De københavnske vinterbadere og vinterbaderklubber har derfor også mulighed for at deltage i et vinterbadesikkerhedskursus, der udbydes af DGI Svømning og DGI Vinterbadning.
Det skriver Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen i en pressemeddelelse.
Som vinterbader i Københavns Havn er der allerede nu flere ting, der er vigtige at huske.
Først og fremmest er det vigtigt, at man kun hopper i vandet i de officielle badezoner og dyppezoner. Du kan se zonerne her.
Læs også: Disse mediciner kan være skadelige under en graviditet
Derudover opfordrer Københavns Kommune vinterbaderne til altid at følge de otte vinterbaderåd.
LÆS OGSÅ: Vinterbadning kan mindske risikoen for forkølelse med op til 40 procent!
De otte vinterbaderåd
1. Tjek badeforhold og kend redningsudstyret. Hold øje med vejret og badevandskvaliteten.
2. Pas på is på trappe og bro. Et fald kan have katastrofale følger.
3. Sænk kroppen roligt ned i vandet. Spring aldrig på hovedet, og gå aldrig direkte fra saunaen og i iskoldt vand.
4. Bad aldrig alene. Bad helst mindst tre personer sammen. Hvis der sker en ulykke, kan én hjælpe den tilskadekomne og den anden kan hente hjælp.
5. Træk vejret roligt. Hvis du trækker vejret for hurtigt og hyperventilerer, kan du risikere at besvime i vandet.
6. Hold øje med hinanden. Også med de vinterbadere, du ikke kender. Giv øjeblikkeligt signal til andre, hvis du føler dig dårlig i vandet.
7. Hold dig tæt på trappe eller stige. Kom ikke længere væk fra stigen, end du kan nå den i få svømmetag.
8. Svøm aldrig under isen. Man kan ikke undervandssvømme lige så langt i iskoldt vand som i tempereret vand.
Artiklen er baseret på informationer fra Via Ritzau og Rådet for Større Bade- og Vandsikkerhed.
Læs også: Derfor kan tarmen ikke hele sig selv ved Crohns og colitis: Betændelsen tapper cellernes energi
LÆS OGSÅ: Har et koldt brusebad samme effekt som vinterbadning?
LÆS OGSÅ: Overraskende forskning: Vinterbadning har muligvis ingen sundhedseffekt
Læs også: Harvard-studie: Denne jobgruppe har den største risiko for strålingsrelateret kræft
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.