Ny forskning: Specifik medicin kan øge risikoen for demens

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Over en halv million danskere tager medicin mod sygdommen, men nu advarer forskere om en potentiel skjult risiko for demens.

Den demensfremkaldende medicin

Danske forskere har kastet lys over en mulig sammenhæng mellem brugen af syrepumpehæmmere – medicin, der ofte bruges mod mavesår og refluks – og en øget risiko for demens.

Resultaterne har skabt bekymring, især fordi denne medicin bruges af over 600.000 danskere årligt.

Ifølge studiet, som er udgivet i det anerkendte tidsskrift Alzheimer’s & Dementia, er risikoen for at udvikle demens forhøjet blandt dem, der tager medicinen.

Forskningen bygger på data fra danske sundhedsregistre over en periode på 20 år og omfatter voksne i hele Danmark.

Læs også: Din mors alder da hun fødte dig kan have sat spor i din krop selv uden at ændre dit DNA

Højeste risiko for bestemt aldersgruppe

Forskernes analyser viser, at risikoen er særlig markant for personer i alderen 60-69 år.

I denne gruppe er der en 36% højere sandsynlighed for at udvikle demens sammenlignet med personer, der ikke har anvendt syrepumpehæmmere.

Det gælder især for dem, der har brugt medicinen over en længere periode.

Demens, som er blandt de mest frygtede sygdomme i ældrepopulationen, påvirker millioner af mennesker verden over.

Læs også: Anæmisk før hjerteoperationen? En enkelt infusion sparede 44 blodposer per 100 patienter

[irp]

Hvordan kan medicinen påvirke hjernen?

Selvom studiet ikke med sikkerhed kan forklare årsagen til den øgede demensrisiko, peger tidligere forskning på flere mulige mekanismer:

  • Hjernens neurotransmittere: Syrepumpehæmmere kan hæmme produktionen af acetylkolin, der er en vigtig neurotransmitter for kognitive funktioner som hukommelse og opmærksomhed.
  • Blodkar og blodpropper: Medicinen kan påvirke blodkarrenes funktion og øge risikoen for blodpropper i og udenfor hjernen.
  • Alzheimer-relaterede forandringer: Eksperimentelle studier har antydet, at syrepumpehæmmere kan udløse ændringer i hjernen, der ligner dem, man ser ved Alzheimers sygdom.

Forskerne understreger dog, at andre faktorer som genetik og livsstil også kan spille en rolle.

Bør man stoppe sin behandling?

Det er vigtigt at understrege, at syrepumpehæmmere er en nødvendig medicin for mange patienter, og forskerne advarer mod at stoppe behandlingen uden at konsultere en læge.

Læge og forsker Nelsan Pourhadi fra Nationalt Videnscenter for Demens fremhæver, at medicinen har en vigtig plads i behandlingen af visse sygdomme, men at forbruget bør revurderes i tilfælde, hvor det ikke er medicinsk nødvendigt.

Læs også: Disse 6 advarselstegn på slagtilfælde du skal kende - hvert sekund tæller

Artiklen er baseret på informationer fra Nationalt Videnscenter for Demens.

[irp]
[irp]

Læs også: AI har omdesignet antistoffer så de kan ramme Alzheimers og Parkinsons inde i cellen

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Din mors alder da hun fødte dig kan have sat spor i din krop selv uden at ændre dit DNA

Ny grundforskning tyder på at mors alder ved fødsel kan sætte reversible epigenetiske aftryk i afkommet.

Bekymrer du dig for meget? 7 tegn der adskiller angstlidelse fra normal stress

Generaliseret angstlidelse rammer omkring hver 50. dansker, men mange lever årevis uden diagnose.

Anæmisk før hjerteoperationen? En enkelt infusion sparede 44 blodposer per 100 patienter

Et stort internationalt forsøg peger på en enkel behandling der sparer blodprodukter.

Kun 6 etager på trappen om dagen kan sænke din risiko for hjertedød med 39 procent

Ny meta-analyse af 480.000 voksne finder markant lavere dødelighed hos daglige trappebrugere.

Din mors alder da hun fødte dig kan have sat spor i din krop selv uden at ændre dit DNA

Ny grundforskning tyder på at mors alder ved fødsel kan sætte reversible epigenetiske aftryk i afkommet.

Bekymrer du dig for meget? 7 tegn der adskiller angstlidelse fra normal stress

Generaliseret angstlidelse rammer omkring hver 50. dansker, men mange lever årevis uden diagnose.

Anæmisk før hjerteoperationen? En enkelt infusion sparede 44 blodposer per 100 patienter

Et stort internationalt forsøg peger på en enkel behandling der sparer blodprodukter.