Middelhavskost: Mere end bare en diæt

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Middelhavskost er en livsstil, der har fanget opmærksomheden fra sundhedseksperter verden over. Baseret på traditionelle fødevarer fra lande som Grækenland og Italien, er denne kost rig på frugt, grøntsager og sunde fedtstoffer. Den har vist sig at være både nærende og effektiv til at forebygge en række sygdomme.

De naturlige råvarer
Middelhavskosten fokuserer på at inkludere en bred vifte af sunde, naturlige fødevarer. Du bør især fylde tallerkenen med friske frugter, grøntsager, fuldkorn, bælgfrugter og nødder. Sunde fedtstoffer, som findes i ekstra jomfru olivenolie og avocado, er også en vigtig del af kosten. Fisk og skaldyr bør spises mindst to gange om ugen, mens indtaget af fjerkræ, æg og mejeriprodukter holdes til et moderat niveau. Rødt kød og forarbejdede fødevarer bør begrænses mest muligt, og det samme gælder for sukkerholdige drikke og raffinerede kornprodukter.

Middelhavskostens fordele
En af de største fordele ved middelhavskosten er dens evne til at fremme hjertesundhed. Ifølge en undersøgelse foretaget af 3 forskere fra Department of Medicine, Division of Geriatrics og Nutritional Science ved Washington University, St. Louis, Missouri kan denne kost hjælpe med at reducere risikoen for blandt andet slagtilfælde og hjerteanfald, men også hjælpe med vægttab. 

Den har også vist sig at stabilisere blodsukkeret, hvilket gør den til et godt valg for dem, der ønsker at beskytte sig mod type 2-diabetes. En stor gennemgang af forskellige undersøgelser af nogle forskere fra blandt andet Institute of Neuroscience ved Trinity College Dublin påpeger også, at personer, der følger middelhavskost, oplever færre aldersrelaterede kognitive problemer, hvilket tyder på, at kosten kan beskytte hjernen.

Det handler om nydelse
Middelhavskost handler ikke kun om, hvad du spiser, men også om, hvordan du spiser. Fælles måltider og nydelsen af maden uden distraktioner fra skærme er centrale elementer. Det er altså ikke en diæt, men en livsstil, som kan medføre mange sundhedsmæssige fordele.

Læs også: Sådan kan grøn te påvirke din lever, hvis du drikker den hver dag

Artiklen er baseret på informationer fra Healthline og National Library of Medicine.

Læs også: Passionsfrugt bliver populær blandt folk med fokus på vægttab

Andre Artikler

Disse ting bør du undgå, når du tager medicin

Den måde, som medicin bliver taget på, kan have betydning for både virkning og bivirkninger.Ifølge IW Pharmacy...

Frosne bananer kan have flere fordele end friske

Mange bruger frosne bananer til is eller smoothies, men hvad sker der egentlig, når en banan fryses?

Derfor mener eksperter ikke, at du bør vælge plantedrik for sundhedens skyld

Mange vælger havre, mandel eller soja som et sundere alternativ til komælk, men det er ikke tilfældet.

Går du ofte på museum eller i biografen? Det kan gavne din krop

Ny forskning undersøger, om regelmæssige kulturoplevelser kan hænge sammen med en langsommere aldring af kroppen.

Disse ting bør du undgå, når du tager medicin

Den måde, som medicin bliver taget på, kan have betydning for både virkning og bivirkninger.Ifølge IW Pharmacy...

Frosne bananer kan have flere fordele end friske

Mange bruger frosne bananer til is eller smoothies, men hvad sker der egentlig, når en banan fryses?

Derfor mener eksperter ikke, at du bør vælge plantedrik for sundhedens skyld

Mange vælger havre, mandel eller soja som et sundere alternativ til komælk, men det er ikke tilfældet.