3.000 lossepladser lækker PFAS: Nyt forskningscenter skal finde løsninger

Et nyt PFAS-center i samarbejde mellem DTU, Københavns Universitet, Syddansk Universitet og Aarhus Universitet skal samle ny viden om effekterne af PFAS.

Mange af de mere end 10.000 kemiske stoffer i PFAS er problematiske, fordi de ikke nedbrydes i naturen og kan ophobes i mennesker og dyr.

Det skriver DTU i en pressemeddelelse.

Mere viden på området

Det nye PFAS-center bliver placeret på DTU og skal forske indenfor områderne miljø, fødevarer og sundhed.

Læs også: Resultater fra 159.000 deltagere indikerer, at denne kost kan mindske risikoen for kognitiv svækkelse

Derudover skal centret levere viden og rådgive myndigheder og politikere om løsninger og strategier for at afværge, inddæmme og oprense forurening med PFAS.

“Vi har brug for mere viden, så vi er sikre på, at de løsninger, vi foreslår, er langsigtede, og at samfundet gør de rigtige investeringer. Miljøet er fyldt op med PFAS, og problemet er så stort, at vi ikke kan rense alt op. For at kunne prioritere indsatsen, skaber vi ny viden på en række forskningsområder. Vi bistår også myndighederne med at håndtere de akutte problemer – f.eks. at vi i dag har 3.000 gamle lossepladser i Danmark, hvorfra der kan sive PFAS ud i miljøet”, siger leder af PFAS-centeret Anders Baun, der er professor på DTU Sustain.

LÆS OGSÅ: Årsrapport: Så meget sprøjtegift er der i din mad!

De nye projekter

PFAS-centret er finansieret med en bevilling på 45 mio. kr. fra Miljøministeriet og skal understøtte den nationale PFAS-handlingsplan, som et flertal i Folketinget vedtog i 2024.

Læs også: Ny analyse: Seks ud af ti kvinder kan være overvægtige i 2050

PFAS-centeret vil allerede i 2025 sætte gang i en række forskningsprojekter, der spænder fra:

• Udslip af PFAS fra affaldsbehandlingsanlæg.
• Udvikling af nye metoder til at undersøge og afværge forureninger af jord-, grundvands- og drikkevand med PFAS.
• Bæredygtige PFAS-frie alternativer i fx den grønne omstilling.
• Analytisk-kemisk udvikling af metoder for mulige oversete PFAS.
• Optag af PFAS i dyr og afgrøder.
• Forekomst af PFAS i foder og fødevarer.

Artiklen er baseret på informationer fra Via Ritzau.

LÆS OGSÅ: Sprøjtegift-skandale! Forbudte midler er stadig tilladt i Danmark

LÆS OGSÅ: Forbud mod konserveringsmiddel halverer antallet af allergikere

Læs også: Ny forskning afslører markante forskelle i senfølger mellem covid-19 og influenza

Læs også: Hvilke sko er bedst mod slidgigt? Nyt studie giver svar