For syg til at fejre nytår? Sådan vurderer du situationen

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Mange danskere rammes af sygdom op til nytår. Men hvornår bør man droppe festen og blive hjemme?

Nytåret nærmer sig, og med det følger både festlige planer og vinterens sæson for sygdomme.

Friske smittetal fra Statens Serum Institut (SSI) viser, at mange danskere kæmper med influenza, RS-virus og andre infektioner.

Hvis du selv ligger syg, skal du måske snart tage stilling til, om det er forsvarligt at tage til nytårsfesten.

Ifølge overlæge og sektionsleder på SSI, Bolette Søborg, er der to væsentlige faktorer, du skal tage i betragtning, når du overvejer, om du er for syg til at deltage i festlighederne.

Læs også: En ny behandling gav 4 ud af 5 med kroniske knæsmerter lindring, uden at åbne knæet

1. Overvej din tilstand

Det første, du bør vurdere, er din egen tilstand.

Feber, hoste og næse, der konstant løber, kan være tegn på, at du både har det for skidt til at deltage og potentielt kan smitte andre.

“Har du bare kriller i halsen, går det nok, men har du tydelige tegn på sygdom som hoste eller en næse, der løber, så er der større sandsynlighed for, at du er smitsom”, forklarer Bolette Søborg til B.T.

Jo flere symptomer du har, desto større sandsynlighed er der for, at du spreder virus til dem omkring dig.

Læs også: Zombiecellerne i din krop skjuler sig bag ét enkelt protein

LÆS OGSÅ: Sådan ved du, om det er influenza eller en almindelig forkølelse

2. Smitterisiko

Den anden faktor, du skal tage højde for, er, hvem der deltager i nytårsfesten.

Nogle gæster kan være mere sårbare end andre.

  • Hvis du har influenza, kan ældre eller personer med kroniske sygdomme være særligt udsatte.
  • Er det derimod RS-virus, du har med i bagagen, er det især små børn under et år, der er i risikozonen.
  • Forkølelse er ofte “mest bare irriterende” for alle, men den kan stadig skabe ubehag og trække på overskuddet.

“Er du syg, er det ideelle at blive hjemme. Men synes du selv, at du er frisk nok og bare skal pudse næse en gang imellem, så spørg dem, du skal være sammen med, om de er enige”, siger Bolette Søborg.

Læs også: Ældre med type 2-diabetes havde 50 procent højere demensrisiko efter covid-19

Artiklen er baseret på informationer fra B.T.

LÆS OGSÅ: Denne gruppe har den højeste vaccinationstilslutning

LÆS OGSÅ: Pas på! Disse sygdomme kan stige i juletiden

Læs også: Ny forskning: Derfor rammer demens især kvinder

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

En ny behandling gav 4 ud af 5 med kroniske knæsmerter lindring, uden at åbne knæet

Tyske læger slap bittesmå partikler ud i blodkarrene omkring knæet, og effekten holdt mindst et år hos hovedparten af patienterne.

Zombiecellerne i din krop skjuler sig bag ét enkelt protein

De er hverken rigtigt levende eller rigtigt døde, og indtil nu har forskerne ikke forstået, hvorfor kroppen bare lader dem være.

Ældre med type 2-diabetes havde 50 procent højere demensrisiko efter covid-19

Nye tal fra en analyse af næsten en halv million smittede peger på en gruppe, mange danskere tilhører, og effekten voksede, jo længere forskerne så fremad.

Isbad, massage og kompressionstøj: Dine restitutionsvaner kan bremse din fremgang

De dyre genveje til hurtigere restitution lover guld, men den friske gennemgang af forskningen peger et andet sted hen, end mange danske træningsentusiaster forventer.

En ny behandling gav 4 ud af 5 med kroniske knæsmerter lindring, uden at åbne knæet

Tyske læger slap bittesmå partikler ud i blodkarrene omkring knæet, og effekten holdt mindst et år hos hovedparten af patienterne.

Zombiecellerne i din krop skjuler sig bag ét enkelt protein

De er hverken rigtigt levende eller rigtigt døde, og indtil nu har forskerne ikke forstået, hvorfor kroppen bare lader dem være.

Ældre med type 2-diabetes havde 50 procent højere demensrisiko efter covid-19

Nye tal fra en analyse af næsten en halv million smittede peger på en gruppe, mange danskere tilhører, og effekten voksede, jo længere forskerne så fremad.