse og opmærksomhed.
  • Blodkar og blodpropper: Medicinen kan påvirke blodkarrenes funktion og øge risikoen for blodpropper i og udenfor hjernen.
  • Alzheimer-relaterede forandringer: Eksperimentelle studier har antydet, at syrepumpehæmmere kan udløse ændringer i hjernen, der ligner dem, man ser ved Alzheimers sygdom.

Forskerne understreger dog, at andre faktorer som genetik og livsstil også kan spille en rolle.

Bør man stoppe sin behandling?

Det er vigtigt at understrege, at syrepumpehæmmere er en nødvendig medicin for mange patienter, og forskerne advarer mod at stoppe behandlingen uden at konsultere en læge.

Læge og forsker Nelsan Pourhadi fra Nationalt Videnscenter for Demens fremhæver, at medicinen har en vigtig plads i behandlingen af visse sygdomme, men at forbruget bør revurderes i tilfælde, hvor det ikke er medicinsk nødvendigt.

Læs også: Dine plejeprodukter kan gemme skjulte kemikalier - selv dem mærket "fri for phthalater"

Artiklen er baseret på informationer fra Nationalt Videnscenter for Demens.

[irp]
[irp]

Læs også: Dine negle afslører mere om dit helbred end du tror: disse tegn bør du kende

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Tilbagekaldelse: Dåseøl trukket tilbage efter fund af glasstykker

Fødevarestyrelsen advarer om glasstykker i en bestemt batch dåseøl solgt i danske dagligvarebutikker.

Tre ting ved dit helbred kan afgøre om du får 13 ekstra år uden demens

Et nyt amerikansk studie har fulgt 12.409 mennesker i 26 år. Forskellen er markant.

Rødvin, øl eller spiritus: din drik hænger forskelligt sammen med hjertedød

Et stort britisk befolkningsstudie tegner et markant billede efter mere end 13 års opfølgning.

Sådan kan en daglig kop grøn te påvirke dit hjerte, din hjerne og dit stofskifte

Effekten er reel, men beskeden, og koffeinen har en pris for de søvnfølsomme.

Tilbagekaldelse: Dåseøl trukket tilbage efter fund af glasstykker

Fødevarestyrelsen advarer om glasstykker i en bestemt batch dåseøl solgt i danske dagligvarebutikker.

Tre ting ved dit helbred kan afgøre om du får 13 ekstra år uden demens

Et nyt amerikansk studie har fulgt 12.409 mennesker i 26 år. Forskellen er markant.

Rødvin, øl eller spiritus: din drik hænger forskelligt sammen med hjertedød

Et stort britisk befolkningsstudie tegner et markant billede efter mere end 13 års opfølgning.