Ny forskning: Specifik medicin kan øge risikoen for demens

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Over en halv million danskere tager medicin mod sygdommen, men nu advarer forskere om en potentiel skjult risiko for demens.

Den demensfremkaldende medicin

Danske forskere har kastet lys over en mulig sammenhæng mellem brugen af syrepumpehæmmere – medicin, der ofte bruges mod mavesår og refluks – og en øget risiko for demens.

Resultaterne har skabt bekymring, især fordi denne medicin bruges af over 600.000 danskere årligt.

Ifølge studiet, som er udgivet i det anerkendte tidsskrift Alzheimer’s & Dementia, er risikoen for at udvikle demens forhøjet blandt dem, der tager medicinen.

Forskningen bygger på data fra danske sundhedsregistre over en periode på 20 år og omfatter voksne i hele Danmark.

Læs også: Mange danskere efterlyser større fokus på tiden efter vægttab: Nu skal lægerne inddrages

Højeste risiko for bestemt aldersgruppe

Forskernes analyser viser, at risikoen er særlig markant for personer i alderen 60-69 år.

I denne gruppe er der en 36% højere sandsynlighed for at udvikle demens sammenlignet med personer, der ikke har anvendt syrepumpehæmmere.

Det gælder især for dem, der har brugt medicinen over en længere periode.

Demens, som er blandt de mest frygtede sygdomme i ældrepopulationen, påvirker millioner af mennesker verden over.

Læs også: Tusindvis ramt i USA: Nu er mæslinger konstateret i Danmark

[irp]

Hvordan kan medicinen påvirke hjernen?

Selvom studiet ikke med sikkerhed kan forklare årsagen til den øgede demensrisiko, peger tidligere forskning på flere mulige mekanismer:

  • Hjernens neurotransmittere: Syrepumpehæmmere kan hæmme produktionen af acetylkolin, der er en vigtig neurotransmitter for kognitive funktioner som hukommelse og opmærksomhed.
  • Blodkar og blodpropper: Medicinen kan påvirke blodkarrenes funktion og øge risikoen for blodpropper i og udenfor hjernen.
  • Alzheimer-relaterede forandringer: Eksperimentelle studier har antydet, at syrepumpehæmmere kan udløse ændringer i hjernen, der ligner dem, man ser ved Alzheimers sygdom.

Forskerne understreger dog, at andre faktorer som genetik og livsstil også kan spille en rolle.

Bør man stoppe sin behandling?

Det er vigtigt at understrege, at syrepumpehæmmere er en nødvendig medicin for mange patienter, og forskerne advarer mod at stoppe behandlingen uden at konsultere en læge.

Læge og forsker Nelsan Pourhadi fra Nationalt Videnscenter for Demens fremhæver, at medicinen har en vigtig plads i behandlingen af visse sygdomme, men at forbruget bør revurderes i tilfælde, hvor det ikke er medicinsk nødvendigt.

Læs også: Mange mænd risikerer alvorlig sygdom: Nu tilbydes helbredstjek ved fodboldstævner

Artiklen er baseret på informationer fra Nationalt Videnscenter for Demens.

[irp]
[irp]

Læs også: Mæslinger var næsten fortid: Nu spreder den sig igen i USA

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Sover din partner dårligt, kan I begge ende med at spise mere usundt

Det er ikke altid din egen nat, der afgør, hvad du putter i munden dagen efter.

Ekspert afslører: På disse tidspunkter bør du spise for at styrke dit stofskifte

Det er ikke kun vigtigt, hvad du spiser, men også hvornår du spiser.Ifølge endokrinologen Bradley Neutel kan...

EU investerer 28 millioner kroner i vaccine mod leverkræft: Sådan skal den virke

Teknologien bag sprøjten skal nu lære immunforsvaret at genkende svulster.

Sådan bør skifteholdsarbejdere håndtere deres forstyrrede søvn

Nattevagter, vekslende skift og et mørklagt soveværelse midt på dagen er hverdag for hundredtusindvis af danskere, og nu er der kommet et evidensbaseret bud på, hvad der faktisk hjælper.

Sover din partner dårligt, kan I begge ende med at spise mere usundt

Det er ikke altid din egen nat, der afgør, hvad du putter i munden dagen efter.

Ekspert afslører: På disse tidspunkter bør du spise for at styrke dit stofskifte

Det er ikke kun vigtigt, hvad du spiser, men også hvornår du spiser.Ifølge endokrinologen Bradley Neutel kan...

EU investerer 28 millioner kroner i vaccine mod leverkræft: Sådan skal den virke

Teknologien bag sprøjten skal nu lære immunforsvaret at genkende svulster.