Et netop offentliggjort studie fra Aarhus Universitetshospital har vist, at fæcestransplantation (FMT) – en metode, hvor tarmbakterier fra raske donorer overføres til patienter – kan være en sikker og effektiv behandling for patienter med type 1-diabetes og gastroenteropati.
Det skriver Aarhus Universitetshospital i en pressemeddelelse.
Diabetisk gastroenteropati rammer op til en fjerdedel af alle med type 1-diabetes og giver ofte invaliderende symptomer såsom kvalme, opkastning, oppustethed og diarré.
Symptomerne skyldes skader på nervebaner, der påvirker tarmens bevægelighed og bakteriesammensætning.
Læs også: Dyre forkølelsesmidler koster op til 20 gange mere end paracetamol: Er der egentlig forskel?
På trods af problemets alvor er behandlingsmulighederne begrænsede.
“Patienterne oplevede en markant forbedring i deres livskvalitet og symptomer, og langt mere end vi så efter placebo. Dette er første gang, FMT er blevet testet specifikt på denne patientgruppe og med placebobehandling som kontrol. Resultaterne er meget lovende”, siger Katrine Lundby Høyer, hovedforfatter på studiet.
Derudover er hun er ph.d.-studerende på Klinisk Medicin, Aarhus Universitet og læge på Lever-, Mave- og Tarmsygdomme, Aarhus Universitetshospital.
LÆS OGSÅ: Ny forskning afslører: Naturlig løsning kan revolutionere behandlingen af type 2-diabetes
Læs også: Mørke rande under øjnene: 6 årsager og hvad der faktisk kan hjælpe dig
Studiets resultater
Studiet omfattede 20 patienter, der blev tilfældigt fordelt til enten at modtage en enkelt behandling med kapsler indeholdende donorfæces eller placebo.
Efter fire uger modtog alle deltagere donorfæces. Resultaterne viste:
- Markant symptomreduktion: Patienter, der modtog FMT, oplevede en markant reduktion i symptomer målt på Gastrointestinal Symptom Rating Scale (GSRS-IBS), hvor scoren faldt fra 58 til 35. I placebogruppen faldt scoren kun fra 64 til 56.
- Forbedret livskvalitet: Livskvaliteten i FMT-gruppen steg målt på Irritable Bowel Syndrome Impact Scale (IBS-IS) fra 108 til 140, mens placebogruppen steg fra 77 til 92.
- Milde bivirkninger: Bivirkningerne var milde og kortvarige, herunder diarré, oppustethed og mavesmerter, og der blev ikke registreret alvorlige bivirkninger.
Håb for fremtiden
Resultaterne markerer et vigtigt skridt fremad i behandlingen af diabetisk gastroenteropati.
Forskerne understreger dog, at yderligere forskning er nødvendig for at afdække de langsigtede effekter og identificere, hvilke patienter der vil have størst gavn af behandlingen.
Læs også: Forstoppelse: 7 ting forskning viser faktisk hjælper - og hvad der er myte
“Vi skal nu undersøge, hvordan behandlingen kan implementeres bredere og sikre, at den bliver tilgængelig for de patienter, der har størst behov”, siger professor og overlæge på Lever-, Mave- og Tarmsygdomme Klaus Krogh, der har været tilknyttet Steno Diabetes Center Aarhus som affilieret professor siden centrets oprettelse i 2018.
Artiklen er baseret på informationer fra Via Ritzau.
LÆS OGSÅ: Godt nyt for overvægtige og mennesker med type 2-diabetes
LÆS OGSÅ: Verdens Diabetesdag – men der er intet at fejre
Læs også: Mange danskere efterlyser større fokus på tiden efter vægttab: Nu skal lægerne inddrages
Læs også: Tusindvis ramt i USA: Nu er mæslinger konstateret i Danmark
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.