Vinterbadning kan mindske risikoen for forkølelse med op til 40 procent!

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Vinterbadningssæsonen nærmer sig, og måske overvejer du, om det er denne vinter, du skal tage springet. Vinterbadning er nemlig ikke bare et koldt gys – det er en gave til kroppen. Men hvilke fordele er egentlig, når du nedsænker dig i det iskolde vand?

Forskning har vist, at vinterbadning ikke blot er en trend, men en effektiv måde at styrke kroppen på – både fysisk og mentalt. Vinterbadning kan derfor være svaret, hvis du er på udkig efter en naturlig måde at booste dit velvære på. 

Hvad er vinterbadning?
Vinterbadning har en lang historie, der strækker sig tilbage til slutningen af 1800-tallet, hvor Danmark fik sin første vinterbadeanstalt i takt med en stigende interesse for sundhed og friluftsliv. For at opnå de bedste sundhedsmæssige fordele anbefales det at bade i 2-3 minutter ad gangen, da hormonproduktionen, der giver de gavnlige effekter, topper efter denne tid. Vandet skal være 10-15 grader eller koldere for at det kan betegnes som vinterbadning, og det er denne lave temperatur, der udløser de positive reaktioner i kroppen. I Danmark løber vinterbadningssæsonen fra september til maj.

Læge og ph.d. Susanna Søberg, der forsker i vinterbadning, anbefaler at bade tre gange om ugen med en samlet varighed på 11 minutter for at opnå de bedste resultater. Et finsk studie fra Department of Forensic Medicine ved University of Oulu i Finland har desuden vist, at vinterbadere følte sig sundere og mere energiske efter blot fire måneder.

Kroppens reaktion
Når du hopper i det kolde vand, sættes en række gavnlige processer i gang. Kroppen reagerer først med et chok, som aktiverer dit sympatiske nervesystem. Dette udløser adrenalin, noradrenalin og kortisol, som gør dig klar til at kæmpe mod kulden. Dette kuldechok styrker også immunforsvaret, hvilket kan resultere i op til 40 procent færre infektioner i de øvre luftveje, eksempelvis forkølelser, bihule- og halsbetændelser. 

Læs også: 9 tidlige tegn på diabetes du ikke må ignorere

Udover de umiddelbare effekter, kan vinterbadning også have langsigtede fordele. Studier viser, at regelmæssig vinterbadning kan sænke blodtrykket og øge fedtforbrændingen, hvilket kan virke forebyggende på livsstilssygdomme som type 2-diabetes og hjertekarsygdomme. For mange vinterbadere er det den mentale balance og ro, som er en af de største gevinster. Den øgede udskillelse af dopamin og serotonin gør, at mange oplever en markant forbedring af humør og søvnkvalitet.

Artiklen er baseret på informationer fra iForm.

Læs også: Ny forskning: Din næse saboterer måske dit vægttab

Andre Artikler

9 tidlige tegn på diabetes du ikke må ignorere

Diabetes kan udvikle sig snigende og give signaler, som mange overser i hverdagen. Men jo tidligere sygdommen opdages,...

Du behøver aldrig rulle sushi igen: Denne bowl smager endnu bedre

Glem besværet med sushimåtter og rulleteknikker. Med denne nemme og velsmagende sushi bowl får du smagen af japansk luksus serveret direkte i en skål.

Ny forskning: Din næse saboterer måske dit vægttab

Videnskaben har fundet en skjult forbindelse mellem din næse og din appetit.

Denne simple metode kan afsløre, om dit modermærke er kræft

Hver dag går mange danskere rundt med bekymringen om, hvorvidt en mystisk plet på huden kunne være noget...

9 tidlige tegn på diabetes du ikke må ignorere

Diabetes kan udvikle sig snigende og give signaler, som mange overser i hverdagen. Men jo tidligere sygdommen opdages,...

Du behøver aldrig rulle sushi igen: Denne bowl smager endnu bedre

Glem besværet med sushimåtter og rulleteknikker. Med denne nemme og velsmagende sushi bowl får du smagen af japansk luksus serveret direkte i en skål.

Ny forskning: Din næse saboterer måske dit vægttab

Videnskaben har fundet en skjult forbindelse mellem din næse og din appetit.