Eksperter advarer: Pas på med kosmetiske behandlinger

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Kosmetiske behandlinger er blevet mere populære end nogensinde før, og klinikkerne popper op overalt. Men den stigende efterspørgsel på skønhedsbehandlinger har også en mørk side, som flere eksperter nu advarer imod. 

Skønhedsklinikkerne vokser
Antallet af skønhedsklinikker i Danmark er mere end fordoblet på blot syv år, og der er nu over 730 registrerede behandlingssteder på landsplan. Denne vækst er et klart tegn på den stigende efterspørgsel efter kosmetiske behandlinger blandt danskerne. Ifølge Brancheforeningen for Kosmetiske Klinikker er der kunder nok til alle de nye klinikker. Mange almindelige danskere ser i dag kosmetiske behandlinger som en naturlig del af deres skønhedsrutine, på linje med at gå til frisøren. Dette har skabt et blomstrende marked, hvor både nye og etablerede klinikker oplever stor efterspørgsel på alt fra fillerbehandlinger til hårfjerning.

Det store problem
Styrelsen for Patientsikkerhed har rapporteret en eksplosiv stigning i antallet af sager mod ulovlige kosmetiske skønhedsklinikker. I 2022 blev der oprettet hele 251 sager, hvilket er en markant stigning sammenlignet med tidligere år. Birgitte Jul Kiil, ledende overlæge på Plastik- og Brystkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital, advarer om, at mange patienter ikke er klar over de risici, de udsætter sig selv for, når de vælger billige og uautoriserede behandlere. “Man skal være opmærksom på, hvem man går til – særligt hvis de er billige. For så er der typisk noget, de ikke investerer i”, siger hun til TV 2. 

Ifølge Lene Birk-Sørensen, cheflæge på afdelingen for Plastik- og Mammakirurgisk på Aalborg Universitetshospital, er der desuden flere patienter, som ender med permanente skader, såsom kroniske smerter og betændelser, der kræver livslang behandling med antibiotika. Selvom det er et fåtal, så bør man stadigvæk være opmærksom, mener Birgitte Jul Kiil. “Der kan sagtens være et mørketal her. Og det ville være rigtig godt at få styr på området. Også i forhold til, hvem der må foretage behandlingerne”, forklarer hun til TV 2

Research klinikken grundigt
Eksperter opfordrer til, at man altid undersøger en klinik grundigt, inden man beslutter sig for en kosmetisk behandling. Det anbefales, at man benytter Styrelsen for Patientsikkerheds database til at tjekke, om en klinik er lovligt registreret enten på deres egen hjemmeside eller klinikkens. 

Der er dog et stort behov for bedre information til forbrugerne, så de kan navigere sikkert i den voksende industri. Brancheforeningen for Kosmetiske Klinikker foreslår at indføre en smileyordning, ligesom den man kender fra restaurationsbranchen, for at skabe mere gennemsigtighed. Samtidig arbejder Sikkerhedsforeningen på at øge offentlighedens viden og give et bedre overblik over, hvilke behandlere der er autoriserede. Brug dog altid din sunde fornuft, hvis et tilbud er for godt til at være sandt.

Artiklen er baseret på informationer fra TV 2 og DR.

author avatar
Ida-Marie Palm Varbæk

Andre Artikler

Tyskernes hemmelighed til den perfekte kartoffelmos

Kartoffelmos er elsket af både børn og voksne, men har du nogensinde undret dig over, hvorfor tyskernes kartoffelmos smager ekstra godt? I Tyskland har de en hemmelig ingrediens, der giver deres mos en unik og fyldig smag, som alle danskere burde prøve.

Alarmerende kønsforskelle: Den mentale sundhed halter

Mænd halter stadig efter, når det kommer til opmærksomhed på deres mentale sundhed, ifølge tal fra Dansk Sundhedssikring, landets største leverandør af sundhedsforsikringer.

De skjulte årsager til sclerose

Sclerose har længe været en gådefuld sygdom, og selvom forskningen skrider frem, forbliver årsagerne bag sygdommen uafklarede. Der er alligevel enkelte faktorer, der ser ud til at kunne være udslagsgivende. 

6 hemmeligheder bag et langt liv

Det behøver ikke kun en drøm for de få udvalgte at leve et langt og sundt liv. Livsstilsvalg peger på muligheden for at forblive rask og funktionsdygtig langt ind i alderdommen. Opskriften findes i de blå zoner, hvor folk lever længere, lykkeligere og uden livsstilssygdomme.

Tyskernes hemmelighed til den perfekte kartoffelmos

Kartoffelmos er elsket af både børn og voksne, men har du nogensinde undret dig over, hvorfor tyskernes kartoffelmos smager ekstra godt? I Tyskland har de en hemmelig ingrediens, der giver deres mos en unik og fyldig smag, som alle danskere burde prøve.

Alarmerende kønsforskelle: Den mentale sundhed halter

Mænd halter stadig efter, når det kommer til opmærksomhed på deres mentale sundhed, ifølge tal fra Dansk Sundhedssikring, landets største leverandør af sundhedsforsikringer.

De skjulte årsager til sclerose

Sclerose har længe været en gådefuld sygdom, og selvom forskningen skrider frem, forbliver årsagerne bag sygdommen uafklarede. Der er alligevel enkelte faktorer, der ser ud til at kunne være udslagsgivende.