Ny forskning: Specifik medicin kan øge risikoen for demens

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Over en halv million danskere tager medicin mod sygdommen, men nu advarer forskere om en potentiel skjult risiko for demens.

Den demensfremkaldende medicin

Danske forskere har kastet lys over en mulig sammenhæng mellem brugen af syrepumpehæmmere – medicin, der ofte bruges mod mavesår og refluks – og en øget risiko for demens.

Resultaterne har skabt bekymring, især fordi denne medicin bruges af over 600.000 danskere årligt.

Ifølge studiet, som er udgivet i det anerkendte tidsskrift Alzheimer’s & Dementia, er risikoen for at udvikle demens forhøjet blandt dem, der tager medicinen.

Forskningen bygger på data fra danske sundhedsregistre over en periode på 20 år og omfatter voksne i hele Danmark.

Læs også: Overraskende fund: Hos ældre over 70 er høj cellulær selvrensning koblet til svagere muskler og lavere stofskifte

Højeste risiko for bestemt aldersgruppe

Forskernes analyser viser, at risikoen er særlig markant for personer i alderen 60-69 år.

I denne gruppe er der en 36% højere sandsynlighed for at udvikle demens sammenlignet med personer, der ikke har anvendt syrepumpehæmmere.

Det gælder især for dem, der har brugt medicinen over en længere periode.

Demens, som er blandt de mest frygtede sygdomme i ældrepopulationen, påvirker millioner af mennesker verden over.

Læs også: Opdateret covid-vaccine rammer efterårets dominerende variant: Her er hvem der er inviteret i Danmark

[irp]

Hvordan kan medicinen påvirke hjernen?

Selvom studiet ikke med sikkerhed kan forklare årsagen til den øgede demensrisiko, peger tidligere forskning på flere mulige mekanismer:

  • Hjernens neurotransmittere: Syrepumpehæmmere kan hæmme produktionen af acetylkolin, der er en vigtig neurotransmitter for kognitive funktioner som hukommelse og opmærksomhed.
  • Blodkar og blodpropper: Medicinen kan påvirke blodkarrenes funktion og øge risikoen for blodpropper i og udenfor hjernen.
  • Alzheimer-relaterede forandringer: Eksperimentelle studier har antydet, at syrepumpehæmmere kan udløse ændringer i hjernen, der ligner dem, man ser ved Alzheimers sygdom.

Forskerne understreger dog, at andre faktorer som genetik og livsstil også kan spille en rolle.

Bør man stoppe sin behandling?

Det er vigtigt at understrege, at syrepumpehæmmere er en nødvendig medicin for mange patienter, og forskerne advarer mod at stoppe behandlingen uden at konsultere en læge.

Læge og forsker Nelsan Pourhadi fra Nationalt Videnscenter for Demens fremhæver, at medicinen har en vigtig plads i behandlingen af visse sygdomme, men at forbruget bør revurderes i tilfælde, hvor det ikke er medicinsk nødvendigt.

Læs også: Badesøen kan indeholde et stof der skader din hjerne og giver kramper

Artiklen er baseret på informationer fra Nationalt Videnscenter for Demens.

[irp]
[irp]

Læs også: Et måltid på strandrestauranten kan få isvand til at føles brændende: Modgift findes ikke

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Nyt studie: Kalorierne på emballagen fortæller ikke, hvor meget din krop faktisk optager

Tallene på madvarens bagside fortæller ikke hele historien om, hvad kroppen rent faktisk får ud af måltidet.

Slutter du din styrketræning med cardio? Det virker sandsynligvis ikke som du tror

Rådet om at slutte styrketræningen af med et kort tag på løbebåndet flyder rundt i fitnesscentrene, men forskningen peger i en anden retning, end mange tror.

Overraskende fund: Hos ældre over 70 er høj cellulær selvrensning koblet til svagere muskler og lavere stofskifte

Faste og "cellulær oprydning" er blevet et populært sundhedsideal, men nye data fra en ældre gruppe stiller spørgsmålstegn ved, om mere altid er bedre.

Tre ud af fire sødestoffer hæmmer vigtige tarmbakterier i nye laboratorieforsøg

Nye laboratorieforsøg peger på, at kroppen slet ikke er så uberørt af sødestoffer, som markedsføringen giver indtryk af.

Nyt studie: Kalorierne på emballagen fortæller ikke, hvor meget din krop faktisk optager

Tallene på madvarens bagside fortæller ikke hele historien om, hvad kroppen rent faktisk får ud af måltidet.

Slutter du din styrketræning med cardio? Det virker sandsynligvis ikke som du tror

Rådet om at slutte styrketræningen af med et kort tag på løbebåndet flyder rundt i fitnesscentrene, men forskningen peger i en anden retning, end mange tror.

Overraskende fund: Hos ældre over 70 er høj cellulær selvrensning koblet til svagere muskler og lavere stofskifte

Faste og "cellulær oprydning" er blevet et populært sundhedsideal, men nye data fra en ældre gruppe stiller spørgsmålstegn ved, om mere altid er bedre.