3.000 lossepladser lækker PFAS: Nyt forskningscenter skal finde løsninger

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Det nye PFAS-center skal levere forskning og viden om, hvordan myndighederne kan afværge, inddæmme og oprense omfattende forurening.

Et nyt PFAS-center i samarbejde mellem DTU, Københavns Universitet, Syddansk Universitet og Aarhus Universitet skal samle ny viden om effekterne af PFAS.

Mange af de mere end 10.000 kemiske stoffer i PFAS er problematiske, fordi de ikke nedbrydes i naturen og kan ophobes i mennesker og dyr.

Det skriver DTU i en pressemeddelelse.

Mere viden på området

Det nye PFAS-center bliver placeret på DTU og skal forske indenfor områderne miljø, fødevarer og sundhed.

Læs også: Slut med falske sundhedsløfter: Nu strammes grebet om solarier

Derudover skal centret levere viden og rådgive myndigheder og politikere om løsninger og strategier for at afværge, inddæmme og oprense forurening med PFAS.

“Vi har brug for mere viden, så vi er sikre på, at de løsninger, vi foreslår, er langsigtede, og at samfundet gør de rigtige investeringer. Miljøet er fyldt op med PFAS, og problemet er så stort, at vi ikke kan rense alt op. For at kunne prioritere indsatsen, skaber vi ny viden på en række forskningsområder. Vi bistår også myndighederne med at håndtere de akutte problemer – f.eks. at vi i dag har 3.000 gamle lossepladser i Danmark, hvorfra der kan sive PFAS ud i miljøet”, siger leder af PFAS-centeret Anders Baun, der er professor på DTU Sustain.

LÆS OGSÅ: Årsrapport: Så meget sprøjtegift er der i din mad!

De nye projekter

PFAS-centret er finansieret med en bevilling på 45 mio. kr. fra Miljøministeriet og skal understøtte den nationale PFAS-handlingsplan, som et flertal i Folketinget vedtog i 2024.

Læs også: Frygter du et nyt slagtilfælde? FDA har netop godkendt en pille, der kan forebygge det

PFAS-centeret vil allerede i 2025 sætte gang i en række forskningsprojekter, der spænder fra:

  • Udslip af PFAS fra affaldsbehandlingsanlæg.
  • Udvikling af nye metoder til at undersøge og afværge forureninger af jord-, grundvands- og drikkevand med PFAS.
  • Bæredygtige PFAS-frie alternativer i fx den grønne omstilling.
  • Analytisk-kemisk udvikling af metoder for mulige oversete PFAS.
  • Optag af PFAS i dyr og afgrøder.
  • Forekomst af PFAS i foder og fødevarer.

Artiklen er baseret på informationer fra Via Ritzau.

LÆS OGSÅ: Sprøjtegift-skandale! Forbudte midler er stadig tilladt i Danmark

LÆS OGSÅ: Forbud mod konserveringsmiddel halverer antallet af allergikere

Læs også: EU investerer 28 millioner kroner i vaccine mod leverkræft: Sådan skal den virke

Læs også: Bly i stødt kanel: Disse 21 produkter er på myndighedernes advarselsliste

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Slut med falske sundhedsløfter: Nu strammes grebet om solarier

Myndighederne har nu kortlagt, hvilke sundhedsløfter solariebranchen aldrig burde have givet sine kunder.

Fruktose kan hjælpe æggestokkræft med at sprede sig, sådan virker den skjulte mekanisme

Forskerne har fundet en helt ny mekanisme, og den handler om noget, de fleste danskere får i sig hver dag.

Tre bittesmå hverdagsvaner kan tilsammen hænge sammen med ni ekstra raske leveår

Tre bittesmå justeringer af hverdagen peger i samme retning i et nyt australsk studie, og tilsammen kan de rykke langt mere, end de fleste ville gætte.

Tør og kløende hud om vinteren? Disse tre tricks kan gøre en stor forskel

Når radiatoren drøner og graderne falder, mærker mange det hurtigt på hænder og underben, men én vane på badeværelset kan hjælpe dig på vej.

Slut med falske sundhedsløfter: Nu strammes grebet om solarier

Myndighederne har nu kortlagt, hvilke sundhedsløfter solariebranchen aldrig burde have givet sine kunder.

Fruktose kan hjælpe æggestokkræft med at sprede sig, sådan virker den skjulte mekanisme

Forskerne har fundet en helt ny mekanisme, og den handler om noget, de fleste danskere får i sig hver dag.

Tre bittesmå hverdagsvaner kan tilsammen hænge sammen med ni ekstra raske leveår

Tre bittesmå justeringer af hverdagen peger i samme retning i et nyt australsk studie, og tilsammen kan de rykke langt mere, end de fleste ville gætte.