3.000 lossepladser lækker PFAS: Nyt forskningscenter skal finde løsninger

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Det nye PFAS-center skal levere forskning og viden om, hvordan myndighederne kan afværge, inddæmme og oprense omfattende forurening.

Et nyt PFAS-center i samarbejde mellem DTU, Københavns Universitet, Syddansk Universitet og Aarhus Universitet skal samle ny viden om effekterne af PFAS.

Mange af de mere end 10.000 kemiske stoffer i PFAS er problematiske, fordi de ikke nedbrydes i naturen og kan ophobes i mennesker og dyr.

Det skriver DTU i en pressemeddelelse.

Mere viden på området

Det nye PFAS-center bliver placeret på DTU og skal forske indenfor områderne miljø, fødevarer og sundhed.

Læs også: Solgte kropsdele fra donerede lig – nu må Harvard betale

Derudover skal centret levere viden og rådgive myndigheder og politikere om løsninger og strategier for at afværge, inddæmme og oprense forurening med PFAS.

“Vi har brug for mere viden, så vi er sikre på, at de løsninger, vi foreslår, er langsigtede, og at samfundet gør de rigtige investeringer. Miljøet er fyldt op med PFAS, og problemet er så stort, at vi ikke kan rense alt op. For at kunne prioritere indsatsen, skaber vi ny viden på en række forskningsområder. Vi bistår også myndighederne med at håndtere de akutte problemer – f.eks. at vi i dag har 3.000 gamle lossepladser i Danmark, hvorfra der kan sive PFAS ud i miljøet”, siger leder af PFAS-centeret Anders Baun, der er professor på DTU Sustain.

LÆS OGSÅ: Årsrapport: Så meget sprøjtegift er der i din mad!

De nye projekter

PFAS-centret er finansieret med en bevilling på 45 mio. kr. fra Miljøministeriet og skal understøtte den nationale PFAS-handlingsplan, som et flertal i Folketinget vedtog i 2024.

Læs også: Studie af mere end 30.000 familier: Forældres gener kan påvirke børn uden at blive arvet

PFAS-centeret vil allerede i 2025 sætte gang i en række forskningsprojekter, der spænder fra:

  • Udslip af PFAS fra affaldsbehandlingsanlæg.
  • Udvikling af nye metoder til at undersøge og afværge forureninger af jord-, grundvands- og drikkevand med PFAS.
  • Bæredygtige PFAS-frie alternativer i fx den grønne omstilling.
  • Analytisk-kemisk udvikling af metoder for mulige oversete PFAS.
  • Optag af PFAS i dyr og afgrøder.
  • Forekomst af PFAS i foder og fødevarer.

Artiklen er baseret på informationer fra Via Ritzau.

LÆS OGSÅ: Sprøjtegift-skandale! Forbudte midler er stadig tilladt i Danmark

LÆS OGSÅ: Forbud mod konserveringsmiddel halverer antallet af allergikere

Læs også: Sådan får du en bedre dag ifølge forskningen

Læs også: Sover du med vinduet åbent? Det kan få uventede konsekvenser

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Ondt i maven? Her er rådene, der kan hjælpe

Mavesmerter kan have mange forskellige årsager, og den bedste løsning afhænger af, hvad der udløser ubehaget. I mange...

Ny forskning kan gøre op med smertefuld kræftundersøgelse

Ny forskning tyder på, at nogle mænd i fremtiden kan slippe for en invasiv biopsi ved mistanke om prostatakræft.

Ny forskning: Pengebekymringer kan sætte spor i hjernen

Et britisk forskningsprojekt med deltagere fulgt gennem mere end 70 år peger på, at vedvarende økonomiske udfordringer kan...

Solgte kropsdele fra donerede lig – nu må Harvard betale

En tidligere medarbejders kriminelle handlinger har nu udløst et millionforlig for Harvard.

Ondt i maven? Her er rådene, der kan hjælpe

Mavesmerter kan have mange forskellige årsager, og den bedste løsning afhænger af, hvad der udløser ubehaget. I mange...

Ny forskning kan gøre op med smertefuld kræftundersøgelse

Ny forskning tyder på, at nogle mænd i fremtiden kan slippe for en invasiv biopsi ved mistanke om prostatakræft.

Ny forskning: Pengebekymringer kan sætte spor i hjernen

Et britisk forskningsprojekt med deltagere fulgt gennem mere end 70 år peger på, at vedvarende økonomiske udfordringer kan...