Universitetsklinikken Arbejds- og Miljømedicin, Regionshospitalet Gødstrup har netop modtaget 3,5 mio. kr. fra Arbejdsmiljøforskningsfonden.
Psykolog og seniorforsker, ph.d. Morten Vejs Willert leder projektet, der skal undersøge en særlig problemstilling hos patienterne i afdelingen.
Det skriver Regionshospitalet Gødstrup i en pressemeddelelse.
Det er for nogle godt og stabilt at vende tilbage til arbejdet efter en stresssygemelding, mens det er langt sværere for andre.
Læs også: Disse 5 fødevarer hjælper dig med at bekæmpe hverdagens stress
“Mange studier har fokuseret på årsager til stress og behandling, men vi ved stadig for lidt om, hvad der sker, når folk skal tilbage til job efter en sygemelding. Vi vil undersøge, hvilke faktorer der påvirker, om det lykkes”, forklarer Morten Vejs Willert i pressemeddelelsen.
30.000 personer
Projektet undersøger stressramtes forløb på mange niveauer og vil i det største delprojekt finde mønstre i vejen tilbage til arbejdet for mere end 30.000 personer.
Samtidig følger forskerne mindre grupper tæt med spørgeskemaer og interviews, for at forstå hvad der sker i den enkeltes forløb.
Målet med den flerstrengede undersøgelse er at finde de faktorer, der giver med- eller modvind, når stressramte skal tilbage på arbejde.
Læs også: 10 metoder til at finde mere lykke i hverdagen
Arbejdsmiljøet kan være nøglen
Projektet har et særligt fokus på arbejdsmiljøets rolle. Spørgsmålet er, om arbejdet faktisk kan hjælpe dig til at blive rask?
Ifølge projektlederen er det en væsentlig pointe med projektet at levere ny viden til arbejdspladserne:
“Jeg har et særligt fokus på, hvad arbejdspladsen og lederen kan gøre. Jeg håber, at vores forskning kan give ny, solid viden til arbejdspladser, kommuner, praktiserende læger og psykologer, så de bedst kan støtte stressramte medarbejdere”, udtaler Morten Vejs Willert.
Artiklen er baseret på informationer fra Via Ritzau.
Læs også: Undersøgelse afslører forskelsbehandling i brugen af medicin med tvang
Læs også: 13 naturlige måder at reducere angst på