Overalt i Danmark høres hoste, snøft og nys, mens sygdomsbølgen for alvor har taget fat.
Nye tal fra Statens Serum Institut (SSI) viser, at influenza og RS-virus fortsat spreder sig hastigt – og både smittetallene og antallet af indlæggelser er stigende.
Men midt i den massive bølge af sygdomme er der én ting, der vækker opsigt: Coronasmitten er på et usædvanligt lavt niveau.
Efter fem år, hvor covid-19 har været en fast del af danskernes vinter, ser det nu ud til, at virussen har mistet grebet.
Læs også: Skræmmekampagnerne mod sødestoffer er overdrevet – her er, hvad forskningen siger
Influenza og RS-virus topper
Ifølge SSI er det især influenza A, der fylder på hospitalerne.
Denne type influenza er kendt for at være den mest alvorlige og sender flest mennesker til behandling.
Overlæge og sektionsleder ved SSI, Bolette Søborg, forklarer, at smittetrykket stadig er højt, men der er håb forude.
“Vi kan endnu ikke se, at antallet af smittetilfælde er på vej ned. I Europa ser det dog ud til, at antallet er ved at toppe. Så vi håber, at det også er gældende for Danmark”, siger hun til TV 2.
Læs også: Derfor er musik sundt for kroppen
Særligt udsatte grupper som ældre, små børn og mennesker med kroniske sygdomme rammes hårdt af både influenza og RS-virus, og hospitalerne mærker presset.
Sundhedsmyndighederne opfordrer fortsat til vaccination og gode hygiejnevaner for at mindske smitten.
Et usædvanligt fænomen
Mens influenza og RS-virus raser, er det næsten bemærkelsesværdigt, at corona ikke længere spiller en stor rolle i sygdomsstatistikkerne.
Ifølge Bolette Søborg er antallet af coronatilfælde nemlig markant lavere, end hvad vi har set de seneste vintre.
Læs også: Denne ukendte demensform rammer ældre – og forveksles ofte med Alzheimers
Forklaringen ligger i, at den coronavariant, der dominerer lige nu, er den samme som i sommer.
Mange danskere har derfor allerede udviklet immunitet, hvilket betyder færre smittetilfælde og endnu færre indlæggelser.
Dette er en markant forskel fra tidligere år, hvor nye varianter af covid-19 har ført til store smittebølger.
Det lave antal smittede betyder også, at sundhedsvæsenet ikke er presset af corona på samme måde som tidligere.
Læs også: Mænd er vokset dobbelt så meget som kvinder – her er hvorfor
Gode råd til at undgå smitte
Ønsker du at undgå at blive smittet, så følg de disse simple råd.
- Vask hænder hyppigt
- Host eller nys i ærmet
- Bliv hjemme, hvis du er syg
- Overvej influenzavaccination, især hvis du er i en risikogruppe
Artiklen er baseret på informationer fra B.T.
Læs også: Skræmmende rejsetrend: Sådan undgår du at blive ramt