Fedtceller fornyes langsomt over en periode på op til 10 år, hvoraf cirka 10 % bliver udskiftet hvert år.
Processen er en naturlig del af kroppens fedtomsætning, hvor gamle fedtceller dør, og nye dannes.
Hukommelsen om en tidligere fedmetilstand, selv efter et større vægttab, kan gøre, at overvægtige har nemmere ved at tage kiloene på igen, oftest som fedt.
Det skyldes, at kroppens celler gennem de epigenetiske ændringer, tilpasser sig overvægt og forsøger at fastholde den tidligere tilstand.
Læs også: Hver cigaret koster dig minutter af livet: Ny forskning afslører skræmmende fakta
Forsøget
Forskere fandt frem til fedmehukommelsen ved at undersøge fedtvæv fra overvægtige før og efter en fedmeoperation.
Fedtvævet blev desuden sammenlignet med fedt fra raske personer uden tidligere overvægt.
Forsøgsdeltagerne havde oprindeligt svær overvægt og et vægttab på mindst 25 % af deres BMI.
I forsøget undersøgte man, hvordan generne bliver aktiveret eller deaktiveret, og hvordan det påvirker cellernes funktion hos både mennesker og mus.
Læs også: Så lidt bør du drikke: Danskerne undervurderer risikoen mellem alkohol og kræft
Fedme hæmmer energiomsætning hos mus
Både hos mennesker og mus fandt man, at ændringer, der skete i fedtvævet under fedmen, også var til stede efter vægttab.
Hos mus viste forsøget varige ændringer i fedtcellerne, som påvirkede deres funktion og reaktion på en fed diæt.
Musene havde nemlig en hurtigere vægtøgning, når de fik en kost med højt fedtindhold.
Derudover er der rapporteret varige ændringer i immunsystem og blodkarceller, som påvirker flere organer i kroppen.
Selvom man går ned i vægt, kan fedtcellerne derfor stadig være præget af den tidligere fedme, som forhindrer dem i at fungere som før.
Læs også: Så lang tid tager det hjernen at komme sig efter en druktur
Artiklen er baseret på informationer fra Via Ritzau.
Læs også: Vil du stoppe med at vape? Her er den bedste metode ifølge eksperter