3.000 lossepladser lækker PFAS: Nyt forskningscenter skal finde løsninger

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Det nye PFAS-center skal levere forskning og viden om, hvordan myndighederne kan afværge, inddæmme og oprense omfattende forurening.

Et nyt PFAS-center i samarbejde mellem DTU, Københavns Universitet, Syddansk Universitet og Aarhus Universitet skal samle ny viden om effekterne af PFAS.

Mange af de mere end 10.000 kemiske stoffer i PFAS er problematiske, fordi de ikke nedbrydes i naturen og kan ophobes i mennesker og dyr.

Det skriver DTU i en pressemeddelelse.

Mere viden på området

Det nye PFAS-center bliver placeret på DTU og skal forske indenfor områderne miljø, fødevarer og sundhed.

Læs også: Ny forskning forklarer fire afgørende skift i hjernen

Derudover skal centret levere viden og rådgive myndigheder og politikere om løsninger og strategier for at afværge, inddæmme og oprense forurening med PFAS.

“Vi har brug for mere viden, så vi er sikre på, at de løsninger, vi foreslår, er langsigtede, og at samfundet gør de rigtige investeringer. Miljøet er fyldt op med PFAS, og problemet er så stort, at vi ikke kan rense alt op. For at kunne prioritere indsatsen, skaber vi ny viden på en række forskningsområder. Vi bistår også myndighederne med at håndtere de akutte problemer – f.eks. at vi i dag har 3.000 gamle lossepladser i Danmark, hvorfra der kan sive PFAS ud i miljøet”, siger leder af PFAS-centeret Anders Baun, der er professor på DTU Sustain.

LÆS OGSÅ: Årsrapport: Så meget sprøjtegift er der i din mad!

De nye projekter

PFAS-centret er finansieret med en bevilling på 45 mio. kr. fra Miljøministeriet og skal understøtte den nationale PFAS-handlingsplan, som et flertal i Folketinget vedtog i 2024.

Læs også: Studier har undersøgt, om COVID-19-vacciner påvirker fertiliteten

PFAS-centeret vil allerede i 2025 sætte gang i en række forskningsprojekter, der spænder fra:

  • Udslip af PFAS fra affaldsbehandlingsanlæg.
  • Udvikling af nye metoder til at undersøge og afværge forureninger af jord-, grundvands- og drikkevand med PFAS.
  • Bæredygtige PFAS-frie alternativer i fx den grønne omstilling.
  • Analytisk-kemisk udvikling af metoder for mulige oversete PFAS.
  • Optag af PFAS i dyr og afgrøder.
  • Forekomst af PFAS i foder og fødevarer.

Artiklen er baseret på informationer fra Via Ritzau.

LÆS OGSÅ: Sprøjtegift-skandale! Forbudte midler er stadig tilladt i Danmark

LÆS OGSÅ: Forbud mod konserveringsmiddel halverer antallet af allergikere

Læs også: Brugere af Wegovy og Ozempic melder om uventet bivirkning

Læs også: Så lang tid tager det for kroppen af komme sig efter en graviditet, afslører ny forskning

Andre Artikler

Ældre har behov for mere protein – sådan får de det

Ældre har brug for et højere proteinindtag for at bevare muskelmasse og styrke.Forsker Elise Lander fra Norges Idrettshøgskole...

Sådan kan små ændringer i dagligdagen gøre dig sundere

Selv når overskuddet er i bund, kan små handlinger give et løft til både energi og velvære. Her...

Sådan får du en rolig og positiv start på det nye år

Højtiden kan være varm og festlig, men dens tempo og mange indtryk kan sætte sig i kroppen.Terapeuter...

Så meget søvn har du brug for i hver søvnfase

Søvnen består af flere stadier, som hver har en vigtig funktion for både krop og sind.For at vågne...

Ældre har behov for mere protein – sådan får de det

Ældre har brug for et højere proteinindtag for at bevare muskelmasse og styrke.Forsker Elise Lander fra Norges Idrettshøgskole...

Sådan kan små ændringer i dagligdagen gøre dig sundere

Selv når overskuddet er i bund, kan små handlinger give et løft til både energi og velvære. Her...

Sådan får du en rolig og positiv start på det nye år

Højtiden kan være varm og festlig, men dens tempo og mange indtryk kan sætte sig i kroppen.Terapeuter...