Så lidt bør du drikke: Danskerne undervurderer risikoen mellem alkohol og kræft

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Det er ikke kun storforbrugerne, der risikerer af blive syge af alkohol, advarer Kræftens Bekæmpelse.

Alkohol kan være sundhedsskadeligt i store mængder. Det kommer nok ikke som nogen overraskelse for de fleste.

Der er til gengæld få danskere, der forbinder alkohol med kræft, og de fleste er helt uvidende om, at selv et lille alkoholforbrug kan øge kræftrisikoen.

Når danskerne spørges til, hvilke sygdomme og tilstande alkohol øger risikoen for, er det kun 28 pct., der nævner kræft.

Derudover svarer kun 20 pct., at risikoen for kræft stiger allerede ved et forbrug på 0-10 genstande om ugen.

Læs også: Har du svært ved at slippe snackvanerne? Her er 8 råd til at komme tilbage på sporet

Det skriver Kræftens Bekæmpelse i en pressemeddelelse om deres nye undersøgelse.

“Faktisk har de 20 pct. ret, for hvis du vil være helt sikker på, at du ikke har en øget risiko for kræft på grund af alkohol, skal du slet ikke drikke alkohol”, siger Anne Tjønneland, der er seniorforsker i Kræftens Bekæmpelse, i pressemeddelelsen og fortsætter:

“Men risikoen stiger med mængden af alkohol, man indtager, det er selvfølgelig meget værre at drikke 15 genstande om ugen end et par stykker”.

Kræftens Bekæmpelse har spurgt ca. 3.000 danskere i alderen 18-74 år om deres viden, holdninger og adfærd, når det kommer til alkohol.

Læs også: De 10 forskellige former for faste

Så meget må du drikke

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at vi højst drikker 10 genstande om ugen og højst fire genstande på samme dag.

Og selvom et alkoholforbrug under anbefalingerne også kan øge risikoen for kræft, er de ifølge Kræftens Bekæmpelse et godt pejlemærke, hvis du ikke har lyst til at lægge alkoholen helt på hylden:

“Du har en lav risiko for at få kræft på grund af alkohol, når du holder dig indenfor Sundhedsstyrelsens grænser”, siger Anne Tjønneland.

7 forskellige kræftformer

I spørgeskemaundersøgelsen er de 18-74-årige danskere også blevet spurgt til, hvilke kræftformer, alkohol øger risikoen for.

Læs også: Godt og dårligt nyt for kaffeelskere

De rigtige svar er mundhule, svælg, spiserør, strube, bryst, lever og tyk- og endetarm.

Der er stor forskel på, hvilke kræftformer danskerne forbinder med alkohol.

Mange kæder alkohol sammen med leverkræft, når de skal krydse af, hvilke kræftformer, alkohol øger risikoen for, mens kun 12 pct. angiver brystkræft.

Behov for mere oplysning

Kræftens Bekæmpelse ønsker at klæde befolkningen på med mere viden om sammenhængen mellem alkohol og kræft.

Læs også: 10 måder kollagen kan forbedre dit liv

“Det er selvfølgelig et personligt valg, hvor meget alkohol man vil drikke. Men vi vil gerne give danskerne mulighed for at tage stilling til deres alkoholforbrug på et oplyst grundlag”, siger Anne Tjønneland.

Ifølge spørgeskemaundersøgelsen mener 76 pct. af danskerne, at der er behov for mere oplysning om, at alkohol øger risikoen for kræft.

Artiklen er baseret på informationer fra Via Ritzau.

Læs også: Derfor skal du ALDRIG opbevare dine æg i køleskabsdøren!

Andre Artikler

Sådan opnår du bedre træningsresultater i 2025

Selvom du lægger tid og kræfter i din træning, kan det være, at du stadig ikke får fuldt...

Ny forskning afslører: Fedme efterlader et varigt aftryk i kroppen

Et nyligt forsøg viser, at fedtceller kan huske fedme i måneder eller år efter vægttab.

Så lang tid tager det hjernen at komme sig efter en druktur

Hvor lang tid tager det egentlig for din hjerne at komme sig helt efter en druktur?

10 gode råd til at cykle i glatføre

Når sneen daler eller frosten falder, og vejene bliver glatte, behøver du ikke nødvendigvis at pakke cyklen væk....

Sådan opnår du bedre træningsresultater i 2025

Selvom du lægger tid og kræfter i din træning, kan det være, at du stadig ikke får fuldt...

Ny forskning afslører: Fedme efterlader et varigt aftryk i kroppen

Et nyligt forsøg viser, at fedtceller kan huske fedme i måneder eller år efter vægttab.

Så lang tid tager det hjernen at komme sig efter en druktur

Hvor lang tid tager det egentlig for din hjerne at komme sig helt efter en druktur?