Ny banebrydende behandling: Immunceller kan bekæmpe kræft og sklerose i hjernen

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Forskere har udviklet en metode, der får kroppens immunceller til at angribe kræft og betændelse i hjernen.

Forskere fra University of California i San Francisco har skabt en avanceret behandling, der fungerer som en “GPS” for immunceller.

Denne teknologi guider cellerne ind i hjernen, hvor de målrettet kan bekæmpe sygdomme som kræft og multipel sklerose – uden at skade sundt væv.

Hvordan virker teknologien?

Teknologien gør det muligt at programmere immunceller til at finde frem til præcist det sted i kroppen, hvor sygdommen er.

Forskerne har lært immunceller at finde vej til hjernen ved at bruge:

Læs også: Munke­frugt er fyldt med vigtige næringsstoffer, viser nyt studie

  • En “postkode” (et særligt protein, brevican), som kun findes i hjernen.
  • En “adresse” (to proteiner), som kun findes på kræftceller i hjernen.

Immuncellerne bliver kun aktive, hvis de først finder postkoden og derefter adressen.

Det sikrer, at de kun angriber kræftceller i hjernen og ikke sundt væv andre steder i kroppen.

[irp]

Lovende resultater i forsøg med mus

Forskerne har testet teknologien på mus med hjernetumoren glioblastom. Immuncellerne fandt hurtigt frem til tumoren og eliminerede den.

100 dage senere, da nye kræftceller blev indsat i hjernen, var de programmerede celler stadig aktive og fjernede også disse.

Læs også: Færre får livmoderhalskræft – her er årsagerne

Teknologien blev også brugt i en model for multipel sklerose.

Her leverede Immuncellerne stoffer, der dæmpede betændelsen i hjernen. Resultaterne viser, at teknologien kan bruges til både at bekæmpe kræft og reducere betændelse i nervesystemet.

Hvad betyder det for patienter?

Denne nye metode kan blive en banebrydende behandling for nogle af de mest alvorlige sygdomme i hjernen.

Forskerne håber, at teknologien snart kan hjælpe mennesker med:

Læs også: Derfor bliver så mange brasilianere over 100 år

  • Hjernetumorer som glioblastom
  • Metastaser fra andre kræftformer, der har spredt sig til hjernen
  • Betændelsessygdomme som multipel sklerose
  • Andre neurologiske lidelser

“Glioblastom er en af de dødeligste kræftformer, men denne tilgang giver patienter en reel chance for overlevelse,” siger Hideho Okada, som er læge og forsker bag studiet til News Medical.

Den første kliniske test på mennesker med glioblastom forventes at starte næste år.

Hvis det lykkes, kan millioner af patienter i fremtiden drage nytte af denne præcise og skånsomme behandling.

Artiklen er baseret på informationer fra News Medical

Læs også: Derfor reagerer hjernen så kraftigt på nuttede babyer og dyr

[irp]

Læs også: Nyt studie: Statiner kan forlænge livet for flere med diabetes

Andre Artikler

Munke­frugt er fyldt med vigtige næringsstoffer, viser nyt studie

Munkefrugten er kendt som et alternativ til sukker. Forskere undersøger derfor nu, om den også indeholder andre stoffer, der kan have betydning for sundheden.

Færre får livmoderhalskræft – her er årsagerne

Livmoderhalskræft giver ingen tydelige symptomer, og derfor kræver den en særlig indsats for at forhindre sygdommen i at udvikle sig.

Derfor bliver så mange brasilianere over 100 år

I Brasilien bliver flere mennesker meget ældre end forventet. Det har fået forskere til at undersøge, hvad det skyldes.

Derfor reagerer hjernen så kraftigt på nuttede babyer og dyr

Ifølge flere studier påvirker følelsen af nuttethed både hjernen, vores handlinger og vores vurdering af rigtigt og forkert.

Munke­frugt er fyldt med vigtige næringsstoffer, viser nyt studie

Munkefrugten er kendt som et alternativ til sukker. Forskere undersøger derfor nu, om den også indeholder andre stoffer, der kan have betydning for sundheden.

Færre får livmoderhalskræft – her er årsagerne

Livmoderhalskræft giver ingen tydelige symptomer, og derfor kræver den en særlig indsats for at forhindre sygdommen i at udvikle sig.

Derfor bliver så mange brasilianere over 100 år

I Brasilien bliver flere mennesker meget ældre end forventet. Det har fået forskere til at undersøge, hvad det skyldes.