Ny forskning: Specifik medicin kan øge risikoen for demens

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Over en halv million danskere tager medicin mod sygdommen, men nu advarer forskere om en potentiel skjult risiko for demens.

Den demensfremkaldende medicin

Danske forskere har kastet lys over en mulig sammenhæng mellem brugen af syrepumpehæmmere – medicin, der ofte bruges mod mavesår og refluks – og en øget risiko for demens.

Resultaterne har skabt bekymring, især fordi denne medicin bruges af over 600.000 danskere årligt.

Ifølge studiet, som er udgivet i det anerkendte tidsskrift Alzheimer’s & Dementia, er risikoen for at udvikle demens forhøjet blandt dem, der tager medicinen.

Forskningen bygger på data fra danske sundhedsregistre over en periode på 20 år og omfatter voksne i hele Danmark.

Læs også: Derfor møder halvdelen af danskerne syge op på arbejde

Højeste risiko for bestemt aldersgruppe

Forskernes analyser viser, at risikoen er særlig markant for personer i alderen 60-69 år.

I denne gruppe er der en 36% højere sandsynlighed for at udvikle demens sammenlignet med personer, der ikke har anvendt syrepumpehæmmere.

Det gælder især for dem, der har brugt medicinen over en længere periode.

Demens, som er blandt de mest frygtede sygdomme i ældrepopulationen, påvirker millioner af mennesker verden over.

Læs også: Bøffen kan blive livsfarlig efter et flåtbid: Nu tegner første behandling sig

[irp]

Hvordan kan medicinen påvirke hjernen?

Selvom studiet ikke med sikkerhed kan forklare årsagen til den øgede demensrisiko, peger tidligere forskning på flere mulige mekanismer:

  • Hjernens neurotransmittere: Syrepumpehæmmere kan hæmme produktionen af acetylkolin, der er en vigtig neurotransmitter for kognitive funktioner som hukommelse og opmærksomhed.
  • Blodkar og blodpropper: Medicinen kan påvirke blodkarrenes funktion og øge risikoen for blodpropper i og udenfor hjernen.
  • Alzheimer-relaterede forandringer: Eksperimentelle studier har antydet, at syrepumpehæmmere kan udløse ændringer i hjernen, der ligner dem, man ser ved Alzheimers sygdom.

Forskerne understreger dog, at andre faktorer som genetik og livsstil også kan spille en rolle.

Bør man stoppe sin behandling?

Det er vigtigt at understrege, at syrepumpehæmmere er en nødvendig medicin for mange patienter, og forskerne advarer mod at stoppe behandlingen uden at konsultere en læge.

Læge og forsker Nelsan Pourhadi fra Nationalt Videnscenter for Demens fremhæver, at medicinen har en vigtig plads i behandlingen af visse sygdomme, men at forbruget bør revurderes i tilfælde, hvor det ikke er medicinsk nødvendigt.

Læs også: Forskere finder tegn på fugleinfluenza hos danske hunde og katte

Artiklen er baseret på informationer fra Nationalt Videnscenter for Demens.

[irp]
[irp]

Læs også: Ozempic slog streng diæt hos ældre mus: længere liv, bedre hukommelse og skarpere sanser

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Derfor møder halvdelen af danskerne syge op på arbejde

Cirka halvdelen går på arbejde med sygdomssymptomer, og skylden fylder mere end chefens krav.

Disse desserter kan være gode inden sengetid

En sød afslutning på dagen behøver ikke nødvendigvis at spænde ben for nattesøvnen.Ifølge Real Simple peger diætister...

Bøffen kan blive livsfarlig efter et flåtbid: Nu tegner første behandling sig

Amerikanske forskere har fundet sjældne antistoffer, som i laboratoriet blokerer den allergi et flåtbid kan udløse.

Forskere finder tegn på fugleinfluenza hos danske hunde og katte

En dansk undersøgelse har set nærmere på, om hunde og herreløse katte har været udsat for fugleinfluenza, som kan smitte mennesker.

Derfor møder halvdelen af danskerne syge op på arbejde

Cirka halvdelen går på arbejde med sygdomssymptomer, og skylden fylder mere end chefens krav.

Disse desserter kan være gode inden sengetid

En sød afslutning på dagen behøver ikke nødvendigvis at spænde ben for nattesøvnen.Ifølge Real Simple peger diætister...

Bøffen kan blive livsfarlig efter et flåtbid: Nu tegner første behandling sig

Amerikanske forskere har fundet sjældne antistoffer, som i laboratoriet blokerer den allergi et flåtbid kan udløse.